Blog
1   1164

Dygtige læsere klarer sig bedst i uddannelsessystemet

Abonner på nyt om Dansklærer i dit personlige nyhedsbrev.


Der er sammenhæng mellem at læse godt og at have succes med at gennemføre ungdomsuddannelse.

Seniorforsker ved DPU Jan Mejding udtalte for nyligt på konferencen ”De store læser”, at der er evidens for sammenhængen mellem læsning og evnen til at klare sig godt igennem uddannelsessystemet. Han skriver i sit oplæg, at ”De unges PISA-læsescore ved testen i 9.klasse har marginalt set en stærk sammenhæng med de unges status 4½ år efter 9. klasse. Færre unge med lav PISA-læsescore har (…) fuldført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en”. (Mejding) 

Hvordan får vi så vores børn og unge til at læse mere og bedre i skolen og i hverdagen?Jeg oplever, at gode læseoplevelser kan gøre indtryk på mine elever i udskolingen. De føler nemlig ikke alle sammen, at de har mange af den slags. En gruppe af mine elever nyder at læse – de er afhængige af læseoplevelsen. Jeg husker selv fornemmelsen, da jeg som barn og ung ”faldt i” en bog. Verden var lukket ude fra sofaen i stuen, og tidsfornemmelsen opløst. 

Artiklen fortsætter under banneret

Hvad gør en lystlæser?

For nogle år siden gjorde faglig konsulent Henriette Romme Lunds undersøgelse af, hvad der gør en lystlæser, stort indtryk på mig, og jeg var med til at bringe en artikel af hende i Fagbladet Dansk. En af hendes konklusioner var, at børns læselyst opstod i fællesskab med kammeraterne; at de motiverer hinanden blandt andet via anbefalinger. I mit daglige arbejde oplever jeg, at det særligt gælder for de elever, som læser populære serier i børne- og ungdomshøjde med bred appel. En række serier sælger sig selv til børnene, og en række elever læser af egen lyst. 

En anden vigtig faktor i undersøgelsen af, hvordan man bliver lystlæser, er voksne nøglepersoner; dansklærere, bibliotekarer, forældre mm. Disse nøglepersoner sætter skub i børnenes læselyst ved at være velorienterede og i dialog med dem. Dialogen kræver viden og indsigt i både det enkelte barn og i de bøger, som er på markedet. Som voksne skal vi derfor både være tæt på den enkelte elev og orientere os i de nye børne – og ungdomsbøger, som skrives. 

Hvordan bliver ulyst til læseglæde? 

Ligesom man kan tale om læseglæde, så kan man vel også tale om ulyst til at læse blandt eleverne.  Det er min overbevisning, at det ikke nødvendigvis er ulyst, der skaber modvillighed overfor læsning. 15-17 procent af danske unge er funktionelle analfabeter ifølge Pisas prøver i dansk og matematik. Selvom 60 procent af disse unge alligevel påbegynder en ungdomsuddannelse, må dette vel siges at gå ud over elevernes udbytte af skoleundervisning, som stadig i høj grad er baseret på at læse i alle fag. Faglig læsning har været et af de store buzzwords i den pædagogiske diskussion om øget læring i de senere år.  

Læseforståelse giver højere karakterer

Det kniber med at forstå det læste hos danske elever. I Frie Skoler citeres læseforsker Carsten Elbro for at sige, at mere fokus på undervisning i læseforståelse giver større udbytte af undervisningen: ”I løbet af de to år, vores undersøgelse dækker, når de elever, hvis lærere fokuserer mest på læseforståelse, en måned længere frem i deres læseudvikling end elever i de klasser, som i mindre grad fokuserer på læseforståelse”, siger han. Ifølge Frie Skolers artikel kan dette omregnes til en hel karakter mere i snit i en klasse. Tankevækkende, synes jeg. Men jeg må spørge, om man ikke også kan komme over motivationshurdlen hos de elever, som ikke er lystlæsere. Det ærgrer mig, at disse elever ikke får den læsetræning, som ville gøre dem til stærkere og mere rutinerede læsere.  

En dialog om læsning

Hvad kan man så gøre? I det daglige tager jeg diskussionen med mine elever om, hvorfor læsning er vigtig for dem. Jeg forsøger at engagere forældrene ved at opfordre dem til at bakke om læseprojektet hjemme, også selv om eleverne for længst er i udskolingen. Det er efter min opfattelse nemlig her, vandene for alvor deler sig mellem de, som læser, og de som slet ikke rører bøger, hvis ikke det er i forbindelse med skolen. Men det er til gengæld også her, jeg kan komme alvorligt til kort i forhold til at finde bøger til særligt gruppen af drengelæsere. Jeg mødes af ordene ”kedeligt”, ”det interesserer mig ikke”, ”jeg ved ikke, hvad jeg vil læse” og lignende formuleringer. Disse drenge er vældigt interesserede i specifikke emner, som de gerne vil læse om, men teksterne eksisterer enten ikke, eller de er outdatede. At være bibliotekar føles nogle gange som at være omrejsende skopudser i en verden i ført sneaks. Jeg giver aldrig op i forsøget på at finde relevante bøger til drengene. Dog har jeg indset, at jeg må bruge det vigtigste teenageargument af alle, nemlig: Hvad gør de andre? I den daglige undervisning skal eleverne være med til at diskutere og argumentere for, hvorfor det er vigtigt at læse. Man kan fx i et forløb om læsning stille spørgsmålene: 

Hvorfor er det vigtigt at læse godt? 

Hvad giver dig mere lyst til at læse? 

Hvordan vil du overbevise din klassekammerat om at læse mere?

Hvilke bøger findes der til din aldersgruppe?

Man kan hjælpe eleverne med at svare på samme og også med sin faglige undervisning hjælpe dem med at svare på:

Hvordan bliver du bedre og hurtigere til at læse? 

Hvordan laver du gode noter til forskellige teksttyper? 

 

Kilder: Charlotte Rytter og Lise Stadelund: De store læser 2014 (oplæg på De store læser 2014)Henriette Romme Lund: Vi læser fordi vi har lyst! (DANSK, Dansklærerforeningens medlemsblad, 2008.)Jan Mejding: De store læser – men hvor godt læser de? (oplæg på De store læser 2014)

Lise Richter:  Forsker: De mange funktionelle analfabeter eksisterer ikke (Information 16/10 2013)

Mikkel Hvid: Et er at læse – noget andet er at forstå (Frie skoler 3, 2014)

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.286 andre er allerede tilmeldt