Da Morten og Anette Friis Haunstrup i sidste uge tilkendegav, at de var tilfredse med deres arbejdssituation - både i forhold til reform og til arbejdstidslov - satte deres udtalelser gang i en livlig debat på både Folkeskolen.dk og Facebook.

Reaktioner har lærerparret imidlertid ikke fået mange af i det virkelige liv. Der har været kollegaer, der har anerkendt nuancen i debatten, selvom de ikke var enige. Men parret har ikke fået i nærheden af så mange kommentarer, som de havde forventet.

"Der har endda været en kvindelig kollega, der har bedt mig om fif til at få de lange skoledage til at hænge sammen", siger Anette Friis Haunstrup.

"Jeg er den samme som før ferien"

Hele dage til forberedelse Debattørerne på folkeskolen.dk og på Facebook efterlyser blandt andet at få mere at vide om, hvordan lærerparrets arbejdsforhold ser ud.

En af de store forandringer på Stensballeskolen har været, at lektionerne har ændret længde. 

"På skolen har vi endevendt skemaerne, og en enkelt lektion varer nu 30 minutter. Det er et kvarter mindre end vores gamle lektionsstruktur. Man har flere lektioner, men rent tidsmæssigt er det blevet kortet ned og kan spredes over flere dage. Denne struktur er med til at implementere bevægelse og understøttende undervisning på en god måde", uddyber Anette Friis Haunstup.

30-minutterslektionerne er kombineret med en ugentlig fagdag, hvor eleverne har et enkelt fag hele dagen.

"Fagdagen gør det muligt at gå i dybden og indhente det, man er "bagud" i forhold til sidste år", forklarer Morten Friis Haunstrup.

Stensballeskolen er en tresporet skole - nogle årgange har fire spor. Fagdagene veksler mellem forskellige fag på de forskellige årgange. Dermed får de lærere, der ikke underviser på fagdagen mulighed for at få hele dage til at forberedelse. Noget, der ifølge Morten og Anette Friis Haunsrup, fungerer rigtig godt, fordi skolens lærere så vidt muligt kun underviser på en enkelt årgang.

Ung lærer: Så lad os da få centralt styret undervisning

Nye opgaver er mindre 'forberedelsestunge' Morten Friis Haunstrup underviser i gennemsnit 20 klokketimer om ugen, og med den nye struktur på Stensballeskolen resulterer det i 40 lektioner fra mandag til fredag. Det betyder imidlertid ikke, at Morten Friis Haunstrup bruger mere tid på forberedelse. Han underviser kun på 9. årgang - blandt andet har han alle tre 9. klasser i fysik. 

"Klasserne skal igennem de samme forløb. Det er ikke sikkert, at de skal lære det hele på samme måde, men det er kun nødvendigt for mig at forberede deres undervisning en gang", siger Morten Friis Haunstrup.

Den ene af 9. klasserne har han til både matematik, fysik, biologi og geografi - og det har sine fordele, fortæller han:

"Det betyder, at jeg har dem i otte timer om ugen - og det gør det mere fleksibelt at rykke rundt på undervisningen, hvis der er noget, vi skal have indhentet".

Udover deres almindelige undervisning har både Anette og Morten Friis Haunstrup en times lektietid og en times bevægelse om ugen, der begge er regnet ind i deres undervisningstid. Men det er ikke undervisning, der kræver forberedelse, fordi den allerede er planlagt tidligere på året.

"Selvom jeg havde 72 minutters mindre undervisningstid før sommerferien, så er der ikke den store forskel, fordi der er to hele undervisningstimer om ugen, der ikke er så forberedelsestunge", siger Morten Friis Haunstrup.

DLF spørger lærerne: Hvordan kan I spare tid?

Lærere har forskellige forberedelsesbehov Det jyske lærerpar oplever stadig, at de har nok tid i løbet af ugen til deres forberedelse og til at rette opgaver. Anette Friis Haunstrup er lærer på 6. klassetrin og underviser, ligesom Morten, i matematik og har derudover også madkundskab og musik. Hun tror, at de naturvidenskabelige lærere har en særlig fordel, når det kommer til rettearbejdet:

"De naturvidenskabelige fag, som vi underviser i, er nok lidt hurtigere at rette, fordi der er en facitliste at gå ud fra. Det er der ikke på samme måde i de humanistiske fag, så det tager nok lidt længere tid", siger Anette Friis Haunstrup.

Begge lærere bekræfter, at der på Stensballeskolen er vidt forskellige holdninger til, om det nye system virker for dem eller ej, selvom alle arbejder ud fra de samme rammer som Morten og Anette Friis Haunstrup.

"Jeg kan mærke, at andre omkring mig er pressede - og det bliver mere klart for mig, hvor presset opstår. Måske bør dansklærerne have mere forberedelsestid end matematiklærerne", foreslår Anette Friis Haunstrup.

To lærere skriver dagbog om deres nye hverdag

Mangler aldrig plads  På en uge har Morten Friis Haunstrup 10,5 times forberedelse, planlægning og mødeaktivitet. Heraf er 4,5 timer afsat til fælles forberedelse med to andre lærere på årgangen, som han deler fag med. I dette regnskab er onsdagen ikke regnet ind, for det er her, udskolingen har fagdag. For Morten Friis Haunstrup betyder det, at han i løbet af et skoleår kommer til at have cirka 10 fagdage, 20 dages valgfagsundervisning og 10 hele forberedelsesdage.

Fyraftensfløjten om onsdagen lyder først klokken 16.45 - uanset hvilken slags dag Morten Friis Haunstrup har. Det betyder, at han hver onsdag er sikret tid til forberedelse. Den varierer bare i sin længde.

Anette Friis Haunstrups skema minder til forveksling om Mortens, hun har blot to færre undervisningstimer om ugen og tilsvarende mindre tid til forberedelsen, fordi hun arbejder på nedsat tid. De har - ligesom alle andre lærere - deres forberedelsestid på Stensballeskolen, og der er forskellige muligheder i forberedelsesrummet.

"Der er forskellige arrangementer, alt efter hvilken slags arbejde, der skal laves. Vi er cirka to lærere per arbejdsplads, men jeg har endnu ikke oplevet ikke at finde et sted at forberede mig", fortæller Anette Friis Haunstrup.