Debat

Fra vattet underdog til verdens bedste lærer

Der mangler noget i det store billede, når vi diskuterer den nye folkeskole og inklusion, niveaudelt undervisning og individuelle læringsmål. Der mangler fokus på den enkelte lærers gennemslagskraft - mestring af "positiv relationsdannelse".

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har, som så mange, andre set TV2s dokumentar Kaos eller Kundskab, der blev sendt onsdag den 13/8 og torsdag den 14/8 2014. Jeg er rystet! Over flere ting, men mest over lærernes manglende evne til at sætte egen autoritet i spil. Og over hvor meget eleverne får lov til at køre rundt med de lærere, der absolut ingen gennemslagskraft har. 

Jeg ved udmærket, at TV2 klipper programmet præcis så det underbygger det budskab, som de synes, at vi skal fokusere på. Jeg ved også godt, at lærernes efteruddannelse er i højsædet, at de gør, hvad de kan med de ressourcer, de har, og at der sikkert er sat gang i mange ganske udmærkede tiltag for at styrke fagligheden. Og jeg er selvfølgelig klar over, at der er andre - langt mere kompetente end jeg - der fokuserer på inklusion, læreplaner, individuelle mål og udfordringen med at rumme både top-, midter- og bundniveau i klassen. 

Men der er noget der mangler i det store billede, for at gøre det komplet. Den enkelte lærer mangler redskaber til at sætte sig i respekt. I at udvise gennemslagskraft og fremstå som den autoritet en lærer er – og skal være. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg arbejder til daglig med at lære, blandt andre, ledere at udvise mere gennemslagskraft i den daglige ledelse. Rigtig mange mennesker går nemlig galt i byen når, man taler om gennemslagskraft. Enten er den slet ikke til stede, og lederen fremstår vattet og vægelsindet, eller også tror lederen fejlagtigt, at det handler om at være en hård banan, skære igennem og skabe distance til medarbejderne. Men gennemslagskraft handler om det der også kaldes "positiv relationsdannelse". Altså evnen til at skabe positive relationer, og hverken selv være dørmåtte eller dén, der bruger dørmåtten! Det er dét, man kan, når man har gennemslagskraft. 

Den med stærkest gennemslagskraft vinder. Valget, ordren, jobbet. Den med stærkest personlig gennemslagskraft høster opmærksomheden, anerkendelsen og respekten.

Vi elsker mennesker, der virker stærke og som udstråler gennemslagskraft. Vi elsker dem, der udviser overskud, og som kan rumme andre mennesker. Som er inkluderende, lyttende, involveret og engageret og hvor vi kan mærke, at de gerne vil os. De lærere der ved det, og også ved HVORDAN de selv kan bruge positiv relationsdannelse, de vinder. Respekt fra eleverne, ro i klassen og hvem ved, måske også et højere fagligt niveau og gennemsnit i klassen.

Jeg vil selvfølgelig ikke tilbage til fortidens spanskrør og en høj grad af angst for læreren. Jeg vil egentlig bare have, at magtbalancen i forholdet mellem lærer og elev genetableres ved at fokusere på, hvordan lærernes gennemslagskraft kan udvikles, så de kan bibeholde deres autoritet. Og så vil jeg have, at der også fokuseres på den enkelte lærers personlige udvikling og ikke kun fagligheden. 

Jeg har foretaget et par opkald i dag til to af Danmarks seminarier. Jeg ville finde ud af om de studerende får undervisning i det, jeg her vælger at kalde "positiv relationsdannelse" og "personlig gennemslagskraft", herunder udvikling af sig selv som menneske i rollen som lærer og autoritet, og udvikling af evnen til at påvirke andre mennesker gennem egen adfærd og kropssprog.

Det bekræftede desværre min mistanke: Der fokuseres enten slet ikke, eller ganske lidt på netop dén del i undervisningen på seminariet. Det betyder, at vi uddanner lærere, der nok har en høj faglighed og har lært alt om didaktik og pædagogik, men som ikke i tilstrækkelig grad har lært, HVORDAN man som lærer bærer en positiv autoritet ind i klasselokalet. Det svarer til, når mine kunder har fået at vide, at de som leder skal ”gå forrest” og ”vise et godt eksempel”. De kan sige ordene, og de ved, at de skal – men HVORDAN? Hvilke helt eksakte handlinger, ligger der bag disse målsætninger?

Jeg hørte engang en bekendt sige, at jo mere man ved om et emne, jo mere glemmer man, hvor lidt andre ved om det samme emne. Det prøver jeg at huske på, mens jeg river mig selv i håret og frustreret tænker over, hvorfor i himmelens navn nogen ikke har set det her allerede? Hvorfor har man aldrig fokuseret på at give lærerne redskaber til at sætte sig i respekt? Hvorfor integrerer man ikke noget SÅ åbenlyst som ”relationskompetence” på landets seminarer? På den måde vil man faktisk sikre, at en lærer hverken er for vattet eller for streng og utilsigtet kommer til at udøve magtmisbrug. Men det må jo skyldes, at man ikke VED, hvor vigtigt det er, at lærerne har gennemslagskraft i relationerne med eleverne.

Jeg garanterer, at det ikke er raketvidenskab. Det tager heller ikke ret lang tid at lære. Men det kræver, at seminarierne ser værdien, forstår hvilken forskel det gør for den danske folkeskole, og er parate til at implementere denne nye form for træning for de fremtidige lærere, så de kan gå ud på skolerne fulde af selvsikkerhed både fordi de har en høj faglighed og viden om didaktik og pædagogik, men også fordi de har helt styr på hvordan deres egen gennemslagskraft ser ud og føles, og ved hvordan den skal bruges. 

Hvad er gennemslagskraft så?

Ja, vi kan jo passende tage udgangspunkt i TV 2 udsendelsen. I den ser jeg en gruppe lærere med niveau-delt evne til at sætte sig i respekt. Én lærer har stor gennemslagskraft. Jeg nævner ingen navne, men gætter at det er tydeligt for de fleste, hvem jeg henviser til. Hun taler med høj og klar stemme, går og står med rank ryg og skuldrene tilbage, har et fast blik, et åbent ansigtsudtryk, en inkluderende adfærd og udviser tillid og respekt overfor sine elever. Hun krammer sine elever, tager fis på dem, viser overskud og nærvær. Disse - og mange andre nonverbale signaler - vidner om gennemslagskraft, og eleverne elsker hende. 

Så er der de andre lærere i udsendelsen. Dem med et midterniveau af gennemslagskraft, som klarer sig til en middelkarakter på gennemslagskraft- skalaen. Dem lader vi ligge. Og til sidst har vi bunden - regionaltoget, for at blive i jargonen fra udsendelse 2. Det er i min vurdering her, dem uden gennemslagskraft. Dem, som eleverne løber om hjørner med. Dem, som især nogle af de store drenge, der medvirker, ligefrem p*sser op og ned af ryggen, i overført betydning. Drengenes kropssprog og attitude viser med al tydelighed, at de ikke har en hujende fis til overs for deres lærer, og at de absolut ikke har tænkt sig at høre efter og følge retningslinjerne. Og ved siden af sidder en lærer, der taler ind i ryggen på eleven med lav stemme, et skævt lille skeptisk smil, der viser, at hun heller ikke selv mener, at have kontrol over situationen. Men hun bliver alligevel siddende for ikke helt at tabe ansigt, men hun er hjælpeløs. Hun er den lille. Underdog, om man vil. Det hører ingen steder hjemme. Og slet ikke i folkeskolen, hvor det ikke kun handler om at uddanne vores børn og unge mennesker, men i høj grad også handler om DANNELSE. Det lille danske ord der bla. betyder, at man lærer at omgås andre mennesker. At udvise respekt og opføre sig ordentligt. Det gør man kun ved at konfrontere og påpege dårlig opførsel og anvise den rigtige opførsel. Det var ikke et bud på dannelse jeg så i udsendelsen. Det var bare lærernes fald for åben skærm. 

DET ER EGENTLIG IKKE LÆRERNE, jeg slår ud efter. De gør, hvad de kan, og mere til, og heldigvis er mange lærere fulde af gennemslagskraft og autoritet og elskede af deres elever. Jeg slår ud efter seminarierne. Det letteste i verden ville være at integrere et obligatorisk kursusforløb som rammer alle de kommende lærere. Kald det "positiv relationsskabelse" eller "Styrk din gennemslagskraft som lærer", jeg er ligeglad. Og så slår jeg ud efter skoleledelserne rundt omkring. De lærere, der allerede sidder "i saksen", og måske genkender sig selv i skrivelsen her, som dén lærer, der godt kunne trænge til lidt mere gennemslagskraft - de skal jo også have hjælp. Nu og her. I form af efteruddannelse. Og på en måde, der rummer både lyntog og regionaltog...så at sige.  Og en måde der tilgodeser hver enkelt lærers behov for træning i at opretholde sin positive autoritet og sætte sig i respekt.

Powered by Labrador CMS