I 10 år har de to ildsjæle, Kirsten Keis og Lea Gottshalk Rasmussen, selv bragt mere bevægelse og leg ind i undervisningen. Med den nye reform bliver den form for læring et krav.

Lærere: Bevægelse giver ro til læring

Kirsten Keis og Lea Gottshalk Rasmussen glæder sig til en skoledag med mere bevægelse i. Begge lærere har års erfaring i at kombinere leg med faglig læring. Nu er de trækplastre på deres skole i et forsøg på at systematisere bevægelsen i undervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 10 år har de to ildsjæle selv bragt mere bevægelse og leg ind i undervisningen. Med den nye reform bliver det et krav.

"Den del af reformen, der gælder bevægelse, er vi helt med på. Det er en rigtig god idé", siger Kirsten Keis.

"Fordi det er noget nemmere at holde styr på en flok drenge i indskolingen, hvis de får lov at bevæge sig i stedet for at sidde på en stol", følger Lea Gottshalk Rasmussen op.

På forkant med reformen

Det er ikke alle lærere, der er vant til at benytte sig af de indlæringsmetoder, det kræver at lære gennem leg. Derfor har forvaltningen i Vordingborg samlet en faggruppe bestående af blandt andre de to Møn-lærere, som kan gå forrest og hjælpe andre på vej med idéer til at tænke fagligheden sammen med leg og bevægelse.

Det kræver en specifik faglighed at integregre bevægelse i den traditionelle undervisning. Derfor Kirsten Keis og Lea Gottshalk Rasmussen i ti uger brugt mange timer på at forberede sig selv og kolleger på reformkravet om 45 minutters bevægelse.

På første dag i det nye skoleår skal de to lærere desuden afholde et kursus for kollegerne på Møns Skole afd. D.

Idrætskonsulent: Faglig bevægelse kræver nytænkning

"Vi håber jo på at få mange af de andre lærere med på de positive ting omkring det her. For at overbevise eleverne - særligt dem på mellemtrin og i udskolingen - skal lærernes engagement også brænde igennem", siger Lea Gottshalk Rasmussen.

"Vi er klar over, at folk har det forskelligt med det her. For os kommer det meget naturligt, og mange lærere er rigtig kreative. Vi vil bruge kurset og vores egen løbende assistance til at få systematiseret bevægelsen. Det, tror jeg, er rigtig godt for dem, som har svært ved at få den gode idé til at få faglighed opereret ind i undervisningen".

Dansk Skoleidræt: Bevægelses- og idrætskonsulenter på alle skoler