Fire bachelorstuderende fra Roskilde Universitet satte sig i starten af året for en opgave. De ønskede at undersøge, hvordan man på bedst mulig vis kunne kommunikere  målsætningerne fra den nyligt vedtagne erhvervsskolereform ud til 8. og 9. klasses folkeskoleelever. Erhvervsuddannelserne har haft et blakket ry de seneste år, og deres problemer spænder fra beskyldninger om ringe kvalitet af uddannelser til et faldende antal af ansøgere. Reformen, som blev vedtaget i starten af året, har blandt andet til målsætning at øge kvaliteten og få flere ansøgere.

Det er ’bare’ frisører og håndværkere

Fra år 2001 til 2013 er tallet af ansøgere til EUD fra landets 9. og 10. klasser faldet med 11%. Hvis eleverne vælger STX frem for EUD, som elevernes udtalelser tyder på, så kan det have negative konsekvenser for vores samfund. I bachelorprojektet arbejdes der med udgangspunkt i fokusgrupper, fra to sjællandske folkeskoler, hvor der tegner sig et billede ud fra elevernes udtalelser. Billedet viser, at eleverne selv efterlyser viden. Ud af erhvervsskolernes 110 forskellige uddannelser, kender eleverne kun få af dem: - Ja. Jeg føler, at vi mangler viden. Fordi erhvervsuddannelse er bare teknisk skole og frisør. Måske er det bare det. Men jeg tror vi har brug for mere information, udtaler én af eleverne i fokusgrupperne fra bachelorprojektet. Det kan ses, at eleverne selv ønsker mere information om mulighederne ved EUD. Projektet viser, at eleverne er klar over, at de ikke har så stor en viden om erhvervsuddannelserne.

STX er det eneste rigtige

- Det første valg er, at du kan komme til gymnasium og til STX. Hvis man ikke kan det, så må man jo tage til erhvervsskole. Denne holdning lader én af eleverne komme til udtryk. Fra den anden fokusgruppe udtales: - Jeg synes ikke rigtig, vi fik så meget introduceret til erhvervsuddannelser. Man får mere at vide om gymnasiale uddannelser, så der bliver automatisk sagt gennem tiden, at det er det, der er normalt at vælge. Det er tydeligt, at STX har indtaget en position som det bedste og naturlige valg for eleverne. STX er altså det, man stræber efter, og hvis det ikke lykkes så må man bare tage en erhvervsuddannelse. Som én af eleverne selv antyder, så kan det også bunde i uvidenhed. Thomas Flodin, virksomhedskonsulent på Roskilde Tekniske Skole, omtaler problemet således: - Man er jo ikke blevet klogere af at man har taget flere ind i gymnasiet. Det er børnene ikke blevet bedre af. Så nu har vi bare flyttet problemet. Og vi har flyttet det helt op på bachelor-niveau.

Ud fra elevernes udtalelser tyder det på, at reformen lander det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt, hvis erhvervsskolernes ry og vilkår skal ændre sig. Spørgsmålet er blot, hvordan man kan få eleverne til at føle sig informeret om alle deres muligheder? Og kan folkeskolelæreren være behjælpelig med, at komme problemet til livs?