Debat

Hvad sagde jeg

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det påstås i en undersøgelse foretaget af Ina Borstrøm med flere fra Center for Læseforskning, at 'Søren og Mette'-bøgerne giver de bedste læsere i forhold til brugen af andre læsebøger, blandt andet på grund af de mange lydrette ord i 'Søren og Mette'-bøgerne.

Dette skal ikke stå uimodsagt, da denne påstand kan få flere lærere til at læne sig tilbage og sige: 'Hvad sagde jeg?' - og så tape de 45 år gamle bøger ind endnu en gang og udlevere dem til alle elever i 1. klasse den første skoledag i august. 'Forældrene vil jo også så gerne have, at eleverne har en fælles læsebog, så de kan følge med i lektierne, og alle følges ad, så det er nemt'. Det er også trygt og godt for forældrene at gense den læsebog, de selv har haft.

Men hvad er det, vi gør ved eleverne?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hvem får ansvaret for undervisningen?

Hvad med budskabet i teksten?

Læreren tager det fulde ansvar for undervisningen ved at undervise alle efter den samme læsebog i klassen. Her er ikke noget med at give eleven valgmulighed og sammen finde netop den bog, der passer til den enkelte elevs læseudviklingstrin og interesser, hvilket kan give den uheldige medlæring, at eleven ikke lærer at tage medansvar for sin egen læring.

At bygge sin læseundervisning på 'Søren og Mette'-bøgerne vil da også kede moderne børn på det grusomste. Motivationen til at læse en tekst er altafgørende. Det er vigtigt, at barnet kan se en mening med teksten; at han har et ejerskab til den ved eventuelt selv at have skrevet den eller selv have valgt den. Ikke mindst for at bevare læselysten er det vigtigt, at teksten er meningsfuld.

Det viser sig da også, at i 3. klasse har de andre elever indhentet 'Søren og Mette'-elevernes forspring. Det ville være interessant at se, hvordan det forholder sig om et par år? Hvad gør det, at eleverne ikke kommer så tidligt i gang, når de alligevel indhenter de andre og måske bevarer læselysten?

Der siges i teksten, at mange mener, at det er meningsløst at arbejde med sammenhæng mellem lyd og bogstav, men . . .

Skal vi nu igen have diskussionen om, hvorvidt eleverne skal undervises efter lydmetoden eller helordsmetoden?

Selvfølgelig skal eleverne have kendskab til lydering, men det afgørende er, hvordan der undervises i dette!

Betragt ikke lyderingen og arbejdet med de hele ord som en metode, men som to teknikker, man kan vælge at arbejde med ud fra barnets tekst, alt efter tekstens egnethed og barnets behov. Men tekstens mening kommer først, og barnet skal have indlært et lille lager af parate ordbilleder, inden det forstår opdelingen af ordene i bogstaver.

Eleverne bruger forskellige strategier til at læse en tekst, og vælger man at vægte lyderingen, lader man det barn i stikken, som ikke har forkundskaber til at angribe teksten på denne måde.

Lad eleverne eksperimentere med at skrive og læse mange forskellige tekster, som er tilpasset det enkelte barn. Det er i tråd med nutidens indlæringspædagogik.

Ingrid Thomsen

Billund

Powered by Labrador CMS