Forskning OK15
6   712

Forsker om OK15: Folkeskolen får et pusterum

KL vil stramme tillidsmandssystemet og måske udfordre lønsystemet, forudser arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand. Han tror ikke, at lærerne behøver at frygte en ny konflikt i forbindelse med forhandlingerne op til en ny overenskomst i 2015.

Lærerne skal ikke frygte at blive sendt uden for skolemurene som en konsekvens af lockout eller strejke i forbindelse med de kommende forhandlinger op til en ny overenskomst i april 2015. Selv om arbejdsgiverne står med de bedste kort på hånden, så er der mange tegn på, at efteråret byder på roligere overenskomstforhandlinger end i 2013. Det mener arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Mikkel Mailand.

Artiklen fortsætter under banneret

»Arbejdsgiverne står absolut stærkest i udgangspunktet. Men jeg kan indtil videre ikke se tegn på, at der er andre områder, som bliver prioriteret lige så højt, som undervisningsområdet blev det ved Overenskomst 13. Arbejdsgiverne har faktisk også måttet betale en pris for lockout og regeringsindgreb. De kunne nok godt tænke sig en bedre relation til lærerne end den, de har nu, i forhold til eksempelvis implementering af folkeskolereform«, siger Mikkel Mailand. »En gentagelse af konflikt og indgreb vil betyde, at kritikken af den danske model øges ret kraftigt. Men måske vigtigst af alt har man et folketingsvalg senest i september 2015«.

Mikkel Mailands umiddelbare konklusion lyder: »Folkeskolen får et pusterum«.

Udsigt til treårig overenskomst

På statens område tror Mikkel Mailand ikke, at arbejdsgiveren vil komme med store, konfliktudløsende krav. Ved forhandlingerne op til overenskomsten i 2013 slog staten på at ville afskaffe den såkaldte reguleringsordning, der sikrer, at offentligt ansatte stiger i løn i samme takt som privatansatte. Kravet blev taget af bordet, men Mikkel Mailand tror, at det kan komme på tale igen.

Parterne på det private område er netop blevet enige om en treårig overenskomst. Traditionelt set smitter længden af overenskomsten på det private område af på det offentlige område, og det tror Mikkel Mailand også bliver tilfældet i denne omgang.

»Det er oplagt, at perioden bliver treårig. Der er tunge aktører, der ikke vil i takt med det private. Perioden skal forhandles. Men min fornemmelse er, at når alt kommer til alt, så er det ret vigtigt, hvad finansministe-ren synes«.

KL ønsker at skævvride løn

Selv om kommunerne ikke umiddelbart har ytret ønske om at afskaffe reguleringsordningen, vil et sådant krav på statens område højst sandsynligt smitte af på de kommunale forhandlinger.

Men Mikkel Mailand tror også, at KL vil gøre en indsats for at ændre fordelingen af lønnen.

»KL så gerne, at løn ikke kun bruges til at udmønte generelle lønstigninger. Man vil måske gerne noget mere systematisk skæv-vridning. De puljer, der i dag bliver afsat til organisationsforhandlingerne, vil KL gerne have brugt anderledes. Produktivitetskommissionen snakker om bedre sammenhæng mellem kompetencer, præstationer og løn. Det kunne man godt forestille sig var noget, som KL ville referere til«, siger Mikkel Mailand.

Ved sidste overenskomstforhandlinger ønskede KL at skære i antallet af medarbejdere, der, fordi de sidder i et tillidshverv, er sværere at fyre end andre ansatte. Det kom KL ikke igennem med dengang. Men Mikkel Mailand tror, at kravet godt kunne komme på banen igen.

»Men hvis det skal lykkes, skal det sælges bedre end sidst, for der gik det slet ikke. Mine kilder er lidt uklare her, men nogle forventer, at KL vil interessere sig for, hvad tillidsrepræsentantuddannelserne bruges til, og hvordan de finansieres«.

Han fortæller, at flere forventer, at KL vil ønske mere fleksibilitet i MED-systemet, som er den samarbejdsstruktur, der sikrer medarbejderne indflydelse i kommunerne. I begyndelsen var aftalen, at mange emner skulle drøftes i MED-systemet, nu er det blevet sådan, at flere emner kan drøftes, og dermed er kommunerne mindre forpligtet til at høre medarbejderne. Mikkel Mailand tror, at KL vil ønske, at flere emner går fra at være »skal-emner« til »kan-emner«.

Han tror, at der er stor sandsynlighed for, at KL ikke stiller store specifikke krav til lærerne.

»Det, jeg har hørt, er, at man giver folkeskolen et pusterum denne her gang. Spørgsmålet er, om der alligevel er lidt justeringer omkring arbejdstid, som arbejdsgiverne vil pille ved«.

Saml fagbevægelsen

Mikkel Mailand mener, at fagbevægelsen under lærernes lockout blev splittet, og at det nu gælder om at få de røde faner til at svinge i takt igen.

»Støtten fra de andre KTO-organisationer under lærerkonflikten var relativt svag. Man udsatte forligene, men det var ikke rigtig noget, der battede. Det kom aldrig til sympatikonflikter. Samtidig undsagde nogle af de private fagforeningsformænd lærerne og FOA, når de i medierne sagde, at lockout og lovindgreb ikke var en trussel mod den danske model. Det duer simpelthen ikke, at fagbevægelsen fremstår som splittet på den måde«, siger Mikkel Mailand og håber, at skårene i fagbevægelsen er ved at blive klinket.

»Man bliver nødt til at matche arbejdsgiverne bedre. Det bliver tydeligere, at staten, regionerne og kommunerne koordinerer. Og det er staten, der er storebror med finansministeren i spidsen. Kunne man gøre noget lignende på lønmodtagersiden?« spørger Mikkel Mailand, der hilser et initiativ om at samle forhandlingsfællesskaberne Sundhedskartellet og KTO meget velkommen.

»Det bliver spændende at se, hvad det kan udvikle sig til. Måske bliver det bare et udvidet KTO, eller også bliver det nyt og anderledes«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ