Medlemmerne har ikke den fornødne tillid til kommunernes evne og vilje til at leve op til deres ansvar for folkeskolen. Derfor har et flertal sagt nej til arbejdstidsforslaget. Det er en mangel på tillid, der er baseret på konkrete erfaringer. Men også på modsætningen mellem de snævre rammer for den kommunale økonomi og de krav, som en ambitiøs skolelov stiller til skolen. Det drejer sig simpelthen om at sikre de nødvendige forudsætninger for kvalitet i undervisningen.

Arbejdstidsforslaget er i sin grundkonstruktion baseret på et fremtidsrettet og udviklingsorienteret skolesyn, der lever op til folkeskolelovens intentioner. Det skal vi bevare. Men når den centrale aftale ikke giver den enkelte sikkerhed for tilstrækkelig forberedelsestid, kan det skabe en umulig arbejdssituation. Det vil være ødelæggende for en fortsat udvikling af folkeskolen.

Derfor må hele foreningen nu stå sammen om, at arbejdstidsaftalen skal ændres. Først og fremmest den manglende sammenhæng mellem forberedelsestid og antal undervisningstimer. Det er ikke rimeligt, at lærerne med de højeste undervisningstimetal skal have mindst tid til forberedelse. Det giver ligeledes problemer, at den minimumstid, der skal afsættes til fælles forberedelse og til udvikling af undervisningen, er indeholdt i en fælles pulje. Det giver ikke sikkerhed for tilstrækkelig tid - hverken til fælles forberedelse eller til udviklingsarbejde.

Det er forhold, der skal ændres under de kommende forhandlinger i Forligsinstitutionen. Skal det lykkes, må arbejdsgiverne indse, at de også har et ansvar for at sikre en aftale, som indeholder de nødvendige garantier for den enkelte lærer, og som skaber den fornødne ro om arbejdet i folkeskolen.

Foreningen har ved denne overenskomst været stillet i en nærmest umulig forhandlingssituation med økonomiaftale mellem regering og kommuner, krav om massive ændringer i aftalen fra en enig arbejdsgiverfront og - ikke mindst - finanslovspartiernes utvetydige signal om, at hvis ikke der blev indgået en aftale, var de parate til at diktere os en ny overenskomst. På trods af en enig hovedstyrelses konstruktive udspil har arbejdsgiverne ikke været villige til at indgå en aftale, der giver den enkelte lærer de fornødne garantier. Og diverse politikere er fortsat med truende udspil og forsøg på at antaste den frie forhandlingsret. Det må ophøre.

Medlemmernes nej skal respekteres. Arbejdstidsaftalen skal ændres. Det må Kommunernes Landsforening forstå. Ingen kan være interesseret i - endnu en gang - at påtvinge lærerne en arbejdstidsaftale, som ikke har den fornødne accept.

Stig Andersen

formand for DLF's faglige udvalg