Blog
0   577

Hvem vil vinde århundredets skolefest til 100.000kr?

Abonner på nyt om Skole i 200 år i dit personlige nyhedsbrev.


Duellen er en konkurrence for alle skoler i landet, hvor de kan vinde en koncert med Wafande og en skolefest til 100.000 kr. torsdag d. 9. oktober. De skal blot uploade en kort video hvor de præsenterer deres drømmeskolefest.

Vi vil gerne ha’ slik, hoppeborg og diskotek!”, ”Jeg kunne godt tænke mig en helikopter, der kastede slikkepinde ud til alle børnene” eller hvad med ”Barack Obama som dørmand og en masse damer, det kunne jeg godt tænke mig!

Artiklen fortsætter under banneret

I disse dage tikker der små sjove, underfundige, kreative, vilde og uforudsigelige videoer ind på www.skole200.dk/fest200. Fra Nørholm skole er der kommet en video, hvor en dreng lukker os ind i forskellige klasseværelser, hvor der er fest og glade dage. Rørby Skole har sendt en video, der er optaget i gymnastiksalen. Her sidder 20 børn på rad og række med store lilla papskilte, hvorpå der står Wafande. Derefter hopper de alle sammen op i luften og råber på Wafande. Hvorfor? Fordi de gerne vil vinde den ultimative skolefest til 100.000kr. Festen indeholder, foruden alt hvad eleverne kunne ønske sig, en koncert med Wafande, som har skrevet Skolejubilæumssangen ’Tasken på ryggen’.

Duellen

Konkurrencen Duellen blev lanceret den 11. august og løber frem til fredag den 12. september. Den går i al sin enkelhed ud på at elever og deres lærer i fællesskab laver en lille video, hvor de præsenterer deres drømmeskolefest. Reglerne er enkle:

Filmen skal optages på skolen, den må max. vare 15 sekunder og skal indeholde noget lilla.

Hvad videoen derudover skal handle om, er helt op til filmskaberne. Skal det være en skumfest, rokokofest eller måske et godt gammeldags skolebal med saftevand, balloner og bænkevarmere? Skal der være popcornmaskine, DJ, digtoplæsning eller ballet? Kun fantasien sætter grænser. Det vigtigste er, at videoen bliver uploadet senest d. 12. september på www.skole200.dk/fest200. Vinderskolen får sin drømmefest torsdag den 9. oktober.

Lærer og elever i fællesskab

Og hvorfor fortæller jeg så om en konkurrence, der er målrettet skoleelever i hele landet? Fordi jeg utrolig gerne vil have jer lærere med i projektet. Ikke mindst fordi festen er for hele skolen.

I forbindelse med produktionen af filmen kunne man måske i klassen tale om begrebet ’skolefester’, hvorfor man holder dem og hvad indholdet typisk er. Eleverne kunne f.eks. udvikle et mindmap over ’drømmefesten’ og producere filmen selv. I den forbindelse er det oplagt at inddrage faglige mål omkring fortælleteknik og udvikling af et storyboard.

En fest for alle skoler

Udover hovedpræmien til vinderskolen, er der præmier til de øvrige ti bedste videoer. Og når det så er sagt, så håber jeg selvfølgelig, at mange skoler på andre måder vil benytte lejligheden til at fejre skolen. Det kunne være en fernisering, en koncert, udstilling eller åbent hus som afslutning på UGE200 eller som en fælles fejring af skolens fødselsdag. Og her sætter man selvfølgelig selv ambitionerne alt efter hvad man har tid og kræfter til at stable på benene. Det er vores allesammens skole, der fylder rundt. Det synes jeg er værd at fejre!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
6.270 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!