Når man underviser i f.eks. løvskovens biologi, vandets cirkulation, eller hvordan lyn opstår, falder det naturligt at lade elever få egne oplevelser, der kan understøtte den teoretiske viden, f.eks i laboratoriet eller i naturen. Intuitionen er, at det selvoplevede bidrager til bedre forståelse og hukommelse om emnet. Og der er noget om snakken.

Når man oplever gennem konkrete eksperimenter eller får oplevelser uden for skolen i f.eks. udeskoleundervisning, stimuleres mulighederne for både at kunne huske det, der læres, integration af den pågældende viden med anden relevant viden og evnen til at ’anvende’ viden, dvs. bringe den i spil i relevante sammenhænge. Når man har prøvet at sende en lys skive ned i vandsøjlen og se den forsvinde på forskellige dybder vand afhængig af årstiden, får man en konkret oplevelse af, hvordan lysforholdene i vandhullet varierer.

Men hvor ’konkret’ skal en oplevelse være, for at intuitionen om, at det selvoplevede styrker læringen, holder?

Giver tablets og iPads konkrete oplevelser?

Ny teknologi i skolen, som f.eks. brug af tablets (e.g. iPads), bliver ofte set som et ligebyrdigt alternativ til den konkrete oplevelse, bl.a. som følge af det sansemæssige aspekt. Sansningen dækker blandt andet over fingerbehandlingen af skærmen, de klare visuelle konfigurationer og den kropslige feedback på de ’handlinger’, et klik på et bestemt ikon (en app) medfører. Det er helt åbenlyst, at tablets på en helt anden måde end bøger og papir og blyant ’gør’ ting, som den enkelte bruger (dog med en vis ekspertise) kan føle sig kropsligt i kontrol af.

Gennem iPad’en kan man ’gøre’ ting, som har handlingsmæssige konsekvenser, og som åbner for nye verdener og ny viden.

Men hvordan hænger denne ’gøren’ sammen med 'udeskole-kropslighed'? Udfordrer iPad- og generel tablet-brug sanserne på en måde, der gør ’iPad-kropslighed’ væsensforskellig fra den, der opstår under f.eks. naturfags laboratorieforsøg og udeskole-oplevelser?

Mange forskellige typer svar byder sig til. Et svar er, at kvalitetslæring synes at tage tid og at kropsligheden forbundet med udeskole-oplevelser tager mere tid end kropsligheden forbundet med tablet-brug. Hvordan skal det forstås?

#Fil 2

Noter i hånd og med tastatur

Påstanden finder en vis støtte i et studie over sammenhængen mellem noteteknikker og efterfølgende hukommelse om de foredrag, noterne blev til på baggrund af.

Studerende der, samtidig med et foredrag, tog noter i hånden, havde efterfølgende signifikant bedre hukommelse om foredragets indhold, end studerende, der tog noter ved at skrive ind på deres bærbare computer og altså dermed gjorde brug af et tastatur. Ifølge forskerne kan forskellen bl.a. tilskrives den hastighed, man kan tage noter med, når man skriver på maskine. Det tager væsentligt længere tid at forme bogstaver i hånden, hvilket gør, at håndskrevne noter oftere må kondensere indhold, for at notetageren kan følge udviklingen af foredraget. Når forskerne således sammenlignede noter skrevet på den bærbare computer med noter taget i hånden, var der væsentligt flere ordrette afskrivninger i noter fra tastatur. Håndskrevne noter kræver længere tid og fører til, at notetageren må forholde sig mere aktivt til det, der skrives. Med andre ord: Noter taget i hånden kræver omtanke og beror på mere dybdegående læreprocesser, mens noter skrevet på tastatur kan foregå automatisk og læringsmæssigt langt mere overfladisk.

#Fil 3

Kropslig læring tager tid

Forskning i notestrategiers betydning for, hvad der senere lagres som hukommelse, kaster et nyt perspektiv på effekten af kropslig læring, som f.eks. udeskole. Man kan f.eks. forklare effekten af oplevelser i udeskole med mere end det, at den kropslige komponent i læringen fungerer som ’anker’ for hukommelsen. Altså, at erindringen om, hvordan noget lød, smagte, mærkedes, lugtede eller så ud, efterfølgende hjælper med at huske den pågældende læring.

I lyset af noteresultaterne kan man forestille sig, at tiden, der går med at inddrage kroppen aktivt i konkrete erfaringer, faktisk giver bedre mulighed for kondensering af læringen på samme måde, som det at forme bogstaverne i hånden nok tager tid, men samtidig også virker befordrende for det at tænke sig om.

Hvis der er en morale, vi kan kondensere, er det, at tid (også i forbindelse med læring) er en kostbar ressource. Vi skal i høj grad overveje, hvad vi bruger tiden på. ’Hurtigere’ og ’mere’ er ikke altid bedre. Den digitale oplevelse leverer meget stof på kort tid, men med en hastighed som kroppen ikke altid kan følge med i.

Digital surfing fra link til link leverer kaskader af f.eks. visuelt indbydende information, men også læring, der er svær at få kropsligt greb om udover trykket med pegefingeren. Det taler for, at iPad’en er noget andet end en digital udeskole. Men hvad er så det? Lad os få mere information! Og gerne hurtigt!

Læs mere i f.eks.: Mueller, P. A., & Oppenheimer, D. M. (2014). The Pen Is Mightier Than the Keyboard Advantages of Longhand Over Laptop Note Taking. Psychological science, 0956797614524581.