Blog
0   866

Børns usunde madvaner hænger ofte sammen med dårlig søvn

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Børn fra 9 skoler fik taget blodprøver og der blev lavet målinger af deres højde, vægt og fedtmasse i OPUS' rullende undersøgelseslaboratorium.

Børn der sover dårligt, har usunde madvaner og er tykkere med øget risiko for hjertekarproblemer, viser ny undersøgelse fra Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet.

I forskningscentret OPUS har vi undersøgt sammenhængen mellem søvn og sundhed blandt mere end 600 børn i 10 års alderen. Vi ønskede at efterprøve om dårlig søvn fører til overvægt ved at se på, om den dårlige søvn var forbundet med en uhensigtsmæssig kost.

Artiklen fortsætter under banneret

- Vores undersøgelser viser, at de børn som sov kortest tid, og som havde den mest uregelmæssige søvn hen over ugen, var dem som drak flest sukkersødede drikkevarer og spiste de mest energitætte fødevarer – såsom slik og fastfood. Og det øger det naturligt nok risikoen for overvægt, fortæller Mads Fiil Hjorth, der forsker i fysisk aktivitet, søvn og fedme ved Forskningscenter OPUS.

Studiet påviste en højere forekomst af overvægtige børn blandt dem, der havde de dårligste søvnvaner: Jo kortere søvn, desto mere fedt på kroppen. Blandt de undersøgte børn svarede en forskel på en times søvn til en forskel på 1,5 kg fedt på kroppen.

Nedsat søvnlængde øger risiko for hjertekarsygdom

Vi undersøgte også om dårlig søvn i sig selv er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme i ellers sunde og raske 8-11 årige danske børn.

I studiet blev over 600 børn fra 3. og 4. klasse udstyret med en aktivitetsmåler (accelerometer) i to gange otte nætter. De bar aktivitetsmåleren ved starten af projektet og igen ved projektets afslutning seks måneder senere. Måleren estimerede blandt andet børnenes søvnlængde. Disse målinger blev sammenholdt med børnenes kostindtag, kropsfedt og risiko for hjertekarsygdomme. Det viste sig, at de børn som nedsatte deres søvnlængde henover de 6 måneder også var de børn, som øgede deres risiko for at få hjertekarsygdomme senere i livet.

Mads Fiil Hjorth understreger dog, at denne øgede risiko stammer fra en kun lettere forhøjet sammensat score bestående af blandt andet taljeomkreds, blodtryk samt fedt-, insulin- og sukkerniveauerne i blodet. Disse parametre anses for skadelige i høje niveauer blandt voksne. Hvorvidt lettere forhøjede niveauer blandt ellers sunde og raske skolebørn har betydning årtier senere er ikke fuldstændig kortlagt.

Men selvom der er tale om en interessant sammenhæng snarere end en egentlig kvantificering af problemet, så understreger vores resultater, hvor vigtigt det er, at børn får tilstrækkelig søvn - uden store ugentlige udsving, siger Mads Fiil Hjorth.

National Sleep Foundation i USA anbefaler, at børn mellem 5 og 12 år sover mindst 10 timer pr. nat. Blandt de undersøgte børn sov lidt over halvdelen mindre end 10 timer pr. nat.

Resultaterne af den nye undersøgelse er beskrevet i en nyligt udkommet Ph.d.-afhandling af Mads Fill Hjorth. 

Ph.d.-afhandlingens summary ligger her:

nexs.ku.dk/english/phd_thesis/2014/mads-fiil-hjorth/ 

Resultater fra studiet er desuden publiceret i to artikler i det anerkendte tidsskrift International Journal of Obesity. 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
813 andre er allerede tilmeldt