Jeg har tidligere spurgt til resultaterne af Bertel Haarders afbureaukratiseringsløfter. Den 19. september svarede ministeren her i Folkeskolen på, hvad han (snart) ville gøre. Blandt andet ville han holde et møde med forligskredsen bag folkeskoleloven. Den 26. barslede Haarder så med ganske få kosmetiske og overfladiske forslag til såkaldt regelforenkling i folkeskolen.

Det er et deprimerende resultat.

Man har igennem de sidste tre-fire år indført et utal af bureaukratiske kontrolforanstaltninger i folkeskolen. Der har været massiv kritik og masser af gode forslag fra folkeskolens parter til forenkling og afbureaukratisering. Og ministeren har under stor mediebevågenhed følt sig tvunget til at nedsætte et såkaldt »monsterudvalg«, der skulle rydde op i bureaukratiet.

Det største resultat af alle anstrengelserne bliver tilsyneladende nu, at man indfører en ny regel om, at lærerne og skolen kan skrive til kommunen, som så kan ansøge Undervisningsministeriet om lov til, at skolen får mulighed for at udføre arbejdet med de bureaukratiske elevplansregler på en mere fornuftig og hensigtsmæssig måde. Helt ærligt, Bertel - kalder du det forenkling?

Skoleledernes formand, Anders Balle, skønner, at papirarbejdet ved de mange nye registreringer tager op mod ti procent af en typisk skoleleders arbejdstid. Og hvad med lærernes arbejdstid?

Lad os nu i stedet satse på en folkeskole, hvor der er tillid, plads, rum og økonomi til en pædagogik, som tager udgangspunkt i klassen og den enkelte elevs behov - frem for central styring og kontrol.