Blog
0   480

Vi er alle i samme båd

Abonner på nyt om Tysk og fransk i skolen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Den gamle revyvises omkvæd får fornyet indhold, når man betragter tyskindlæringssituationen på universiteterne, gymnasierne og i folkeskolen. Den ene institution skubber til den anden ovenfra og ned – og nederst har vi folkeskolen, tyskundervisningens arnested.

Universiteterne

Den 8. april var der i Politiken et indlæg med rektor for RUC Hanne Leth Andersen. I interviewet plæderede hun for, at ”undervisningen skal vendes på hovedet”, idet der med de studerendes forringede forudsætninger er et behov for at ændre kurs i forhold til undervisningsformerne. Det skyldes bl.a., at de studerende efterspørger en mere anvendelsesorienteret undervisning men også, at der er behov for undervisning i akademisk skrivning, tekstlæsning og andre studietekniske færdigheder.

På en konference om brobygning mellem uddannelsesinstitutionerne i 2013 viste lektor Peter Colliander fra CBS eksempler på, hvorledes studerende i faget tysk har tydeligt forringede præstationer i forhold til tidligere. Det gælder specielt sprogfærdigheden. Og hvad skyldes dette? Undervisningen på gymnasierne?

Gymnasier og HF

Artiklen fortsætter under banneret

I tidsskriftet ”WissensWert”, der udgives af Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF, udtaler foreningens formand Mette Hermann i bladets leder maj 2014: ”Som på universiteterne oplever vi også i gymnasiet, at eleverne ikke har de samme kompetencer som tidligere. At læse en tekst er for mange elever svært, og mange har slet ikke lært, hvordan man læser lektier. Som følge af det store optag i gymnasiet er der ofte også store faglige niveauforskelle, som netop i et fag som tysk oftest er meget udtalte. Dertil kommer, at det faglige niveau i tysk siden reformen simpelthen er faldet. Eleverne kan mindre end tidligere, og som underviser skal der mange didaktiske krumspring til for at leve op til læseplanernes krav.”

Folkeskolen/Grundskolen

I folkeskolen er der netop gennemført en ny lov, der fra 1. august giver eleverne obligatorisk tysk fra 5. klasse. Politikerne taler om, at loven giver eleverne bedre mulighed for at tilegne sig tysk, hvilket er en sandhed med modifikationer.

Det er logik for burhøns, at der er en sammenhæng mellem den tid, der er til rådighed for læring og det udbytte, eleverne får af undervisningen.

Hvor eleverne tidligere havde 4 vejledende lektioner i 8. og 9. klasse, har de nu kun 3 lektioner om ugen. Der tildeles 1 vejledende lektion i 5. klasse og 2 lektioner i 6. klasse samt 3 lektioner i 7. klasse. Og det skal så føre til en højnelse af tyskundervisningen!?

De afsluttende prøvekrav er pt. de samme som tidligere, men enhver med logisk sans vil kunne se, at 3 lektioner i de sidste klasser er for lidt til at højne elevernes sproglige kundskaber.

Vi står i øjeblikket i en overgangssituation, hvor nogle elever har påbegyndt undervisningen i tysk i 7. klasse i 2014 og hvor bemærkninger til loven i den sammenhæng udtrykker i § 8 stk. 3: ”For elever, der i skoleåret 2014/15 begynder i 7., 8. eller 9. klasse, finder de hidtil gældende vejledende timetal for tilbudsfagene tysk eller fransk fortsat anvendelse." Eleverne skal i den sammenhæng i henhold til de vejledende timer have 3 timer i 7. klasse, og 4 timer i 8. og 9. klasse. På trods heraf er der stadig nogle kommuner, der kun vil tildele disse elever 3 lektioner på de pågældende klassetrin. Det bør lærerne reagere overfor. Det samme gælder, når talen kommer på de kommende 7. og 8.  klasser i skoleåret 2015/16 samt de kommende 7. klasser i skoleåret 2016/17.

Ses der specifikt på lektionstallet for elever, der i sommer er begyndt i 5. klasse, skal tysklærerne forsøge at bearbejde beslutningstagerne (forældre og politikere), så eleverne også fremover får rimelige uddannelsesvilkår. Ønsker man at prioritere elevernes sproglige kunnen, må der også afsættes tid til det.

Uden tidsmæssigt rimelige vilkår vil den dårlige spiral fortsætte med, at eleverne ikke opnår de færdigheder, der efterspørges i gymnasiet og på universiteterne.

Det går ikke at have en holdning, der udtrykker, at ”det går nok alt sammen”. Det er nu, der skal skabes opmærksomhed, hvis det skal have effekt fremover og som Jarløv udtrykker det i ”Ja til sprog” i 2009: ”Sprogkompetencer skal vedligeholdes og udvikles ligesom at interessen for sprog skal sprudle blandt børn og unge.” – eller som undervisningsministeriet formulerer det i guiden ”Den nye folkeskole”: »fremmedsprogene er vigtige for at kunne begå sig i det globale samfund« Udsagn, der bør tages alvorligt!

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
947 andre er allerede tilmeldt