Debat

Flere piger i rytmisk musik, tak!

Musik er vigtigt. Et fag for alle.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mit sidste debatindlæg ” Mere Musik” var måske rimelig ufarligt.

Der var i hvert fald ingen, der rev hovedet af mig, - tak for det.

 Denne gang vil jeg gerne tage et emne op, som giver en masse ballade, hver gang det berøres i medierne:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

 

Piger og musik.

 

Nisas rapport fra 2011, ”Kønsbalancen i Rytmisk Musik”, viser en kønsfordeling i den rytmiske musik på 80/20 - i mændenes favør - og det gælder både musikere, bookere, pladeselskaber, studerende, undervisere osv.  Artiklen ”Roskilde hørmer af testosteron” i Information fortæller, at 85% af de optrædende på Roskilde i år, er mænd.

 

Er det et problem? Kan og skal man gøre noget ved det? Hvad betyder det, når et af verdens mest eksponerede fag kun er for det ene køn?

Og vigtigst i denne sammenhæng, og - også dét, jeg gerne vil debattere her, - hvad har det med folkeskolen at gøre?

 

Da jeg var barn i 80’erne, skulle pigerne på min skole i praktik i ”mandefag”. Med andre ord, var der fokus på kønsfordelingen i visse fag. Om det var en god ide, eller om nogle af pigerne overhovedet blev smede eller murere, det er en anden snak. Men der var fokus på det, og det var et helt ufarligt emne. Derfor kunne man prøve ting af, uden at nogen skummede over af raseri.

 

Jeg er sikker på, at vi går glip af et eller andet, når vi mangler det ene køn i musikken, men lad os for gud skyld ikke tage den debat her, for den raser allerede i diverse medier.

 

Lad os i stedet for lade som om, vi alle er helt enige i, at det kunne være godt med flere piger i rytmisk musik.

Og så åbne denne debat: Hvad gør vi, når vi underviser børn i musik? Har vi drengene på trommer og pigerne på sang? Tænker vi over, at alle skal til? Underviser vi drenge og piger ens? Er vi, med vores billede på, hvem der spiller musik ude i den virkelig verden, med til at fastholde uligheden?

 

”Hvorfor er det egentlig kun piger, der spiller bas?”  Spurgte Asmus på 10 år mig en dag. I hans band er det en pige, der spiller bas og undertegnede, der er læreren, er også bassist.

Måske er det ikke så svært at ændre verden, som vi tror....

Powered by Labrador CMS