Blog
3   597

Lektier i matematik? 1

Abonner på nyt om Bent Lindhardt i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Der huserer en ganske stor debat omkring lektier ikke mindst i matematik. Hvem kan ikke nikke genkendende til blækregning, hjemmeopgaver, ugens opgave osv. Det har været et helt almindeligt element i megen matematikundervisning og egentlig ikke været til større drøftelse, men det må nok siges at være tilfældet nu. Virker så lektier? Bliver eleverne dygtigere? Hvad er lektier eller snarere hvad bør det være for at fremme læringen i matematik?

I den canadiske forskningsundersøgelse, A systematic review of literature examining the impact of homework on academic achievement, (2009), har forskerne analyseret 18 nyere empiriske undersøgelser hvoraf matematik-hjemmearbejde fylder meget. Hovedkonklusionerne er,

At der er moderat evidens for, at lektier, der engagerer eleverne øger deres præstationer.

At lektier ikke virker lige godt på alle elever. Ældre elever, for eksempel fra 8. klasse og opefter får det største udbytte.

At forskningen generelt peger på, at de klasser og skoler, der giver mange lektier for, får elever, der klarer sig bedre. Men denne konklusion skal tages med forbehold, for det kan hænge sammen med, at de skoler og klasser, der giver flere lektier for også tiltrækker de dygtige elever.

Artiklen fortsætter under banneret

Det skal nævnes, at denne forskningsundersøgelse kun indbefatter skoler fra USA og lidt fra Tyskland, at skoler i USA er fra bh. klasse til 12. klasse (altså også ungdomsuddannelser) hvilket gør, at de fleste resultater handler om elever fra de ældste klasser og gymnasialeuddannelser. Der er stort set ingen af de 18 undersøgelser der omhandler indskolingen – bortset fra enkelte der bl.a. konstaterer, at det ikke skader elevernes præstationer, at forældre involverer sig i deres lektiearbejde.

John Hattie har som så meget andet også undersøgt effekt på hjemmearbejde. I hans oplistning af påvirkningsfaktorer for præstationer rangerer hjemmearbejde lavt - som nr. 94 ud 150. Han skriver (Synlig læring, Dafolo 2023): ” Det generelle budskab er, at effekterne af hjemmearbejde er små og endda mindre (næsten nul) i grundskolen. På den ene side er det ikke særligt omkostningsfuldt at gøre det. På den anden side burde den opdagelse være en invitation til at ændre den måde vi bruger hjemmearbejde i grundskolerne på, fordi hjemmearbejde som det traditionelt er blevet anvendt (og således rapporteret i de 161 studier) ikke har været særligt effektive i grundskolen.”

Herhjemme har vi en undersøgelse fra socialforskningsinstituttet (SFI) 2013 som bl.a. siger: ”Vi kan dermed ikke bekræfte resultaterne fra tidligere studier, som finder en svag positiv betydning af elevernes tidsforbrug på lektielæsning og elevernes faglige præstationer.”

Undersøgelsen fra SFI viser dog, at lektier kan specifikt have en positiv virkning for elever med svagere socioøkonomisk baggrund (men ikke meget svag socioøkonomisk baggrund – hvad det så er). Pudsigt nok finder man en negativ virkning af lektielæsning for elever med meget stærk socioøkonomisk baggrund, hvilket SFI også stiller sig undrende over for.

 Derudover har vi et ph. d afhandlinger om emnet, men de refererer nogenlunde på samme måde med ovenstående. Der har også været forsøgt lektiefri undervisning i de sidste fem år på HF i Tønder. De registrerer at der er kommet gode eksamensresultater til følge i denne periode. I et projekt på fem VUC’er i Midtjylland har man også de senere år konstateret, at de næsten lektiefri klasser har fået markant bedre karakterer end de klasser, der har haft lektier for.

Og hvad så

Ovenstående er selvfølgelig kun et uddrag af forskningsresultater. Men det er efter min mening heller ikke nødvendigt, for at man kan tillade sig at have holdninger og ændre handlinger. Forskning skal inspirere os – ikke styre os. Forskning er ikke alt når der skal tages stilling. Jeg har flere gange hørt om og oplevet sandhedsigerske som i konsulentagtige roller  proklamerer ”Det siger forskningen …” eller ” Der er evidens for … ” eller lignende dræbende udsagn for en debat. Dræbende fordi den forskning der foregår omkring mennesker, undervisning og læring har vanskeligheder med at skabe høj evidens. Der er ofte utroligt mange faktorer som spiller ind, hvilket gør det vanskeligt at udsige noget præcist om den særlige situation du og din undervisning er underlagt. Så tag den slags udsagn med et gran salt. Til gengæld er det også uprofessionelt ikke at tage forskningsresultater med ind i en vurdering af, hvordan man kan gøre det bedre. Det er relevant forskningsviden og din erfaring om de aktuelle forhold med de mennesker der indgår som skal smelte sammen.

Skal vi afskaffe lektier?

I denne smeltedigle af erfaring og forskning – hvad skal vi så tænke og gøre omkring lektier. .... se min næste blog om en uge


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.190 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.462 andre er allerede tilmeldt