Blog
5   844

Nyt skoleår - nyt fag - nyt lokale (nye udfordringer)

Abonner på nyt om Håndværk og design - fra værkstedet i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Tilbage efter sommerferien. I år springer vi for alvor ud i det nye fag Håndværk & Design.

Vores håndarbejdslærere sendes på maskinkursus på sløjdskolen.

Vi får en mand ud i et antal lektioner for at undervise os i det nye fag.

Og skolens håndarbejdslokale – som før lå i den anden ende af skolen – er flyttet ned ved siden af sløjd med blot en dør imellem.

Fælles årsplaner

Artiklen fortsætter under banneret

Før sommerferien mødtes alle sløjd- og håndarbejdslærere med ideer til en fælles årsplan for de tre klassetrin, og den er lavet færdig nu. Emnemæssigt ser den sådan ud:

Lærerkræfter og -kompetencer

Jeg har fået alle tre klassetrin, 4., 5. og 6. klasse, 13 Håndværk & Design-timer ugentligt med fire forskellige samarbejdspartnere.

Heldigvis har vores ledelse lagt vægt på, at der i starten af det nye fag skal være en håndarbejdslærer og en sløjdlærer om hver klasse. Men planen er jo, at vi alle over tid skal kunne fungere indenfor begge felter. På vores naboskole, som vi er i gang med at blive slået sammen med, er der sat to håndarbejdslærere på en klasse – det føler de sig ikke fuldstændig sikre ved. Jeg ved ikke, hvor mange skoler, der laver den løsning, men for mig at se er det langt fra optimalt.

Ideelt set lavede vi lærerundervisning på småkurser for hinanden i hvert af de områder, vi har på årsplanen, så vi stille og roligt kunne blive indført i hinandens fagområder. Men det er tidskrævende i praksis, og vi har alle også andre fag, vi skal undervise i og forberede til.  Og med flere timer og flere møder i år, er det ikke nemt at finde hverken kursusdatoer eller overskud.

Alternativet er, at vi følger med, når eleverne undervises, men det kræver, at vi er hele klassen samlet, og det er ikke altid optimalt i forhold til hverken undervisningskvalitet, lokalefaciliteter eller støjniveau. Det er en problematik, som vi stadig taler om, hvordan vi skal løse. Jeg er nysgerrig på, hvordan det løses på andre skoler?

 

To nye ting er blevet indført i år – ikke på grund af det nye fag - men på foranledning af en af håndarbejdslærerne, som også arbejder i indskolingen:

Portfoliomappe og periodeskema

Portfoliomappen er beregnet til, at hver elev opbevarer alle skitser, måltegninger, notater og udklip fra de forskellige forløb her. Der kan også indsættes skabeloner og fotos af de færdige produkter osv. Mappen skal fungere som dokumentation. Eleven kan nemt holde styr på sit eget arbejde, og mappen kan også komme med til forældresamtale, så det bliver mere synligt for forældrene hvor meget (eller hvor lidt) deres børn egentlig får lært i Håndværk- & Designundervisningen.

Mapperne er lavet af et A-4-skolehæfte med 5 linjer + blankt papir. To plastcharteque er lagt  omkring hæftets for- og bagside og ryggen lukkes med gaffatape. Eleverne har lavet for- og bagside med navn, fag og klasse. Det kan skiftes ud når de rykker op på næste klassetrin. Plastchartequet kan rumme skabeloner og andre smådele.

Periodeskemaet er egentlig et ugeskema i de små klasser, hvor eleverne kan krydse af, hver gang de er færdige med en opgave, og så er der en række ekstra opgaver, så eleven selv kan arbejde videre, når SKAL opgaverne er løst.

I Håndværk & Design laver vi periodeskemaer, hvor de forskellige delopgaver indenfor et emne pinnes ud, så de kan krydses af, efterhånden som de er udført. Herunder også ”kørekort” til de maskiner, der er relevante for pågældende opgave.

Nedenfor ses et lille udsnit af vores første periodeskema for 5. klasse, hvor første projekt er minimarionetdukker. Skemaerne hænger på opslagstavlen i lokalet.

Selvom jeg ikke hører til blandt de mest strukturelskende mennesker, kan jeg godt se det smarte i de her skemaer. De gør det nemt at overskue, hvilke elever der er godt kørende, og hvem der har brug for lidt ekstra hjælp eller et skub bagi. Det er også nemt at overskue, hvem der har fået instruktion i de forskellige maskiner. Det kan ellers godt være svært at holde styr på, når man har mange elever / klasser. Og så behøver eleverne ikke spørge læreren hele tiden, men kan selv se, hvad næste trin er. Det gør dem mere selvhjulpne – og det er efter min mening et mål i sig selv.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.333 andre er allerede tilmeldt