Blog
3   843

Nysprog, underdanighed og indbildning - tendenser i moderne skoledrift

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Tre af sommerens værste skolecitater, forsynet med kommentarer og et konstruktivt alternativ.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Når man bekymrer sig for samfundets ve og vel, er det af og til rystende at opleve, hvorledes de ledere, konsulenter og rådgivere, der aktivt former policy og sprog på skoleområdet, forvalter deres hverv. Her følger tre eksempler:

 

1. Mohammed Bibi, Agedrup Skole

Først skal nævnes den famøse skoleleder på Agedrup Skole, Mohammed Bibi (ja, det var ham, der gav lærer Erik Schmidt en tjenstlig advarsel for ”negative holdninger”), som på skolens hjemmeside forkynder følgende:

”Planlægningen af det nye skoleår og forberedelserne ifm. realiseringen af den nye folkeskolereform, som træder i kraft 1. august 2014, er i fuld gang, og vi glæder os rigtig meget til at byde børn og forældre indenfor til en anderledes, mere sammenhængende og lærerig skoledag. Hvis vi starter med det organisatoriske, så har vi på skolen formuleret en vision som alle medarbejdergrupper forpligter sig på. Visionen for Agedrup Skoler er ”At maksimere alle elevers læring og dannelse ved at sikre inspirerende og udfordrende læringsmiljøer og – fællesskaber”. Præmissen er, at læring er mange ting og kan finde sted, hvor som helst og når som helst. Konsekvenserne af denne vision og denne tænkning bliver, at vi på Agedrup Skole i højere grad end tidligere sammentænker fagene i tværfaglige blokke med emne- og temauger, hvor indholdet kommer til at styre rammerne, og hvor vi medtænker elevernes læringsstile og –kanaler. For at give dette arbejde medvind og de bedste rammer og betingelser, er lærere og pædagoger blevet organiseret i små årgangsteam.”

Smag på nysproget: Læringskanaler. Læringsoptimering. Dannelsesoptimering. Er det ikke trist?

 

2. Gitte koldtoft, selvstændig coach og foredragsholder

Næste oplevelse kommer fra konsulentfronten. Gitte Koldtoft, der holder foredrag om at se lyst på tingene, har i et blogindlæg under overskriften ”Jubii for den nye skolereform” beskrevet, hvorledes det gælder om at acceptere ”virkeligheden” og fokusere på det positive:

”Virkeligheden er, at du som lærer, far, mor og elev ikke kan lave om på noget som helst ved at brokke dig over det. Det er umuligt at skabe positive resultater med negative tanker. Og ofte falder vi en den fælde der hedder "Almen brok", hvor vi ikke er specifikke mht. hvad vi brokker os over.”

Hvis du ikke umiddelbart har magt eller indsigt til at ændre noget, så skal du bare acceptere det og være positiv! Altså bør du som borger - når alt kommer til alt - med hjertevarm begejstring reelt underlægge dig alt, hvad magthaverne siger (du kan jo ikke "skabe positive resultater med negative tanker"). Har hun ret i det, må vi håbe, at vi aldrig mere kommer til at opleve typer som Stalin, Hitler og Saddam Hussein igen. Selv samme Koldtoft kommer også med hendes helt egen 5-trins-guide (som sjovt nok rammer helt samme tone som den parodi på en 10-trins-ditto, jeg tidligere har bragt her på bloggen), der kan hjælpe frie mennesker til at blive mere positive og underdanige:

” 1) Iagttag din "modstands tanke". Bare lad den være der og forsøg ikke at bekæmpe den. Du SKAL ikke være positiv, og det er naturligt både at have negative og positive tanker. 2) Spørg nu dig selv: Det jeg har modstand på, er det noget der er uden for eller inden for min indflydelsessfære? 3) Hvis det er udenfor din indflydelsessfære, så slip det. Når du skændes med virkeligheden, er det nemlig altid DIG der taber - men også kun 100% af gangene. Det er lige så håbløs som at få en kat til at gø. 4) Er det du er utilfreds med noget der er inden for din indflydelsessfære, så spørg dig selv: Hvilket positivt første skridt kan jeg tage, der fra hvor jeg står nu, for at dette ændres? 5) Hvis du SKAL finde 3 positive ting ved den nye skolereform, hvilket ville det så være? (Når du kan finde 3 ting, kan du også finde 4 og 5 osv. du befinder dig i en positiv spiral)”.

Altså: Accepter, at du ikke er Antorini, og fokuser derfor på alt det gode i den førte politik. Er det ikke trist?

 

3. Jens Rasmussen, professor i pædagogik

Sidste rystende oplevelse i denne omgang er foranlediget af professor Jens Rasmussen, der i fagbladet Folkeskolen forkynder, hvordan hans skoleideologi ikke er ideologi, men videnskab:

”I det her arbejde med Fælles Mål er der ikke tale om ideologiske forestillinger om undervisning, det bygger på viden om, hvad der faktisk fører til, at eleverne opnår de bedst mulige resultater ved at gå i skole. Det er et forsøg på at møde lærerne, for lærere er naturligvis optaget af, hvad der virker i deres praksis”.

Altså ved Jens Rasmussen præcist, hvad fremtidens borgere har brug for, og hans vurdering af hvad der skal læres, er sandhed, ikke ideologi. Han pointerer i samme fravær af ånd, at hans udgave af målstyret undervisning er en god måde at disciplinere slatne lærere på, og på samme tid kalder han de mere og mere detaljerede fælles mål for et "hjælpemiddel" i undervisningen.... en form for hjælp til selvhjælp.

Lærerne får altså en kærlig hånd i disciplineringen af sig selv, og venlig hjælp til at glemme, at europæisk pædagogik pr definition ikke bør handle om statslig tilpasning af kategorisk frie menneskers tankeverden efter tilfældige magthaveres forgodtbefindende.Jens Rasmussen er altså en slags gud, der ved, hvad lærerne ikke selv ved, at de har brug for. Han kan vist også se både fortiden, nutiden og fremtiden i et klart lys. Er det ikke utroligt? Eller trist?

 

 

Hvad gør vi ved det?

De tre nævnte personer vil os alle sammen det godt, det er jeg helt sikker på. Problemet er blot, at de enten ikke har haft evnerne eller tiden til at sætte sig ind i det, de udtaler sig om. Bibi skriver om helt meningsløse ord som ”lærings- og dannelsesoptimering”, hvoraf sidstnævnte vist er et, han modvilligt har taget til sig efter Agedrup-skandalens begyndelse. Koldtoft har tilsyneladende forlæst sig på den såkaldte positive psykologi, og har helt åbenlyst ikke blik for konsekvensen af egne ytringer. Jens Rasmussen blev under (i hvert fald for mig) lidt uforklarlige omstændigheder udnævnt til professor i pædagogik – på trods af at han endnu ikke har udvist nogen særlig indsigt eller interesse i den europæiske tradition herfor (han har helt sikkert rigtig god forstand på mange andre ting, men blev altså professor i pædagogik). Rasmussen har tilsyneladende forlæst sig på systemmanden Niklas Luhmann, og viser aktuelt ingen tegn på forståelse for paradokset i egen tænkning.

Når vi som samfund underlægger os ovennævnte tilgange til menneskelivet, er der altså i min optik fare på færde. Jeg er så ked af at sige det, for også jeg kunne godt tænke mig, at alt var fint og rart. Men det er det ikke! Sådan er virkeligheden, og det kan vi gøre noget ved. Først skal vi tilegne os et ordentligt sprog om pædagogik, så vi ikke vælter rundt i bizarre konstruktioner a la Bibis. Dernæst må vi åbne vores fejlbarlige, ufuldstændige øjne for verdens uoverskuelige tilsynekomst, og undlade at underlægge os løse forestillinger om afmægtig underdanighed i en positivitetsfascistisk drømmeverden. Sluttelig må vi ydmygt erkende, at vi som handlende mennesker må og skal drive skolen uden egentlig vished om, hvad eleverne får brug for i livet.

Vi må altså - så oplyste som muligt - betragte os selv som frie mennesker, der ydmygt omgås betingelserne for andre frie menneskers uvisse fremtid i en verden, vi ikke endeligt kan erkende og overskue. Det en langt sværere opgave end den Bibi, Koldtoft og Rasmussen beskriver, men til gengæld er det en gave og en opgave, der etisk kan forsvares. I øvrigt knytter et sådant forsvar sig til en grundlæggende og ubetinget kærlighed til mennesket. Sjovt nok viser denne gave og opgave sig også på samme måde som al anden kærlighed: Som uendelig simpel og uendelig kompleks på en og samme tid. Er det ikke smukt?

 

 

Links:

Mohammed Bibi på Agedrup Skoles hjemmeside: agedrupskole.skoleporten.dk/sp/117532/text/Skolelederens%20spalte

Gitte Koldtofts hjemmeside: www.koldtoft.dk/blog/293-derfor-kan-du-lige-sa-godt-fokusere-pa-det-positive

Jens Rasmussen på folkeskolen.dk: www.folkeskolen.dk/548309/professor-faelles-maal-giver-laererne-nyt-ansvar

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Folkeskolen.dk er lukket for indlæg og kommentarer fra 6. juli og i uge 28 og 29 - vi åbner igen mandag den 23. juli. God ferie!

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ