Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

(4.972 følger) Se alle medlemmer

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

(2.587 følger) Se alle medlemmer
Blog
28   6863

Det rene anarki?

Abonner på nyt om Engelsk-bloggen i dit personlige nyhedsbrev.


I min sidste blog ”lærerne skal holde mund” argumenterede jeg for en undervisningssituation, som tager udgangspunkt i elevernes behov og ønsker - en situation, som flytter fokus fra undervisning til læring og fra et lærerstyret til elevstyret miljø.

Min blog har tilsyneladende vækket genklang hos mange - i hvert fald har mange tilkendegivet, at de synes om den.

Artiklen fortsætter under banneret

Men nogle udtrykker skepsis, og det forstår jeg sådan set godt. Jeg sætter endda stor pris på deres skepsis, for det tvinger mig til at reflektere over min praksis. Elevautonomi lyder som det rene anarki. Men mine timer er alt andet end anarki.

Jeg har praktiseret elevautonomi i cirka 8 år. Eleverne vælger, hvad de vil lave, hvordan de laver det, hvem de arbejder sammen med, og hvordan de fremlægger produktet. Derefter er de også med til at evaluere resultatet af deres arbejde. Summa summarum: ansvar for egen læring og evaluering deraf.

Ansvar for egen læring er blevet skældt meget ud i de senere år, ikke mindst fordi det lyder, som om læreren (jeg) flygter fra mit ansvar. Men det gør jeg ikke.

Jeg har i høj grad styr på, hvor mine elever er i deres arbejde, da samtlige elever er forpligtet til at holde regnskab med deres arbejde og læring i deres logbøger. Logbøgerne læser jeg næsten dagligt og giver feedback på den enkelte elevs indsats og udvikling. Dermed er der en meget høj grad af differentiering. For tiden har jeg ni forskellige klasser, dvs. ca. 200 elever, der skriver logbog. Så det er et tidskrævende arbejde.

Når eleverne selv styrer i så høj grad, styrker det deres ”intrinsiske” motivation, hvilket forskere som Zoltan Dörnyei og Emma Ushioda påpeger. Alle er naturligt mere interesseret i at arbejde med det, man selv har valgt. Hvis man for eksempel er en fodboldinteresseret dreng/pige, kan man studere antiracismeprogrammer hos Arsenal; hvis man er en modefikseret pige/dreng, kan man fokusere på London som fashioncenter. Med andre ord: eleven arbejder med noget, som giver mening for ham/hende. ”MEN”, vil nogle sige, ”er det ikke lidt for godt til at være sandt? Pubertetsbørn kommer vel ikke bare ind til undervisningen og kaster sig ud i at lære om kultur og samfundsforhold, sprog, sprogbrug osv., fordi de er ”intrinsisk” motiverede?” Det er måske godt til at være sandt, men det fungerer alligevel… hvorfor?

Indtil for nylig har jeg haft svært ved at forklare, hvorfor det virker. For tiden læser jeg en bog, der hedder ”Engaging learners/Outstanding teaching” skrevet af Andy Griffith og Mark Burns, og her stødte jeg på et begreb, der var nyt for mig: ”Contain”. ”Contain is about establishing positive norms that the teacher wants to see in his or her classroom. These norms - such as working hard, cooperating, reflecting on and improving the quality of one’s work - will grow and become embedded over time.” (s. 55).

Contain betyder med andre ord, at læreren sætter rammerne. At sætte rammer betyder ikke, at læreren blot fortæller eleverne, hvordan de skal opføre sig. Pubertetsbørn er pubertetsbørn... De har alt andet i hovedet end læring. Læreren skal stille tydelige krav til eleverne. Samtidig skal læreren også forvente af eleverne, at de gør en indsats. Forventningen alene har meget stor betydning. Det siger både Hattie og Dörnyei også.

Mine elever har overordentlig stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med tysk og engelsk. Det, der IKKE er til diskussion, er, at de skal lære. Som lærer viser jeg meget tydeligt mine krav til deres læringsindsats. I hver eneste time minder jeg mine elever om, at de skal have fokus på deres læring. Man kommer heller ikke for sent til mine timer; det accepterer jeg simpelthen ikke. Jeg kan finde på at låse døren, skrive hjem osv. I min time skal man heller ikke på toilettet i tide og utide. Det har vi frikvartererne til, så det skal være i absolut nødstilfælde - ellers ikke. Vi har 45 eller 90 minutter, og hvert eneste minut er værdifuldt. Vi har en fælles mission: at blive superdygtige til tysk og engelsk. Vi er et hold med et fælles mål med gensidigt ansvar for alle i klassen. Min opgave er at sikre, at eleverne holder fokus. De skal lære, og jeg skal ”containe.”

De fleste elever kan godt lide mine timer. Mine timer er både sprængfyldte med energi og samtidig alvorlige. Jeg nyder stor respekt, fordi jeg forlanger det, og fordi jeg er meget tydelig i mit engagement. Jeg holder også på, at jeg ikke er ”ven” med mine elever. Jeg kan godt lide dem og viser interesse og respekt for hver enkelt, men jeg har min rolle (lærer), og de har deres (elever). Det, vi har til fælles, er missionen: Læring.

 

Note: ”Intrinstisk motivation” er den motivation, der kommer indefra (”jeg gør det, fordi jeg vil”). ”Ekstrinsisk motivation” er den motivation, der kommer udefra (”jeg gør det, fordi du siger, at jeg skal”).

 

Litteratur:

 

Griffith A. og Burns M. (2012). Engaging learners. Crown House Publishing.

Dörnyei, Z. (2001a). Motivational Strategies in the Language Classroom. Cambridge: Cambridge University Press.

 

Dörnyei, Z. (2001b). Teaching and Researching Motivation. Harlow: Pearson Education.

Ushioda, E. (1996) The Role of Motivation. Dublin: Authentik.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ