En række kommuner indfører ad bagdøren tvungen lektiehjælp, og går dermed imod loven og ikke mindst intentionerne bag skoleaftale fra juni 2013. Ansvaret tages fra forældre og elever, direkte imod lovens tekst.

Jeg bliver ofte mødt med det synspunkt, at det er asocialt ikke at tvinge børnene til lektiehjælp, eller med den lommefilosofi, at lektiehjælp hjælper alle. Der findes ikke meget forskning om emnet, men den, der findes, taler imod tvungen lektiehjælp, og den bør vi lytte til.

I Norge har man haft tvungne lektiecaféer siden 2010, og resultaterne er ikke gode. Ifølge NOVA (Norsk institut for opvækst) er gennemsnitsresultaterne for elever med lavest socioøkonomisk baggrund faldet. På skoler, der har haft lektiehjælp i længere tid, er den ulige socioøkonomiske baggrund uforandret (Videnskab.dk 11.06.13). Altså ingen forbedring, og måske endda en lille forringelse.

Elever og forældre skal selv kunne disponere over deres lektietid og sammen tage ansvar for lektierne. Dette er grundlæggende formålet med lektier til de yngste, i de ældste klasser handler det om mere, men i de yngste klasser er det en disciplin, som lærerne kan benytte for at give eleverne en del af ansvaret for deres opgaver.

I en Canadisk undersøgelse fra 2009 (A systematic review of literature examining the impact of homework on academic achievement, Canadian Council on Learning) påpeges det, at det ikke er mængden af lektier der styrker elevernes faglige niveau, men derimod det engagement eleverne får ved selv at tage ansvar for en del af deres opgaver. Det ser også ud til, at det største direkte faglige udbytte af lektier sker for de ældste elever. Altså på de yngste klassetrin handler det om at skabe engagement, senere giver det fordybning.

Alle elever håndterer lektier forskelligt, nogle har stort udbytte af lektierne, andre får ikke det store ud af lektierne. Men især samarbejdet mellem forældre og elever har stor betydning for udbyttet. Med tvungen lektiehjælp (lektiecaféer) tages dette udbytte fra eleverne (og forældrene)!

Da skoleaftalen blev lukket på Folkemødet i juni 2013, var det omdrejningspunktet, at lektiehjælp ikke skulle være tvungen til trods for et ønske om tvang fra R, S, SF, V og DF. Det Konservative Folkeparti sikrede, trods sine få mandater, det frie valg.

Nu ser det alligevel ud til, at nogle kommuner ad bagdøren er ved at indføre tvungen lektiehjælp. Disse kommuner vil ikke tilbyde dobbeltdækning - altså både åbent i skolefritidsordning (SFO) og i lektiecafé på samme tid. Eleverne bliver dermed stillet overfor det simple valg, at de enten kan gå i lektiecafé eller gå hjem! Det er altså de alleryngste der primært tvinges i lektiecafé. De rammes, da de ikke har noget alternativ til at gå i lektiecafé – de færreste elever i de yngste klasser må gå hjem midt på dagen!

Så kære Simon, Sofie eller Ahmed: Du kan gå med ind i lektiecaféen, eller du kan gå en tur, indtil SFO’en åbner om en time. Hvor meget frit valg er der over det?

På denne måde flytter kommunerne ressourcer fra SFO til lektiehjælp, og intentionerne bag skoleaftalen går fuldstændigt fløjten. I Slagelse Kommune blev der blandt meldt ud allerede i august 2013, at der ikke må laves dobbeltdækning, og lektiehjælpen er dermed blevet en del af skoletiden og dermed reel tvang for de yngste.

På Syvstjerneskolen på Frederiksberg opfordres forældrene til at sende deres børn i det, de kalder, ”Faglig fordybelse og lektiestøtte”, og så er FFO’en (SFO) i øvrigt ikke åben i disse timer. I Favrskov var lektiecaféen placeret midt på dagen, og gav derfor ikke mulighed for alternativer - dette er nu ændret efter klager fra forældre. Det samme er tilfældet på Gyvelhøjskolen i Skanderborg Kommune, hvor timerne også lå midt på dagen indtil forældrene klagede. På Sejs Skole i Silkeborg ligger timerne stadig midt på dagen – her kommer der forhåbentlig en forældreklage inden skolestart, så loven også overholdes her.

I loven står det klart og tydeligt, at timerne til faglig fordybelse og lektiehjælp skal placeres sidst på dagen, så de kan fravælges. Det fremgår endvidere af § 1 stk. 4, at skolen skal tilbyde SFO/pasning for de elever der ikke ønsker at deltage. Der er altså tale om klare lovbrud og lokale fordrejninger af reglerne. Man skal holde åbent i SFO’en, når der er lektiecafé.

Der er ingen tvivl om, at mange danske skoleelever ikke får den nødvendige hjælp med lektierne fra deres forældre, og der er ingen tvivl om, at der hver eneste dag er mange elever der slet ikke laver lektier, selv om de har fået lektier for i skolen. Men dette skal vel ikke betyde, at den frivillige lektiehjælp skal gøres tvungen for alle.

Der er nogen der har brug for hjælp, og de skal have hjælp, det er dem ressourcerne skal samles om, og så spar lidt på hjælpen til dem der hellere selv vil klare det, og måske gør det bedre derhjemme.