Handle ind

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Personligt handler jeg aldrig ind, men jeg køber temmelig ofte ind. Begge udtryk knytter sig især til indkøb af dagligvarer. Handle ind er ret nyt i sproget, et par årtier gammelt, og mange kan ikke lide udtrykket. Det har da heller ikke mere at byde på end det udtryk, det er ved at udkonkurrere, altså købe ind. Jeg så udtrykket i et afsnit af en roman, der udspiller sig mellem 1930 og 1950, en roman, der er skrevet af en yngre forfatter. Her skal ingen hænges ud, for jeg har ingen alvorlige anker mod den spændende udgivelse. Forfatteren har en fin indlevelsesevne i livsvilkår både en og to generationer før sin egen, men ikke sjældent kan vi, der husker 1950'erne og tidens sprogbrug, finde indslag af ord og vendinger, som først senere kom til - som nu for eksempel handle ind.

Et andet sted står der, at den mandlige hovedperson kunne dufte kvindernes parfume. Dengang kunne man lugte noget, hvad enten det var behageligt eller ubehageligt, man kunne hverken dufte noget eller dufte til noget. Man kaldte heller ikke en regering, man ikke kunne lide, forpulet. Denne tvivlsomme gave til det danske sprog forelå ikke. Og justitsministeren sagde ikke noget fornuftigt i forhold til et bestemt emne. Man brugte ganske enkelt den uprætentiøse præposition om. I disse år breder udtrykket i forhold til sig som en steppebrand, og udsagnene bliver ikke spor mere saglige af det. Man sagde heller ikke korrekt, når man mente ja, og man brugte ikke overstå om andet end ubehagelige ting. Man overstod hverken en juleferie eller en bryllupsnat, sådan som man ofte hører nu.

Så skidt da! var yderst sjældent, mens det i dag bruges af mange, ofte med humoristisk hensigt, og man sagde heller ikke det er dit problem eller hvad synes du selv? Personligt synes jeg ikke, vi står med noget stort problem. Romanen bliver hverken ringere eller bedre af, at læsere over 55 år indimellem må konstatere, at det er svært helt fejlfrit at rekonstruere tidligere generationers sprogbrug, og yngre læsere vil ofte være helt uvidende om, hvad der er kommet ind i sproget i deres tid, for de er jo vokset op med et sprog, hvor man handler ind, dufter og overstår. Så skidt da.

Men de lægger til gengæld mærke til alle de ord, de ældre generationer kan bruge, men som de selv ikke kender. Man har endog fundet en betegnelse for dem: morfarord. Interesserede kan se en samling, der til stadighed ajourføres (det vil sige opdateres) på hjemmesiden morfarudtryk.dk

Læs den før børnebørnene!

Professor Higgins