Debat

Tv2’s gamle sandheder

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Tv2 kan man følge en skole, som skal nå verdensklasse på 100 dage. Det fremgår af den helt skrækkelige kommentar, som forklarer os, hvad der foregår. Det påstås, at der er fundet en ny undervisningsmetode, som skal løse den forelagte opgave, og tilsyneladende tror deltagerne, at det er nyt. Det er imidlertid en skrøne, for det er en gammelkendt sag blandt lærere, at eleverne lærer forskelligt efter de forskelliges særlige anlæg for at høre, at se, at gøre og så videre. Dette er rent fagligt bedrag, det tv viser.

Hvis man havde fortalt, at det, som man påstår er nyt, er en gammelkendt sandhed, men at der i undervisningen måske ikke i tilstrækkelig grad har været fokus på disse forhold, ville det sensationelle have været mere spiseligt. Nu fremstår udsendelserne bare overfladiske. Vi får for eksempel heller ikke indblik i, hvad de forskellige prøver indeholder, hvorfor påstanden om fremgang bliver et flop.

På andre kanaler har der været sendt langt mere seriøse udsendelser om skole, og dem kan vi vel ikke få nok af.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler