Blog
0   770

"Men han har jo ikke noget på"

Abonner på nyt om Tysk og fransk i skolen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Der foreligger nu foreløbige Fælles Mål for alle fag og dermed også for tysk. De foreløbige mål er i høring og Tysklærerforeningen for Grundskolen har, som det fremgår af det nedenstående, arbejdet med problematikken.

Overskriftens udsagn er os alle bekendt. Det er det udbrud den lille dreng kommer med i eventyret ”Kejserens nye klæder”. 

Det er lidt den fornemmelse man sidder tilbage med, når forenklede Fælles Mål for tysk er gennemlæst og kommenteret. Et halvt års arbejde i skrivegrupper i ministeriet er tilendebragt og de foreløbige Fælles Mål er i høring: www.folkeskolen.dk/544805/alle-fags-foreloebige-faelles-maal-er-offentliggjort#544933

Høringssvarene afleveres ultimo maj til DLF, der så samlet udtaler sig til ministeriet. Også Tysklærerforeningen for Grundskolen indleverer sine kommentarer.

Vi må så i spænding vente på de endelige Fælles Mål, der for faget tysks vedkommende træder i kraft, hvad angår 5. og 6. klasse fra den 1. august.

Artiklen fortsætter under banneret

Overordnet set finder vi, at skrivegruppens opbygning af skemaet i kompetenceområder, kompetencer, faser etc. er overskuelig.

Vi er i højere grad betænkelige ved udvalgte formuleringer. Vi havde håbet, at der var god hjælp at hente i 1. fase, der omfatter målene for 5. klasse:

Lytning: Eleverne kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik.

Eleverne har viden om det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk.

Samtale: Eleven kan bruge sproget i sang, spil, leg og bevægelse.

Eleven har viden om enkle situationsbundne ord og vendinger.

Præsentation: Eleven kan præsentere sig selv og sin nærmeste familie.

Eleven har viden om faste udtryk for præsentationsformer.

Sprogligt fokus: Eleven kan efterligne og gentage tyske ord og udtryk.

Eleven har viden om ligheder og forskelle mellem dansk og tysk udtale

 

Foreløbige trinmål

Disse foreløbige trinmål giver lærer og forlag gode muligheder for frit spil.

Generelt finder vi, at der gives for få udvalgte eksempler på, hvad eleverne skal arbejde med. Det er vel tanken, at Fælles Mål skal være en ledetråd for lærerne i deres arbejde med faget.

I uprioriteret rækkefølge, vil det være naturligt, at man i første fase (5. klasse), som vi har valgt at sætte særligt fokus på, da der her er tale om et ”nyt fag” beskæftiger sig med: ”Ich”, Zahlen (1 – 100), Familie, der Körper, Kleider, Tiere, Kalender etc.

Der kunne også med rimelighed skeles til  Den Europæiske Referenceramme [http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Voksne/PDF11/111212 den faelles europaeiske referenceramme.ashx] og måske kunne i særlig grad Eva Kambskards artikel : [http://inet.dpb.dpu.dk/infodok/sprogforum/spr31/Kambskard.pdf] side 17 ff. have interesse.

Vi tænker her især på begynderfasen A1, hvor det om lytte fremgår: Jeg kan forstå meget enkle ytringer om mig selv, mennesker jeg kender og ting omkring mig, når folk taler langsomt og tydeligt.

Læse: kan forstå dagligdags navne, ord og meget enkle sætninger, f.eks. i annoncer, på opslag og plakater eller i brochurer.

Redegøre: Jeg kan med enkle sætninger og et begrænset ordforråd beskrive, hvor jeg bor, og fortælle om folk, jeg kender.

Spørgsmålet er, om ordet redegøre ikke dækker mere end det af skrivegruppen valgte ord ”præsentation”.

Skrive: Jeg kan skrive korte, enkle postkort,, f.eks. sende feriehilsner. Jeg kan udfylde formularer med personlige oplysninger, f.eks. skrive navn, nationalitet og adresse på en hotelregistrering.

Eller selve referencerammen for begyndere (breakthrough): Jeg kan skrive korte, enkle postkort, f.eks. sende feriehilsner. Jeg kan udfylde formularer med personlige oplysninger, f.eks. skrive navn, nationalitet og adresse på en hotelregistrering. Suppleret med at fortælle om mig selv.

Ovenstående er udtryk for konkrete sproglige handlinger og sætter eleven i fokus, og det finder vi vigtigt.

Der kan i de øvrige referencerammer (A2, B1 etc.) findes eksempler, hvor indlæringsprogressionen bygges systematisk op gennem hele grundskoleforløbet.

Sprogindlæring betragtes som en spiral

Vi mener, at Fælles Mål vil vinde ved, at man betragtede sprogindlæringen i en spiral, hvor temaet ”ich” udviklede sig i trin: 1: at kunne præsentere sig selv 2: at kunne fortælle om, hvor man bor, 3: at kunne fortælle om hvordan man er som person (følelser etc.) 4: at kunne forholde sig til sig selv og andre etc.

På samme måde kunne man opbygge en spiralopbygning af mange andre temaer, der naturligt går igen i fase 1, 2 og 3.

Det drejer sig bl.a. også om, at eleverne progressivt får opbygget et basalt ordforråd, da det danner kernen i den sproglige udtryksfærdighed. At udtrykke sig sprogligt bygger især på den naturlige forbindelse mellem mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed.

Vi ser frem til den kommende undervisningsvejledning, der skulle være tæt på offentliggørelse.

Vi ser ligeledes frem til den vidensportal, der skal hjælpe læreren med at planlægge undervisningen ud fra de nye læringsmål. Vidensportalen, er lovet offentliggjort i efteråret 2014. Der vil her være eksempler på planlægning og inspirationsmateriale til de konkrete mål.

Lad os derfor håbe, at løfter og formuleringer i sidste ende vil danne den helhed, der skal til for, at kejseren kan få så meget flot tøj på, at der kan iværksættes en fornuftig tyskundervisning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
947 andre er allerede tilmeldt