Kronik

It er mere end et redskab

Der er ikke grænser for, hvad man kan forestille sig, når man først har fået blik for de basale egenskaber ved computeren, men hvorfor er det så vanskeligt at integrere it og fag såvel i skolen som i læreruddannelsen?

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerprofession.dk valgte sidste år at uddele en særpris til »professionsbachelor- og diplomprojekter, der diskuterer lærernes muligheder og udfordringer med it-støttet undervisning og digitale læremidler«. Men det endte med, at vi i priskomiteen måtte konkludere, at prisen slet ikke skulle deles ud. Der var flere udmærkede projekter, hvor it spillede en mindre rolle, men der var ikke projekter, hvor it og fag var fuldt integreret.

Hvorfor er det så vanskeligt at integrere it og fag såvel i skolen som i læreruddannelsen? Jeg vil gerne pege på nogle af de mere grundlæggende udfordringer, vi står over for.

Fra teknologibegejstring til teknologiforståelse

Der har i adskillige år været en fortrop af teknologibegejstrede entusiaster, der har peget på teknologiens potentiale. Der er ikke grænser for, hvad man kan forestille sig, når man først har fået blik for de basale egenskaber ved computeren: at den på én gang er en teknologi til information, produktion og kommunikation. Problemet er bare, at udvikling ikke er drevet af teknologi, men af kultur. Derfor kan al teknologibegejstring være med til snarere at hæmme end at fremme brugen af it i undervisningssammenhænge.

Teknologibegejstringen har været forbundet med en almen tilgang, hvor man har tilbudt it-pædagogiske kørekort og kurser, som om it er et transportmiddel, man kan lære at køre én gang for alle. Transportmetaforen fremhæver, at it er velegnet til at støtte og hjælpe, men den skjuler, at it griber dybt ind i vores liv og arbejde.

Ser man nærmere på det sprog, vi bruger om it, tilskrives it mange metaforiske betydninger, for eksempel metaforerne støj, redskab, medie, system, platform, portal, transportmiddel, forstærker, løftestang og forandringsagent.

Redskab fremhæver, at computeren kan bruges til både information, produktion og kommunikation. It opfattes generelt som et redskab i sig selv, men de specifikke redskabsfunktioner forstås samtidig metaforisk ud fra vores sansekonkrete viden om for eksempel fysiske breve, mapper, skriveborde, skraldespande og analog produktion af tekst og billeder. Brugerfladen er ofte så intuitiv, at man næsten glemmer, at skrivebord og filmapper er metaforer.

Forstærker og løftestang anvendes ofte i politiske sammenhænge til at beskrive, at målet med it er at øge, styrke og løfte den faglige kvalitet i undervisningen. De kvantificerende verber markerer, at elevernes kompetencer skal fremmes på en målbar måde.

Dannelse

Den sidste metafor, jeg vil pege på, er også den mest vidtgående: metaforen, der ser it som dannelse. Den adskiller sig fra de andre ved at virke begge veje. It kan forstås med afsæt i dannelse og omvendt. Dannelsesmetaforen er forankret i vores viden om formning og dannelse af fysisk materiale, men også påvirket af det tyske »bildung«, der har rod i en kristen forestilling om, at mennesket er dannet i Guds billede (imago dei). Oplysningstænkerne udskiftede denne forestilling med en forestilling om, at mennesket skal dannes i sit eget billede. Enten som en plante med et vist anlæg og en formgivende kraft, der kommer indefra. Eller som en klump ler med en vis formbarhed og en formgivende kraft, der kommer udefra. Ofte kombineres de to perspektiver i en forestilling om, at menneskets dannelse rummer både individualisering og socialisering.

Det er denne dannelsestænkning, der får nyt liv med den teknologiske udvikling op gennem det 20. århundrede. Lev Vygotsky gør opmærksom på, at mennesker ikke blot udvikler og former genstande, men også bliver formet af omgangen med dem. Bruno Latour går et skridt videre og beskriver redskaber som noget, der har en aktiv rolle i vores liv. Dåseåbnere, køleskabe, smartphones og søgemaskiner er ikke kun tekniske konstruktioner, de konstruerer samtidig bestemte måder, vi kan bruge dem på. Smartphones og søgemaskiner er med andre ord med til at forme vores liv. En quiz er ikke det samme længere, efter at den digitale adgang til viden er blevet mobil.

Hvis vi ikke selv er i stand til at programmere eller som minimum at forstå de fortællinger, der er indbygget i programmer, bliver vi programmeret af andre.

Dannelsesmetaforen virker altså begge veje. Det er blevet udbredt at tale om menneskets krop, bevidsthed og handlinger i lyset af it. Bevidstheden opfattes som software, der er programmeret og kan trænge til at blive opdateret. Hvis man ikke er opdateret eller synkroniseret, kan det være vanskeligt at tale med andre. Krop og hjerne er menneskets hardware, der skal holdes ved lige og udvikles. Inden for kognitiv psykologi taler man om det kognitive apparat, der er kendetegnet ved en vis hurtighed og hukommelse, som til forveksling minder om den beskrivelse, man bruger om processorer og kapacitet, når man skal købe computer.

I det lys er der gode dannelsesmæssige grunde til at arbejde mere indgående med it i fagene, så eleverne forstår, hvad der foregår bag brugergrænsefladen. De skal forstå, at den ofte intuitive brugerflade er et produkt af en lang række valg, som er med til at forme deres handlemuligheder, og som kunne have været anderledes. Brugerfladen fortæller med andre ord en bestemt fortælling om brugeren, som de bør have et reflekteret forhold til. Det er for eksempel relevant at overveje, hvorfor de fleste sociale medier har en like-funktion, men ikke en dis-like-funktion. Eller at søgemaskiner læser brugernes adfærd på nettet og personaliserer brugerfladen. Hvilke konsekvenser har det, at vi i stigende grad møder os selv, når vi går på nettet? Det var vist ikke det, oplysningstænkerne så for sig, da de havde en vision om, at mennesket skal dannes i sit eget billede.

It i fagene kan bidrage til, at eleverne forstår, at de lever i en fortalt og programmeret verden, men at det også er en verden, der er åben for, at de kan være med til at fortælle og programmere.

I dansk kan man for eksempel arbejde med blogs, hjemmesideteknologi, søgealgoritmer og ansigtsløs kommunikation for at forstå, at it har ændret de tekster og kommunikationssituationer, der præger samfundet. I matematik kan man arbejde med Geogebra, Schratch, Move the Turtle og Minecraft, fordi den slags dynamiske værktøjer på eksemplarisk vis kan bruges til at forstå, at it allerede er dybt integreret i den anvendte matematik.

Det er store krav at stille til lærere og lærerstuderende, men det er nødvendigt, hvis it ikke blot skal blive en udvendig del af fagene, men bidrage til elevernes digitale dannelse.