Skole i 200 år
0   302

Old school: Vestjysk

Jysk særordning: Skolelovgivningen fra 1814 blev i udstrakt grad administreret og tilpasset lokale forhold og behov. Og så er der ifølge mr. Higgins stor forskel på dialekter dengang og nu, hvor elever taler bysprog.

I slutningen af 1800-tallet rasede en debat i pædagogiske tidsskrifter. Den handlede om læreres lønningsforhold, elevernes skoletid, og hvad de pædagogiske mindstekrav kunne være til undervisningen. I centrum for diskussionen var Den Vestjyske Vinterskoleordning.

Ordningen havde eksisteret det meste af 1800-tallet og var udtryk for en praktisk og pragmatisk holdning til børns skolegang. På Vestjyllands yderste rand var befolkningstætheden så tynd, at det dårligt lod sig gøre at opretholde skoler med den tætte beliggenhed, som loven krævede, så intet barn havde mere end 1/4 mil til skole. Samtidig havde man i de områder stort behov for de ældste børns arbejdskraft i fiskeri og landbrug.

Artiklen fortsætter under banneret

{Old}

Dialekt

Den vestjyske skoleordning slog igennem i områder og på et tidspunkt, hvor eleverne og de fleste lærere talte dialekt, men længe var der ikke daglig undervisning hele året på landsbyskolerne. Gyldendals højst nutidige litterære direktør, Johannes Riis, fortæller om sin skoletid på Mors (»Ordmagneten«, Gyldendal 2011), at landsbyskolen i Fredsø i halvtredserne kun havde én lærer, som underviste flere klassetrin samtidig; eleverne gik i skole hver anden dag om sommeren, og ingen drømte om, at man skulle tale andet end morsingbomål. Senere på centralskolen var elevernes talesprog også dialektalt, andet hørte man ikke i det daglige, medmindre man lyttede til radioen eller fik læst op. Det ikke-dialektale sprog blev her som i andre dialektsamfund kaldt »fint«, ja, undertiden ligefrem »fornemt«. En enkelt lærer fortalte eleverne, at de i byskolen i Nykøbing måske forventedes at kunne tale rigsdansk (købstadsdansk), men for Johannes Riis' vedkommende skete skiftet først, da han kom i gymnasiet, også på Mors. Skolen uddelte ellers hvert år ved translokationen en pris til »den student, der bedst havde bevaret sit jyske mål«, men Riis og de fleste andre levede udmærket med en sproglig arbejdsdeling: dialekt hjemme, mellem barndomsvenner og i familien, rigsdansk i skolen, hos lægen og i mere formelle situationer. Og den vekseldrift praktiserer han og mange andre over 50 år stadig, hvis de har kontakt med barndomsmiljøet.

Columbusægget, der løste problemet, var en ordning, hvor de ældste elever gik i skole flere dage om vinteren og færre dage om sommeren. Om vinteren blev der så simpelthen undervist mere og flere steder, og man ansatte vinterlærere for hver ny sæson. Om sommeren blev den sporadiske undervisning til dels besørget af vandrelærere, der holdt skole i forhåndenværende lokaler på skift, så børnene skiftedes til at have langt til skole. De yngste fik mest undervisning om sommeren, hvilket også medførte, at de ikke skulle så ofte af sted i det dårlige vintervejr.

I debatten omkring 1900 blev ordningen kritiseret, især fordi vinterlærere ofte var ganske unge og uuddannede - men billig arbejdskraft. Ofte kunne det være teenagedrenge, der havde taget et enkelt kursus og aflagt eksamen for præsten og derved kvalificeret sig til at undervise.

Andre fremhævede vinterskolerne som en del af den vestjyske kulturelle egenart, der skabte nærhed til skolen blandt elever og lokalbefolkning.

I 1958 blev by- og landskolen ligestillet, og dermed forsvandt også grundlaget for at opretholde den vestjyske vinterskole. Alle børn skulle nu have samme grundlæggende undervisning, og infrastruktur og skolebusser var kommet til, samtidig med at behov for børnearbejde var svundet ind. Så nu kunne både store og små komme i skole - også om vinteren i snevejr.

(New)

Bysprog

Men i dag er dialekten stort set forsvundet fra skolen, og selv i gode dialektområder blev den lige så stille fravalgt allerede i 1980'erne. En meget omfattende analyse af skolesproget i by og på land i den daværende Hirtshals Kommune viste, at selv om børnene, et mindretal, talte dialekt hjemme, slog de ubevidst over i bysprog, når de hængte jakken på knagen i skolen. Lærerne, som så positivt på dialekten, mere positivt end forældrene, havde end ikke bemærket den udvikling, som hos de fleste forløber ubevidst. Man går jo ikke og tænker over, hvordan ordene skal udtales. Det samme er sket i Hanherred og sikkert også i Sønderjylland. Det kunne interessere mig at høre fra læserne, om der stadig tales udpræget dialekt andre steder i landet.

Send en mail til folkeskolen@dlf.org og skriv i emnefeltet: Professor Higgins


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ