Debat

Inklusion gælder også de fagligt stærke elever

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som forælder til barn med særlig begavelse bliver jeg nødt til at pointere, at inklusion også gælder at favne og udfordre de elever, der fagligt er langt fremme.

Vi er mange forældre med højt begavede børn, der føler, at folkeskolen overser disse elever. De har også brug for at blive set, at få målsætninger for deres videre faglige udvikling for dermed at blive udfordret og gå glade i skole hver dag. Mange forældre til børn med særlig begavelse føler, at deres børn får lov at passe sig selv. Med mange elever i klasserne, færre voksne i den daglige undervisning, ja, måske endda flere diagnosticerede elever i klassen er der ikke tid og overskud til at »se« de elever, der fagligt klarer sig godt. Men disse elever lider ofte af lavt selvværd, særligt fordi de ikke bliver udfordret. De keder sig og lærer aldrig at skulle kæmpe for noget, hvilket giver bagslag senere i deres liv.

Vi valgte den lokale folkeskole til vores barn, i den tro at nærmiljø var godt for ham, men efter tre år har vi nu kastet håndklædet i ringen, og i starten af dette år rykkede vi ham til en friskole. Her giver klassedannelse på tværs af årgange og flere undervisere per elev den udfordring, vores dreng har brug for og krav på. Folkeskolen ekskluderede vores søn, som nu bliver inkluderet i privatskoleregi.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Powered by Labrador CMS