Debat
0   107

Stilhedens lyd, livets og barndommens fryd

Livets kvalitet, opvækstens forløb og barnets muligheder må også ses i lyset af, at i Danmark findes ikke mere et område, som er fri for lavfrekvent støj. De gamle kinesere kendte stilheden og dens kraft.

Den kinesiske klassiker 道德經 , ”Daode jing” (ses også skrevet som ”Tao te ching”) er fra 500 f.v.t. Et af de steder i den, der gennem alle årene har fascineret mig mest, er mod slutningen af kapitel 15. På billedet ses de kinesiske tegn fra dette kapitel, og her er den seneste oversættelse, jeg har arbejdet mig frem til af disse tegn:

Artiklen fortsætter under banneret

”Hvem kan bringe i ro

og bruge lang tid på

at lade bevægelsen stille vokse frem

og skabe liv?”

Den problematik for livets, og alt livgivendes, fremvækst gennem stilhed, som citatet indeholder, får en særlig værdi i lyset af, at der nu intet steds i Danmark findes et område, som er fri for motorskabt lavfrekvent støj (lyde i frekvensområdet mellem 20 og 200 Hertz). Hertil kommer den udbredte infralyd (lydbølger under 20 Hertz). Mange af de lavfrekvente lyde kan lige præcis eller tydeligt høres. De er som en vibrerende brummen fra en fjern motor i baggrunden, og de nedbryder mennesker, fostre og børn.

De både generende og skadelige virkninger af lavfrekvent støj rammer flere og flere, fordi vores motor-teknificerede samfund breder stadig flere og stadig mere lavfrekvensstøjende maskiner ud over landet i alle miljøer.

Jeg anfører her nogle få citater om de lavfrekvente lydbølgers virkning generelt, men også om deres virkning på fostre og på børns trivsel, indlæring og opførsel:

”meget dybe frekvenser generer mange mennesker, og en vedvarende påvirkning af lydbølger under 20 hertz stresser kroppen, uanset om øret opfatter lyden eller ej… Ifølge Arbejdstilsynets pjece om infralyd fra 1984 fremgår det, at infralyd kan skabe undertryk i mellemøret, påvirke ligevægtssansen og skabe svimmelhed. Derudover giver infralyd symptomer som træthed, hovedpine, kvalme, koncentrations-besvær, hjertebanken, blodtryksændringer m.m.” (Citeret fra www.information.dk/17407).

Påvirkning af lavfrekvent støj medfører: ”voldsom træthed, smerte eller tryk på trommehinden og i hovedet, vibrationer i kroppen, kvalme og svimmelhed. … svært ved at falde i søvn, … vågner om morgenen uden at være udhvilede, og koncentrationsevnen forstyrres, for eksempel når de læser eller arbejder. Lyden beskrives typisk som en rumlende, pulserende støj som fra en maskine i tomgang et stykke væk.” (Citeret fra: acoustics.aau.dk/research/lf/background.html).

”Støj ER Farlig - DAS Seminar om "Noise & Health… 2 af Europas førende forskere om de helbredsmæssige følger af støj med fokus på støj om natten og trafikstøj fortalte om:

Øget støjbelastning forhøjer risikoen for blodpropper, type 2 diabetes og hjerteanfald.” (Citeret fra: www.d-a-s.dk/blog/index.php?udvalgsid=3).

”Lavfrekvent støj kan føre til hjertekarsygdomme og fosterskader… En rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet 2004 (AMI) gennemgår den samlede tilgængelige forskning om indvirkningen af støj på helbredet. Og gennemgangen viser, at støj – defineret som uønsket lyd – ikke kun er årsag til høreskader, men også kan føre til hjertekarsygdomme og fosterskader. En af de undervurderede følger af kraftig støj er den påvirkning, fosteret hos gravide kan udsættes for. Lydbølger kan trænge gennem moderens bugvæg og fostervandet ind til fosteret.” (Citeret fra: vinddebat.wordpress.com/2011/01/08/lavfrekvent-st%C3%B8j-kan-f%C3%B8re-til-hjertekarsygdomme-og-fosterskader/).

”Støj i det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at den giver høreskader. Støjen kan imidlertid være generende, hvilket kan medføre kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk og forøget risiko for hjerte-karsygdomme og slagtilfælde. Det er vurderet, at flere hundrede danskere hvert år dør for tidligt som følge af vejstøj.

Påvirkning af børn og unge

Støjen kan også være medvirkende årsag til indlæringsproblemer. Når man bliver udsat for stærk støj over længere perioder, kan man reagere med angst eller depression, eller ved at blive anspændt og aggressiv.

Hvis børn udsættes for høj støj i længere tid ad gangen, kan det påvirke deres sprogudvikling og læseindlæring. Støj virker negativt på børns motivation og koncentration, og de kan få forringet hukommelse og nedsat evne til at løse vanskelige opgaver.” (Citeret fra: mst.dk/borger/stoej/hvad-er-stoej/virkning-af-stoej/).

Tænk sig at have levet i en tid, hvor man kunne bygge sine oplevelser, ønsker og realiseringer på, at det var muligt at finde stilhed. I dag er livet også en kamp for at ophæve støj og igen lade stilheden få mulighed for at vokse frem. At lade livet leve:

”Hvem kan bringe i ro

og bruge lang tid på

at lade bevægelsen stille vokse frem

og skabe liv?”

NB: De samme kinesiske tegn er med en lidt anden ordlyd, men samme betydning, oversat i min oversættelse af hele ”Daode jing”: ”Daode jing. Klassikeren om kraften og vejen.” NordØsten NordOsten Books, trykt bog 2006, lydbog 2007, ebog 2011. Heri lyder de:

”Hvis du vil bevæge noget og bringer det i ro,

bliver det efterhånden levende.”

Ro forudsætter fravær af støj. Stilhed.

– – –

Hugo Hørlych Karlsen har skrevet de to essays:

”Lærernes to V’er. Lockout og modernisering. Et essay om lockouten 2013”. Downloades her: http://www.folkeskolen.dk/529472/laererne-new-public-management-lockout

“Lærerlockouten og limpinden. Liv, leg, lyst og læring. Et essay”. Downloades her: http://www.folkeskolen.dk/532144/laererlockouten-og-limpinden


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ