Debat

Train as you fight

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Konstruktiv kritik

Vi brokker os  - altså os de studerende - og det er med rette.

Vi vil have en bedre læreruddannelse. Studiet skal være bedre, underviserne skal stille højere krav og give bedre feedback. Folkeskolen.dk bragte selv debatindlæget “Studerende: Læreruddannelsen er for dårlig”, hvor en lærerstuderende beskriver situationen således:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

»Når vi fremlægger eller får opgaver tilbage, får vi sjældent noget kritisk og konstruktivt tilbage«

Bob Bohlbro (Formand for Lærerstuderendes Landskreds) påpeger, i et svar til ovennævnte artikel, at:

»Som studerende skal vi være aktivt deltagende, så der ligger i høj grad også et ansvar på os selv«.

Jeg er selv lærerstuderende ved UCL i Odense og vil som udgangspunkt tilslutte mig kritikpunkterne.

Men dermed er det også sagt. For vi kommer ingen vegne med brok og vage vendinger som “højere krav” og “aktivt deltagende”. Hvis vi forventer at ledelserne og politikerne skal tage vores meninger seriøse, skal vi komme med konstruktiv kritik - altså konkrete punkter som bør forbedres, samt forslag til hvordan vi udvikler uddannelsen.

Kommunikation og evaluering

Der er for tiden meget fokus på fremtidens skole og hvordan vi bruger lærernes kompetencer bedst. På en videregående uddannelse er der ingen tvivl. Jeg har ikke behov for, at få formidlet faglig viden, af min underviser. Det kan jeg tilegne mig selvstændigt eller i sammenspil med andre studerende. Underviseren skal istedet evaluere og vejlede mig, så jeg udvikles som lærer.

Lærerstuderende har normalvis 12 - 16 timers undervisning om ugen og derfor vil det være komplet formålsløst at bruge den sparsomme tid på at formidle viden fra underviseren til de studerende. Det handler om, at den tid, som de studerende har med underviserne, skal bruges på den mest effektive måde. Når de studerende er til timer på studiet, skal de være aktive i analyse, anvendelse og vurdering af viden. Mens det foregår kan underviseren evaluere - altså en formativ evaluering. Der er behov for at alle studerende får vurderet deres viden gennem kommunikation med undervisere og medstuderende. Det er fint med studie-aktivitets-modeller, ansvar-for-egen-læring og selv-studie - men det er underviseren, som skal vejlede de studerende, så de bruger tiden uden for timerne på den bedste måde.

Helt konkret handler det om at ændre den måde vi evaluerer og kommunikerer på. Men hvordan kan vi forbedre disse punkter?

Konstruktiv kritik

Jeg har stiftet bekendtskab med to formative evalueringsformer på læreruddannelsen: Fremlægning og skriftlige aflevering. Come on! På hvilken måde kan en planlagt fremlæggelse eller en gennemarbejdet skriftlig aflevering, fortælle noget som helst om mine evner som lærer? Lad mig derimod lave en blog, hvor jeg kan kommunikere direkte med medstuderende og undervisere. Jeg kunne uploade video fra min praktik, hvor jeg analyserer undervisningen eller skrive et debatindlæg, hvor jeg forholder mig til aktuelle problemstillinger.

Selvfølgelig skal jeg kunne fremstille skriftlige rapporter, hvor der behandles en problemstilling gennem teori, analyse og vurdering. Men man må også spørge sig selv: Hvorfor? Udvikler det mig som lærer at skrive rapporter, som kun kommunikeres til og evalueres af min underviser? Eller ville det være mere brugbart med en dynamisk kommunikation og evaluering (læs: en blog) som har en større forankring i virkeligheden, ved at behandle flere og skiftende problemstillinger?

Vygotsky er en af de flittigst refererede teoretikere på lærerstudiet, men det er absolut ikke brugen af hans teorier, som præger timerne. Det er en fejl, at man ikke bruger samtalen til stilladsering af læring og som evalueringsmetode. For det handler ikke om hvad den studerende kan - men hvad det næste skridt er, og det kan vurderes i samtalen med underviseren.   

Evalueringsmetoder og kommunikationen skal vurdere de studerendes evner til at agere og handle i nuet. Derfor skal timerne på studiet bruges til aktiviteter, mens fordybelsen foregår selvstændigt eller i studiegruppen.

Hvad med titlen på indlægget?

Hos militæret bruges udtrykket “Train as you fight” om den måde uddannelsen og træningen op til en udsendelse foregår på. Man forsøger i det størst mulige omfang, at skabe situationer og bruge materiale som minder mest muligt, om det soldaterne vil møde når de rammer krigsområderne.

Det samme burde gælde for læreruddannelsen.

Ingen lærer i folkeskolen med respekt for sig selv, vil basere deres evaluering og kommunikation med eleverne, på udelukkende fremlæggelser og skriftlige afleveringer. Derfor skal de lærerstuderende prøve andre metoder på “egen krop”, for at kende til fordele/ulemper og derved tage stilling på meta-niveau.

Det er mit konkrete bud på en bedre læreruddannelse - og dermed også en bedre folkeskole.

Morten Flø Pallesen

flipperiet.dk

Powered by Labrador CMS