Læsning
0   242

Ordstrategier til ordblinde (interview)

Lektor Elisabeth Arnbak mener, det er vigtigt, at elever med læsevanskeligheder selv lærer at læse de enkelte ord i stedet for at gætte eller få tekstenlæst højt. Derfor står hun bag etnyt materiale til specialundervisning

Elever med læsevanskeligheder skal lære forskellige strategier til at angribe ordene. Et nyt systematisk undervisningsmateriale skal hjælpe eleverne med at opløse de enkelte ord i mindre enheder, så de bliver lettere at genkende, huske og dermed lettere at læse. Eleverne har nemlig brug for at kunne læse de enkelte ord i stedet for at gætte eller få dem læst højt, mener læseforsker Elisabeth Arnbak, der er lektor på Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Sammen med Ina Borstrøm har Elisabeth Arnbak ladet sig inspirere af et canadisk specialundervisningsprogram, PHAST, som de har videreudviklet til materialet VAKS. Det udkommer før jul.

VAKS står for Vælg Afkodningsstrategi. Gennem 75 lektioner lærer elever med læsevanskeligheder nogle metoder til at læse ord. Materialet er henvendt til elever fra 3. klasse og opefter.

»Nogle vil mene, at 75 lektioner er hårdt arbejde, men når man har læsevanskeligheder, er man altid på overarbejde. Og det kan lade sig gøre at afhjælpe ordblindes problemer med grundig og systematisk undervisning«, siger Elisabeth Arnbak.

Artiklen fortsætter under banneret

På længere sigt skulle VAKS gerne forenkle læsningen for eleverne. I alt er der fem strategier: en basal lydstrategi, en rimstrategi, en vokalalarm, skræl væk-metoden og spionen.

»Man holder fokus på én strategi ad gangen, og materialet består af fem elevhæfter - et for hver strategi. Eleven lærer dem én ad gangen, og lektionerne er bygget op, så der både er repetition, noget nyt og en leg i hver lektion«, forklarer Elisabeth Arnbak.

Materialet indeholder en lærervejledning, de fem elevhæfter og en spilæske med ordkort, terninger og andet til ordlege.

»Dette er i hovedsagen et materiale, der fokuserer på at lære eleverne forskellige tilgange til at læse ord. Meningen er, at eleverne skal vælge, hvilken strategi de vil benytte, når de møder et ord, de ikke kan læse. Det er bedre end at gætte. Fokus i undervisningen skal være på strategien, om de bruger den rigtigt. Det er vigtigere, at de bruger den rigtigt, end at de læser ordet rigtigt. For strategien skal hjælpe dem videre næste gang også. Hvis de bruger strategien rigtigt, skal de have det at vide for at give dem selvtillid«, siger Elisabeth Arnbak.

Det er også vigtigt, at eleverne ved, at selv om de bruger strategierne rigtigt, vil de stadig møde ord, de ikke kan læse. Det frisætter eleven for skyld og skam, som hun udtrykker det.

»Elever med læsevanskeligheder slås meget med skyld og skam, og det hjælper dem i hvert fald ikke«.

»Vi arbejder med forudsætningen for, at man kan udvikle læseforståelse. Al forskning viser, at ordlæsning er en central faktor i læseforståelse. Det er vigtigt, at ordblinde får udviklet gode ordlæsefærdigheder, og at man så bygger videre fra dét. Vi taler slet ikke om tekstforståelse her. Det må man arbejde med i tekster, der indholdsmæssigt er velegnede til dét. Eleverne skal lære at læse ord, få dem automatiseret, så de kan komme i gang med at gøre dét ved teksten, man skal bruge den til«.

Når det gælder elever med læsevanskeligheder, er det nødvendigt at skille arbejdet med ordlæsestrategier og arbejdet med tekstforståelse ad. Netop derfor er det vigtigt at tydeliggøre over for eleven, hvad formålet med begge dele er. Ligesom man skal vide, hvad man skal bruge en tekst til, når man går i gang med at læse den. Det er vigtigt, at elever med læsevanskeligheder har mulighed for at lære skriftsproget at kende, mener Elisabeth Arnbak.

»Jeg tror, skriftsproget betyder meget for udviklingen af ordkendskab og for hukommelsen for ords lyd og betydning. Forskningsmæssigt ved vi det ikke, men jeg mener, at vi skal passe på med bare at give eleverne en it-rygsæk. Hvis forskningen senere viser, at man lærer lige så godt ved at få læst teksterne højt, så er det okay med it-rygsækken, men vi ved det altså ikke i dag«.

Hendes bekymring går også på, at klassekammeraterne på de yngste klassetrin sikkert gerne vil være i gruppe med Peter, for så får de teksten læst højt og slipper for selv at læse den. Men i 8. klasse er det ikke sikkert, Peter er populær at være i gruppe med, for dér har de andre elever ikke brug for højtlæsningen, og Peters problemer med læsning og skrivning vil være en stor hæmsko.

En basal lydstrategi er det første skridt i VAKS. Elever med læsevanskeligheder kan have svært ved at genkende bogstaverne både grafisk og udtalemæssigt.

I VAKS fokuserer man på vokalerne, fordi de har mere klang end konsonanterne og derfor er lettere at sige og huske. Vokalerne er det basale i stavelsernes lydskelet. Afkodningen foregår fra vokalen og ud. Eleven lærer at gå ind i ordet til vokalen, fortsætte i læseretningen og til sidst sætte de første konsonanter på.

Ulempen ved denne metode er, at den ikke følger den sædvanlige læseretning.

I rimstrategien lærer eleverne at læse ukendte ord ved at bruge ordets »rimdel« og lære nogle nøgleord.

»Hvis jeg kender 'mund', kan jeg også læse 'bund' og 'stund'. Her bruger vi nøgleordet 'mund' til at huske det«, forklarer Elisabeth Arnbak.

I vokalalarm handler det om de hyppigste udtaler af vokalerne, som de husker ved hjælp af alarm-ord. Bogstavet »a« kan lyde både som i kat og som i lam.

»Eleverne lærer også en morfem-strategi. De lærer at skrælle eventuelle forstavelser og endelser væk. Når de fjerner dem, kan de se på rod-morfemet og læse dét«.

Endelig bruger eleverne i »spionen« deres viden om alle strategier til at læse lange ord.

»Eleven leder efter dele i ordet, som han kender - rimdele, morfemer eller bogstavklynger - og fokuserer så på at arbejde med resten«, siger hun.

Materialets motto er: Lange ord er bare mere af dét, du allerede kan.

»Elever med læsevanskeligheder arbejder ofte relativt desperat fra venstre mod højre i stedet for at tænke, om der er noget, de kender i det ord, de ikke kan læse.

Lykkes det at læse ordet, er det fint, lykkes det ikke, skal eleven lære at prøve en anden strategi. Det handler om, at eleven selv vælger blandt de fem strategier, for det er eleven selv, der skal have førerkasketten på, siger Elisabeth Arnbak.

Hun påpeger også, at der ligger et stort pres på eleverne om at læse flydende, og at nogle elever simpelt hen bruger for meget energi på at læse flydende, uden at de dermed forstår dét, de læser.

Netop at læse fra venstre mod højre er svært, når man har læsevanskeligheder, fordi det ofte er den første klynge af konsonanter, der giver problemer for eleverne.

Elisabeth Arnbak er selv uddannet lærer. Hun underviste i folkeskolen i otte år, hvor hun blandt andet havde elever i ordblindeklasser. Her fandt hun ud af, at det var nødvendigt at udvikle de basale færdigheder hos eleverne. De havde brug for nogle byggeklodser til læsningen, men først da hun oplevede det canadiske materiale PHAST, fandt hun de byggeklodser, der måske kunne bruges i arbejdet.

»Jeg forlod seminariet uden at vide en dyt om læsepædagogik. Jeg havde speciale i de ældste elever og ikke i specialundervisning, og derfor besluttede jeg at læse audiologopædi hos professor Carsten Elbro på Københavns Universitet. Formålet var bestemt at vende tilbage som lærer, men jeg blev opslugt af læseforskningen. Det var så spændende«.

Ifølge Elisabeth Arnbak er læreruddannelsen ofte ikke god nok, når det handler om læsepædagogik.

»Som lærer skal man vide noget om sit sprog og skriftsprog for at kunne tydeliggøre det for eleven. Men på seminariet bliver danskundervisningen varetaget af cand.mag.er, der selv har arbejdet med litteratur og retorik. De fleste har overhovedet ikke arbejdet med læsepædagogik, og det betyder, at der er et efterslæb på læreruddannelsen«.

En anden mangel er, at vi på uddannelsesinstitutionerne i Danmark ikke læser mange engelsksprogede bøger og artikler om læseundervisning, og at der ikke findes mange bøger om emnet på dansk.

Elisabeth Arnbak ville ønske, at man nedsatte en gruppe af læseforskere, der kunne samle den nyere viden om læsning og videreformidle den.

»Det er ikke nok at læse om læsepædagogik eller få et tretimerskursus i VAKS. For bagefter vender læreren tilbage til sin kendte hverdag og skal bruge skolens gamle materialer. Og videnskabelige artikler om læsning er blot kommunikation fra en gruppe af forskere til andre. Det skal omsættes til praksis for at kunne bruges«, mener hun. |

Læseforsker

Elisabeth Arnbak er uddannet lærer og audiologopæd. Hun er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, hvor hun forsker i læsepædagogik og underviser på den master i læse- og skrivedidaktik, som hun står bag sammen med en anden. Forfatter til flere bøger om læsning og nu til VAKS - Vælg Afkodningsstrategi, der udkommer omkring juletid på forlaget Gyldendal. Specialundervisningsmaterialet er udarbejdet sammen med audiologopæd og konsulent Ina Borstrøm.

»Nogle vil mene, at 75 lektioner er hårdt arbejde, men når man har læsevanskeligheder, er man altid på overarbejde« Lektor Elisabeth Arnbak»Jeg mener, at vi skal passe på med bare at give eleverne en it-rygsæk. Hvis forskningen senere viser, at man lærer lige så godt ved at få læst teksterne højt, så er det okay med it-rygsækken, men vi ved det altså ikke i dag« Lektor Elisabeth Arnbak

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.386 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.423 andre er allerede tilmeldt