Debat

Overvægtige elever

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læsningen af Christel Schaldemoses bagsmæk om EU og børnesundhed i Folkeskolen nummer 24 får mig til at kommentere de foruroligende statistikker om overvægtige børn og unge. Der er fire gange så mange overvægtige teenagere nu som i 1970'erne. Tendensen ses over hele EU.

I forbindelse med research til min kommende bog, »Sunde unger«, har jeg besøgt en 7. klasse for at lede efter årsagerne til, at elever bliver tykkere og tykkere. Vi ved, at 15 procent af alle unge forlader folkeskolen som overvægtige. Det er ikke nødvendigvis skolens skyld, men jeg mener, at skolen kan gøre noget for at modvirke problemerne.

I september besøgte jeg Herfølge Skole flere gange, mens de kørte et tema om »Den sunde madpakke«. Min primære grund til besøget var at se, om de landsdækkende tal virkelig kan passe.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Indtil skoleelever er 13-14 år, har hovedparten madpakke med hjemmefra, og de sidder oftest sammen og spiser. Men når eleverne kommer i 7. klasse, ændrer det sig markant. Undersøgelser siger, at næsten hver tredje elev slet ikke spiser frokost. De fleste får dog en eller anden form for mad - mange på benzintanken, hos bageren eller i pizzeriaet. Fastfood-tilbuddene med et enormt kalorieindhold er en reel konkurrent til den sunde madpakke.

Eleverne i 7. klasse på Herfølge Skole spiste aldrig deres frokost samlet i klassen. Maden bliver indtaget på fem-ti minutter på vej et sted hen - eller stående foran bageren. Fredelige spisemiljøer findes ikke på skolen.

Jeg tog derfra med et par forklaringer, og tallene fra Herfølge ligner trist nok dem fra de landsdækkende undersøgelser:

- 70 procent har en madpakke med i skolen, men det er tvivlsomt, om maden bliver spist.

- 10 procent siger, de køber mad uden for skolens område hver dag.

- 20 procent spiser slet ikke frokost.

- 95 procent af eleverne forlader skolen i spisefrikvarteret.

På de fleste skoler varer spisefrikvarteret en halv time. I den tid skal eleverne spise, nå på toilettet og dyrke sociale relationer. Og nogle af dem skal uden for skolen for at købe mad.

Vi ved, at elever, som springer frokosten over, har et dårligere grundlag for god læring. De bliver ukoncentrerede, trætte og uoplagte.

Jeg mener, at uroen i de ældste klassers frokostpause og de store mængder fastfood er direkte årsag til en stigende overvægt hos børn og unge, og jeg håber at se langt flere initiativer med kommunalt finansieret sund og ernæringsrigtig skolemad. Måske med hjælp fra diverse EU-puljer.

Jeg er sikker på, at en øget tilgængelighed til et sundt og lækkert frokostmåltid vil holde de ældste elever væk fra de fristende tilbud om fastfood.

På hver skole bør man tale med de ældste elever om vigtigheden af »mad-ro« og af at sidde ned, når man spiser frokost. Visionen bør være at genopbygge en madkultur, så eleverne kan spise sammen klasse- eller årgangsvis.