Blog
0   1141

Leg med træ og kniv

Abonner på nyt om Håndværk og design - fra værkstedet i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

”Bevægeligt legetøj i træ” er titlen på en bog af Frank Egholm, og det var også en del af udfordringen på weekendens snittekursus. Alverdens finurlige figurer, spil og automata mødte os ved kursets start, og der kom hurtigt gang i knivene.

Bill. Frank Egholms fuglerede

 

Der var så mange spændende ideer, at det var svært at vælge, hvad man skulle gå i gang med. Jeg gik da også i gang med fire forskellige ting og blev selvfølgelig ikke færdig. Men her er to af dem:

Artiklen fortsætter under banneret

 

Pop-up figur

Den her figur er lavet af to stykker gren – et tykt stykke til yderstykket og et tyndt et til inderstykket.

Gennem yderstykket bores hul, så det passer med inderstykkets tykkelse og længde. Hullet skal ikke helt igennem, men inderstykket skal stadig have en del inde i hullet, når det poppes op, for at det ikke tipper eller ikke vil poppe ned igen.

Jeg har snittet yderstykket til en høj hat og limet en puld underneden.

Inderstykket snittes til på den del, som skal kunne poppe op. Mit inderstykke har fået ansigt og høj hat.

Forneden på inderstykket bores et hul til et stykke snor og en tændstik, og der snittes en lille ’slids’. Tændstik og snor limes i hullet og enden af tændstikken skæres af. Mål nu på yderstykket, hvor langt oppe inderstykket skal være, når det er poppet op. Her bores hul til snoren – cirka 3-4mm bor.

En løkke af ståltråd proppes op gennem hullet i yderstykket for at hente snoren til inderstykket ud gennem hullet. Inderstykket puttes ind i yderstykket, og der monteres et lille håndtag på snoren.

 

Drilleting

Med den her ting havde Frank ’snydt lidt’, da det kræver nogen tid at forberede. Et lille stykke lindetræ er kogt og har siddet i pres i den ene ende. Pointen er, at man snitter resten af tingen til, så den er tyndere på midten og større i enden. Man trækker en eller anden ting ind over den pressede ende; nogen har brugt små gardinringe, møtrikker osv. Jeg har taget en gammel nøgle. Så putter man den pressede del i vand, og efter nogen tid vil træet udvide sig igen, og man kan snitte den udvidede ende til. Og så er det næsten som et lille mysterium.

Vil du vide mere om Frank Egholm og hans fantastiske snitterier, kan du kigge ind på hans hjemmeside:

http://www.snittesiden.dk/Wordpress/

Han har desuden skrevet flere bøger om træarbejde, som man også kan se på hjemmesiden.

Bill. Frank Egholms vippelegetøj

Se desuden de billeder andre kursister har lagt ud på facebooksiden Håndværk og Design:

https://www.facebook.com/groups/351726328266391/?fref=ts

Bill. Frank Egholms fugle


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.343 andre er allerede tilmeldt