Dagen derpå

Meningerne var delte, da afstemningsresultatet blev kendt på lærerværelset

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Godmorgen og Rød front!'

'Har du set det. Danmarks Lærerforening er allerede slået ind på den nye stil. De nye kalendere er røde'.

'Den var godt nok tæt. Kun 800 stemmer gjorde udslaget'.

'Jeg fik en mistanke, da ingen ville udtale sig i aftes klokken 19.00'.

'Hvis de udmeldte skoleledere var blevet på deres plads, var resultatet blevet et andet'.

Jo, de 60 lærere på Birkelundskolen i Holstebro var morgenen derpå optaget af afstemningen om overenskomsten, men der skulle ikke gå mange minutter, før Astrid fik dem til at tænke på noget andet. Da hun ankom sammen med sin mor, Annette Staghøj, fem minutter over otte, kom snakken lynhurtigt til at dreje sig om søvnrytmer, modermælk, vægt og øjenfarve. Astrid er lige blevet syv uger.

Selvom Annette Staghøj stod midt i babysnakken, havde hun ikke glemt afstemningen.

'Personligt er jeg glad for nej-resultatet, selvom jeg som ny lærer ville få mere i løn. Jeg er nervøs for de timer, som skolen ville få rådighed over. De kunne nemt blive ramt, hvis kommunen skulle spare. Dermed ville forberedelsestiden blive forringet', siger hun.

Nej-resultatet skaber en kompliceret situation og fører næppe til en gevinst for lærerne, men både Folketinget og arbejdsgiverne har grebet situationen forkert an.

'Det har ikke været afgørende for mig, men når man truer med et regeringsindgreb, der vil sætte forhandlingssystemet ud af kraft, så beder man om protester', siger Annette Staghøj.

Ked af resultatet

Annette Staghøj fangede resultatet på tekst-tv og igen på 'God morgen P3'. Hendes kollega Anny Kjær fik fat i det gennem 'Før deadline' på DR2.

'Jeg er ked af resultatet. Da jeg havde sat mig godt ind i, hvad overenskomstudspillet indeholdt, syntes jeg, det var godt, ikke mindst set fra mine unge kollegers synsvinkel. Desværre tror jeg, at mange har holdt fast i det allerførste indtryk, og at de ikke har ladet sig rokke'.

Det er de unges fremtid på arbejdsmarkedet, der bliver mest påvirket af en overenskomst. Derfor forstår Anny Kjær ikke, at de bliver væk fra de faglige møder.

'Deres interesse har været meget begrænset, og måske har nogle af dem heller ikke stemt. Det havde været godt med et klarere resultat, så tungen på vægtskålen ikke havde været, hvad der svarer til en lærer på hver anden skole. Nu må vi håbe på, at parterne når hinanden i Forligsinstitutionen', siger hun.

Anny Kjær har været lærer på skolen i 33 år og hører derfor til de ældste i gårde, men mange har næsten lige så lang anciennitet, og gennemsnitsalderen er 50 år.

Ole Bøystrup har været lærer i 30 år, men der er stadig masser af oprør i ham:

'Jeg stemte nej, fordi hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening ikke overholdt det forhandlingsmandat, som kongressen havde givet. Forberedelsestiden måtte ikke forringes. Jeg forstår ikke ja-sigerne i hovedstyrelsen. De tror øjensynlig, at kredsene kan forhandle det hjem, der ikke er med centralt, men det kan de ikke i denne del af landet'.

Rygere og ikke-rygere

Ole Bøystrup er gift med en børnehaveklasseleder. Derfor er han særlig opmærksom på, hvad der sker på det område.

'Det er nu ikke derfor, jeg er harm, men det ligner ikke noget, når børnehaveklasseledernes medlem af hovedstyrelsen anbefaler et forlig, før deres del af aftalen er forhandlet på plads. Det er at nedvurdere folk, og deres aftale er alt for dårlig', siger han.

Holdningerne har været meget forskellige, men debatten om overenskomsten har dog ikke været så omfattende som debatten om et andet vigtigt emne. Igennem lang tid er forholdet mellem rygere og ikke-rygere på lærerværelset blevet vendt og drejet, og der er endnu ikke fundet en ideel løsning.

Tutte Ullerup holder til i den velbesøgte rygeafdeling. Hun er børnehaveklasseleder og ja-siger.

'Desværre gav overenskomsten os ikke timer til dialog, men vi har fået fastlagt, at børnehaveklasselederne skal arbejde på lærerlignende vilkår. Det er vigtigt, fordi vi fremover skal samarbejde tæt med lærerne. Jeg er ikke skuffet over resultatet, fordi jeg godt forstår lærernes frygt for at skulle undervise mere, men jeg tror ikke, der kommer noget ud af en tur i Forligsinstitutionen', siger hun.

En masse skøn lyrik

Steen Funder er inkarneret piberyger, og han er også inkarneret skeptiker, når det gælder lærernes fremtidige arbejdsvilkår. Derfor stemte han nej.

'Overenskomstforslaget bestod af en masse skøn lyrik, men der var ikke kontanter bag. Kommunerne vil forfølge deres interesser og køre udgifterne ned, hvor det kan lade sig gøre. Det kunne vi se, da der blev forhandlet decentral løn. Hos os velsignede kredsbestyrelsen kommunens udspil. Det var gudsjammerligt. Så er det bedre at sige, at kommunerne skal spare penge, og at folkeskolen derfor skal forringes. Det er ærlig snak', siger han.

Tillidsrepræsentant Steen Mark er ikke-ryger, men han kommer overalt på lærerværelset, ellers er det ikke til at få snakket med folk. Han stemte også nej.

'Det blev vendt og drejet mange gange, før jeg besluttede mig. Noget af det bedste var pensionsløftet, og at mange ville få et lønhop, men en her og nu-gevinst kunne ikke opveje den risiko, der var for at få arbejdstiden forringet. Det var uigennemskueligt, hvad der ville ske under de lokale forhandlinger. Jeg tror ikke, at der vil blive flyttet ret meget på grund af et nej, men det er en vigtig markering over for hovedstyrelsen og omverdenen', siger han.

Efter tre timer på lærerværelset trænger både Astrid og hendes mor til en middagssøvn. Lige før de tager hjem med bussen, når de at høre Steen Mark læse afstemningsresultatet i den lokale kreds 123 højt. 57,6 procent stemte ja, og 40,55 procent stemte nej. I alt 83,6 procent stemte.-Jan Kaare er freelancejournalist