Anmeldelse Skole-hjem-samarbejde
0   311

Demokrati i skolen under afvikling

Denne bog er en glimrende brugsbog til skolebestyrelser og andre skolefolk. Den afslører imidlertid indirekte skolebestyrelsernes ringe indflydelse og magt - endnu et tegn på, at medbestemmelse og demokrati nedprioriteres.

Håndbog for skolebestyrelsesmedlemmer

Fakta


Titel
Håndbog for skolebestyrelsesmedlemmer

Forfatter
Ivar Bak

Pris
310

Sider
179

Forlag
Dafolo

Scenen er en skole på Fyn. Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet, holder foredrag for alle medlemmer af skolebestyrelser i en fynsk kommune i forbindelse med de introduktionskurser for skolebestyrelser, jeg arrangerede for nogle år siden som pædagogisk konsulent ved Fyns Amt. Forsamlingen skriger med jævne mellemrum af grin. Han fortæller med megen humor om, da han var medlem af en skolebestyrelse og fik lejlighed til at tage stilling til et stadig tilbagevendende, centralt emne, nemlig elevernes uhumske toiletter. Nu måtte der gøres noget ved dem. På trods af Johannes Andersens store viden om samfundsforhold oplevede han, at han i skolebestyrelsen ikke havde megen indflydelse. Kun ved dialog, udtalelser og argumentation kunne skolebestyrelsen få betydning.

Artiklen fortsætter under banneret

Ifølge denne håndbog for skolebestyrelser er indflydelsen blevet endnu ringere siden da. Informationen i den er grundig, saglig og nyttig for skolebestyrelser og skolefolk, selv om den ikke glimrer ved en journalistisk og spændende stil. I tolkningen af bestemmelserne er forfatteren korrekt, en faglig ekspert med dybtgående viden, men vinklingen af stoffet bærer præg af, at her skriver skoleledernes og forvaltningernes mand. Han vover sig ikke ud i forslag til, hvordan skolebestyrelserne eventuelt kunne vride sig ud af bestemmelsernes jerngreb og få en mere indflydelsesrig og aktiv rolle ad fantasifulde veje og ved nyskabelser i samarbejdet.

Forfatteren indrømmer da også, at regeringens top-down-styrede mål- og evalueringspolitik har indskrænket skolebestyrelsens handlerum, som i forvejen var meget lille. Efter min opfattelse er regeringen interesseret i effektivisering, der fører til afdemokratisering. Det gælder for både lærere, forældre og elever.

Som eksempler kan nævnes, at skolelederen er sidste klageinstans. Hvis der klages over skolelederen, skal han selv behandle klagen. Skolebestyrelsen kan kun agere gennem møder, ikke ved direkte kontakt til de ansatte, og kontakten til forældrene må kun handle om generelle forhold – ikke konkrete sager og slet ikke personsager. Skolebestyrelsen er en bestyrelse, som ikke har kompetence til at ansætte ledere og personale, ikke er budgetansvarlig, ikke kan afskedige og ikke kan modtage og behandle klager over enkeltpersoner.

Det vil føre for vidt at opremse alle bestemmelserne, som er grundigt beskrevet. Med den begrænsede indflydelse, der levnes til skolebestyrelsen, kan det ikke forbavse, at skolebestyrelsesvalgene oftest ender i fredsvalg eller i de rene parodier, hvor man med hiv og slæb får overtalt nogle forældre til at stille op til valget, for at skolebestyrelsen kan blive fuldtallig. Det er da også en udbredt tendens, at forældrevalgte medlemmer forlader skolebestyrelsen i utide.

Skolestyrelsen er dog en lovfæstet talerstol, hvorfra skolebestyrelsen har rig mulighed for at komme med forslag til nye initiativer og principper, at gå i dialog med skolens ledelse og rette henvendelser til kommunalbestyrelsen. Men de forældrevalgte medlemmer i skolebestyrelsen skal være meget veltalende, vidende og slagkraftige for at kunne få indflydelse. Hvis skolelederen, forvaltningen og politikerne er indstillet på at have et reelt samarbejde, kan det føre til en nødvendig og frugtbar dialog. Hvis ikke, er skolebestyrelsens opgave nærmest umulig.

Den aktuelle udvikling kan dog give skolebestyrelsen større chancer for indflydelse. Udformning af et værdiregelsæt, ordensregler og principper for skole-hjem-samarbejdet, som er skolebestyrelsens område, har undervisningsministerens bevågenhed, blandt andet på grund af den megen tale om uro i skolen. Her er skolebestyrelsen og forældrene nødvendige samarbejdspartnere.

Det er da også min erfaring, at skolebestyrelsernes råderum kan være langt større i praksis end beskrevet her i denne loyale fremstilling af bestemmelser for skolebestyrelser, hvis skolelederen ønsker det.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ