Hvordan kan PPR medvirke til at understøtte, at reformens mål nås? Det spørgsmål har fået 200 forvaltningschefer, skolechefer, skoleledere og ikke mindst ledere og medarbejdere fra PPR rundt om i landet til at tilmelde sig konferencen "PPR i skolereformen", som KL og Landssamrådet for PPR-ledere afholder i Nyborg i dag.

Udfordringen for landets PPR-kontorer er, at de skal vise, at de kan meget mere end at håndtere sager med elever, som ikke trives, mener PPR-ledernes formand, Jan Kirkegaard.

"Vi skal først og fremmest klæde lærerne på til opgaven med at undervise eleverne igennem en længere skoledag. Det gælder også de elever, som har det svært i skolen, uanset om de har en diagnose eller ej", siger han.

Analyse af lærerens samspil med forældrene

PPR er tæt på praksis og det didaktiske felt og kan derfor hjælpe skolerne med at udvikle lærernes kompetencer.

"Vores psykologer og konsulenter har stor erfaring med børn, der ikke trives, så de kan hjælpe lærerne med at lave observationer i klassen og give dem supervision, så de får en positiv sparring i lærerteamet. Der har vi noget at byde på", siger Jan Kirkegaard.

Ildsjæle skal skal fremme forståelsen for inklusion blandt kolleger og forældre

Til daglig er han leder af PPR i Aarhus, som netop i højere grad forsøger at hjælpe skolerne med at forebygge frem for at fokusere på enkeltsager.

"Det er skolerne tilfredse med og vil gerne have mere af den form for hjælp. Vi kan blandt andet se på lærernes relationskompetencer. Lærere møder mange dilemmaer, og det kan se uoverskueligt ud, hvis man for eksempel står med en gruppe utilfredse forældre. Vi kan hjælpe lærerne med at analysere samspillet med forældrene, og hvordan de kan gå i dialog med dem, så de ændrer deres negative holdning til noget positivt", siger Jan Kirkegaard.

Fleksibel struktur giver læreren en pædagogisk mulighed

PPR kan også hjælpe skolerne med at udvikle fleksible undervisningsstrukturer for eleverne.

"Et typisk eksempel er, at man skaber en base, hvor elever, som har det svært og måske er udadreagerende, kan få undervisning sammen med fem-seks andre fra årgangen. Så er de ikke tvunget til at være i klassen i alle fag, men kan komme hen i basen, når de har behov for at være sammen med en mindre gruppe. Det kan få dagen til at glide", siger Jan Kirkegaard.

Det kræver, at skolerne sætter resurser af til at skabe åndehuller for eleverne.

"Det vil være forskelligt fra skole til skole, hvad man har af muligheder, men ønsket om åndehuller er en god ambition at have, for både lærere og elever vil opleve det som en god hjælp. Det giver læreren ro på, at hun har en pædagogisk handlemulighed, som understøtter undervisningen. Det bliver forhåbentlig en positiv effekt af reformen, at der sker en udbygning af den fleksible tilgang til undervisningen, for ellers bliver det tungt for de elever, som ofte løber ind i problemer i skolen", siger Jan Kirkegaard.

Stor interesse for at se PPR i en ny sammenhæng

Som medarrangør af konferencen er Jan Kirkegaard selvsagt tilfreds med 200 tilmeldinger.

"Samtlige kommuner er vist repræsenteret, og det fortæller mig, at der er stor opmærksomhed på at bruge PPR i en ny sammenhæng i forbindelse med reformen. Det er også udtryk for, at de fleste kommuner står lidt famlende og har brug for inspiration ved at høre, hvad andre kommuner gør", siger Jan Kirkegaard.

Adskillige af oplægslægsholderne kommer netop fra det kommunale niveau. For eksempel fortæller tale-høre-konsulent Ida Marie Holm fra PPR i Skanderborg Kommune og konsulent Erik Cloud Ebsen fra PPR i Aarhus Kommune om, hvordan PPR kan hjælpe med at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn lærer mere, og i en anden workshop sætter ledende psykolog Henning Strand fra PPR i Herlev Kommune fokus på, hvordan PPR kan understøtte lærere, som skal undervise børn med særlige behov i almindelige børnefællesskaber.

Se konferenceprogrammet via linket til højre.