Produktivitetskommissionen peger på, at vi udstyrer alt for mange unge med akademiske kompetencer, som de ikke kan bruge til noget på arbejdsmarkedet. En væsentlig årsag dertil er den stort set frie adgang til gymnasierne.

Tænketanken Kraka har udarbejdet en analyse af følgerne af at stille krav om karaktererne 4 eller 7 som adgangskrav til gymnasiet. Analysen viser, at 2/3 af de unge, der gennemfører gymnasiet med under 7 i gennemsnit, ender på de korte og mellemlange videreuddannelser.  Derfor vil et karakterkrav ved optagelse have konsekvenser for disse unge, som så må optages via kvote 2, og det vil kræve en ændring af uddannelsessystemet. Men er det ikke netop det, der er tiltrængt?

Når der i øvrigt er konsensus om, at de 70 pct., som i dag vælger det almene gymnasium, er for mange, er det uforståeligt, at socialdemokraterne og regeringen afviser karakterkrav for optagelse i gymnasiet ved at hage sig fast i den åbenbart stadig politisk korrekte lighedstankegang, der undsiger evner og faglig egnethed. Sport og kunst dog undtaget!

Lidt interessant, når man tænker på, at samme regering for nylig har indført karakterkrav til erhvervsuddannelserne.

Et karaktergennemsnit for at komme i gymnasiet vil afhjælpe problemet med de alt for mange uegnede elevoptagelser samt øge motivationen og indsatsen i folkeskolens ældste klasser, og som en ikke uvæsentlig tillægsgevinst medvirke til større arbejdsro og koncentration i timerne – noget som for ofte savnes i dagens skole.

”Det er ikke sejt at være nørd i dagens folkeskole”, siger fmd. for Danske Skoleelever - og hun må vel vide det!  

Jeg genkender desværre rigtigheden af dette udsagn og mange store elevers uambitiøse og afslappede holdning til skolearbejdet. For at ændre dette, er det ikke nok med et karakterkrav i dansk og matematik. Øvrige fag vil i givet fald let risikere at blive nedprioriteret af eleverne, for ”de tæller jo ikke med”. For at undgå at kræfterne kun bruges på de 2 fag, er et gennemsnit af alle (eksamens)fagene nødvendigt.

Men mange af de elever, som i dag får lave karakterer, har i virkeligheden potentiale til mere, hvis de blev stillet over for krav, de skulle opfylde for at nå deres ønskemål. Dagligdagen på skolerne viser tydeligt at uden krav, ingen indsats.

Når gymnasierektorer og lærere officielt er imod et optagelseskrav baseret på karakterer, får man en mistanke om, at det skyldes angsten for brødet, så længe gymnasierne er afhængige af taksameterfinansieringen.

Et karaktergennemsnit for optagelse i gymnasiet ville med ét slag gøre optagelseskravene let gennemskuelige, minimere antallet af uegnede optagne gymnasieelever og virke særdeles befordrende på de ældste folkeskoleelevers arbejdsmoral og dermed hæve elevernes faglige niveau i såvel folkeskolen som gymnasiet. Vi får til gengæld flere unge med de kompetencer, som Danmark har brug for i det globale samfund. Og de unge lærer, at vejen til succes er - ligesom for fodboldspilleren og kunstneren - flid og hårdt arbejde.