Blog
5   1093

Guide til Geografien 1: Geocaching

Abonner på nyt om Geografi i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

For at følge op på Nikolaj’s sidste indlæg, har jeg de næste gange tænkt mig at give mit bud på hvordan man som privatperson, eller underviser, får gode oplevelser med geografi.

I denne første del af serien vil jeg skrive om en af mine store fritidsinteresser. Geocaching har efterhånden 14 år på bagen, i sin nuværende form. Den 2. maj 2000 blev GPS-systemets såkaldte “selective availability”-funktion slået permanent fra. Det var en bevidst indlagt misvisning i systemet, som det amerikanske militær efter behov kunne skrue op og ned for. For det meste var denne misvisning på mindst 100 meter. Derfor gav det selvfølgelig ingen mening at lave en skattejagt, hvor præcisionen helst skal være inden for 5 meter.

Kort tid efter at misvisningen var slået fra, opstod de første geocaches, og siden da er antallet kun gået op.

For Geocaching er ganske enkelt en slags moderne skattejagt. Istedet for et kort med et stort rødt kryds, er skattekortet udskiftet med koordinat-sæt. Med den store udbredelse af smartphones kan de fleste lette og mellemlette caches findes uden at man skal anskaffe dyre, dedikerede GPS-modtagere.

Hvad skal man bruge for at være med?

Artiklen fortsætter under banneret

I sin simpleste form skal du bruge en smartphone med en GPS-app, et skriveredskab og evt. en computer. Og selvfølgelig tøj efter vejret! 

Hvis man vil gøre lidt mere ud af det, og øge sin chance for at finde selv de svære caches, kan man med fordel købe en dedikeret GPS-modtager. De koster fra 700 kr og opefter, afhængig af hvor avancerede funktioner man ønsker. De fleste modtagere er desuden væsentligt mere hårdføre end en smartphone. Hvis man er rigtig grej-freak, og gerne vil kunne finde alle typer, er det godt med en pandelygte, en UV-lampe, klatreudstyr, en teleskop-tang osv osv. Men som med alle andre interesser, kan man altid finde nyt, relevant udstyr. Mit råd: Start med det helt basale, til du ved om det er noget der fanger dig.

Hvor finder man koordinaterne?

Der findes en række forskellige hjemmesider som publicerer koordinater. Den absolut mest udbredte er Geoaching.com, som drives af organisationen Groundspeak. Dette er den “originale” hjemmeside og med langt de fleste caches. I deres system findes der p.t 2.364.046 caches på verdensplan, heraf ca. 30.000 i Danmark. Siden kører en såkaldt “Freemium”-model. Det betyder at det er gratis at oprette en profil og finde/udlægge caches. Hvis man vil have nogle mere avancerede funktioner (favoritpoint, premium-caches og pocket queries), koster det ca. 29 euro om året.

Da jeg kun har ordentligt kendskab til Geocaching.com, vil jeg undlade at give en beskrivelse af de andre sider. Men hvis du selv vil danne dig et overblik, så søg på OpenCaching eller TerraCaching.

Spillets opbygning og regler

Spillet består af følgende “faser”: Find/download koordinat, led efter cachen, skriv i logbogen, gem cachen på findestedet, evt. log dit fund på den hjemmeside hvor du fandt koordinatet.

Der er ikke mange regler i geocaching. Den mest centrale er at man SKAL skrive i den fysiske logbog, før man logger cachen på hjemmesiden. Derudover findes der en række “uskrevne” regler. F.eks forventes det at man skriver til ejeren af cachen hvis loggen er våd, cachen er forsvundet e.l. Derudover er det yderst værdsat hvis man er diskret når man “fisker” cachen frem, så “Mugglere” ikke bliver bekendt med cachens gemmested. Ja, de er opkaldt efter ikke-magikerne i Harry Potter!

Selve beholderne med logbog i, indeholder tit små byttegenstande, hvis størrelsen tillader det. Dette er dog en praksis som stille og roligt forsvinder. Beholderne kan være alt fra mindre end et fingerbøl (en såkaldt "nano" cache) til en skibscontainer (en meget stor udgave af en "large" cache)

Cachene er meget ofte gemt så de kan findes uden brug af hjælpemidler, men der findes caches på bunden af søer, i toppen af træer eller i midten af store ørkner. Der findes caches på alle 7 kontinenter (ja, også Antarktis!), sågar ligger der en enkelt på Den Internationale Rumstation (held og lykke med jagten!). 

Der findes en masse forums på nettet, hvor man som ny kan stille alle sine spørgsmål.

Hvilke typer caches findes der?

På Geocaching.com opdeles cacherne i en række typer. De byder på meget varierede oplevelser.

Traditionel: Den absolut mest udbredte type. Her ligger cachen på det opgivne koordinat og består af en beholder af varierende størrelse. Der kan være en historie koblet til cachen, men ellers er det bare led, find og gem igen. Dem har jeg p.t fundet 646 af.

Multi-cache: Her skal du igennem en række etaper, før du finder cachen. Ofte er der tale om at du skal finde nogle oplysninger i omgivelserne, for at finde det endelige koordinat. Der findes dog mange variationer af det. 

Mystery-cache: Her skal du løse en gåde eller en anden opgave for at finde det endelige koordinat. Denne type kan oftest løses hjemme ved spisebordet, til forskel fra multi-cachen. Nogle gåder er meget indviklede, men der findes opgaver for alle niveauer.

Letterbox Hybrid: En ret speciel type, som der (desværre) ikke findes så mange af i Danmark. Her opgives et startkoordinat og herfra skal man følge en række angivelser for at finde cachen. I beholderen finder man for det meste et stempel som man kan sætte i sin egen “Letterbox”-bog.

Earthcache: Nu bliver det fagligt. Denne cache-type er virtuel, dvs. at der ikke findes en beholder med logbog på koordinatet. Cachens mål er at finderen skal lære noget om “geovidenskab”. For at logge den korrekt skal man besvare nogle spørgsmål som beviser at man har været på stedet og lært noget om geologi/geografi. Informationerne i cachen tjekkes grundigt af et hold administratorer som har faglig indsigt i området. En meget lærerig cache-type, som der desværre kun findes 108 af i Danmark. En af dem, “Rørdal Kridtgrav”, har jeg udlagt i det østlige Aalborg.

Event-cache: Et arrangement hvor geocachere mødes, udveksler ideer og gode historier, og muligvis finder caches i fællesskab. 

CITO-event: Som ovenstående, men hvor rammen for mødet er at samle affald i nærområdet. CITO står for “Cache In, Trash Out”, og opstod fordi geocaching blev beskyldt for at svine med alle de plastikkasser som udlægges.

Mega-event: Som et Event, men blot med minimum 500 deltagere. Her kommer oftest cachere fra flere lande.

Herudover findes en række "nedlagte" typer, dvs. at de ikke længere oprettes. Herunder findes "Webcam" og "Virtuel" i Danmark

Hvordan kan det bruges til undervisning?

Geocaching er nærmest skræddersyet til undervisningsformål. Hvis allerede udlagte caches ikke opfylder målene med undervisningen, er det relativt simpelt at lave sine egne, med opgaver i, som hænger sammen med det konkrete fag. Derudover lærer eleverne også en masse om navigation, jordens opbygning og samarbejde. Geocaching kan sagtens bruges i andre fag end naturfagene. Fantasien er sådan set den største hindring. Hvis der findes en “Earth-cache” i skolens nærområde, vil det være ideelt at bruge den i undervisningen.

Med den nye folkeskolereforms øgede fokus på bevægelse og understøttende undervisning, er geocaching nærmest obligatorisk. 

 

På billedet herunder kan du se en oversigt over cachene i Aalborg. Smiley-hovederne angiver dem jeg har fundet, stjerner er dem jeg selv har gemt, grønne kasser er traditionelle caches, blå spørgsmålstegn er mystery-caches og gule kasser er multi-caches.

Downloads

Geo1.tiff


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.347 andre er allerede tilmeldt