Debat

Antorini: Elever skal ikke have lektier med hjem

På dagens samråd - endnu et i perlerækken af "en masse spørgsmål, men få svar"-samråd som ministeren har været nødsaget til at stille op til -kom det frem, at forældrene til børn i folkeskolen godt kan have en forventning om, at deres folkeskolebørn ikke kommer hjem fra skole med lektier i bagagen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sit svar til Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager, svarer Christine Antorini, at lektierne derimod fortrinsvis skal laves i skolernes lektiecafeér, som indtil næste valg er frivillige, men som skolerne skal tilbyde to klokketimer om ugen fra næste skoleår.

På sin Facebookprofil skriver Merete Riisager:

"Christine Antorini har i dag understreget, at lektier, hvor man øver sig hjemme, er noget, der hører fortiden til - "medmindre eleverne har lyst til at læse nogle tykke bøger", som hun siger. Lektier skal laves i lektie-caféen. Gad vide, hvor mange skoler, der er klar over, at Undervisningsministeren lige har indført den lektiefrie skole? Og gad vide, hvordan hun har tænkt sig, at eleverne skal få tid til at dygtiggøre sig, øve sig og skrive opgaver i en skole, der skal prioritere bevægelse i fagtimerne, slagtning af dyr, virksomhedsbesøg og udeskole?"

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget