Blog
2   812

Med Nye Fælles Mål bygger Antorini videre på statens babelstårn

Abonner på nyt om Sten Larsen i dit personlige nyhedsbrev.


Allerede i 2000-tallets første årti påbegyndte politikerne det langvarige forsøg med detaljeret styring af skolens (historie)undervisning, og Nye Fælles Mål fra 2014 gør blot babelstårnet endnu højere.

I stedet for at satse på kvalitet og kunnen i målsætningsarbejdet i lærernes og elevernes dagligdag - og lægge midler og kræfter i dét - så har skiftende regeringer, politikere og håndgangne fagfolk gang på gang i 2000-tallets begyndelse demonstreret en markant tro på direkte statsstyring for ”at styrke det faglige niveau i folkeskolen”, som Ulla Tørnæs udtrykker det allerede i 2002.

Her blot et rent kvantitativt blik på udviklingen med Historie som eksempel. Årstallene er for faghæfterne fra og med 1995. I de skiftende faghæfter er målene for historieundervisningen talt op. Optællingen gælder statens styrende og obligatoriske retningslinjer FØR læseplanniveau i de enkelte faghæfter, på 3.-9. klassetrin:

Artiklen fortsætter under banneret

Historie 1995:

• 9 indholdsaspekter, der skal erhverves ”indsigt” i

• 8 regulære færdighedsmål

 

Historie 2002 (Klare Mål):

• 16 kundskabs- og færdighedsmål (ckf)

• 64 delmål (vejledende, men obligatoriske hvis kommunen ikke beslutter egne delmål)

 

Historie 2004 (Fælles Mål I):

• 16 slutmål

• 80 trinmål

• 65 veje at gå (vejledende, men obligatoriske hvis kommunen ikke beslutter egne veje)

 

Historie 2009 (Fælles Mål II):

• 14 slutmål

• Historie-kanon, 29 punkter

• 28 trinmål

 

Historie 2014 (Nye Fælles Mål):

• 9 kompetencemål

• Historie-kanon, 29 punkter

• 88 videns- og færdighedsmål 

Målorgier kan være interessante i sportslige sammenhænge men burde ikke være det i skolesammenhænge – og slet ikke, når det er staten, der melder ud. Tendentielt synes devisen for staten imidlertid at være; jo flere mål des bedre og jo mere detaljerede des bedre. Hvor stammer denne statsforestilling egentlig fra?

Bemærk også, at 2014, som skulle være mindre rent kvantitativt og forenklet i forhold til forgængerne, reelt er dobbelt så omfattende som 2009-faghæftets retningslinjer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.631 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om dine fag

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for historie og samfundsfag?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

 

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.