Bjørn Hansen tror ikke, der er den store reformmodstand blandt lærerne. Men de skal klædes bedre på til at håndtere den, og det er kommunernes opgave, mener han.
Foto: Stig Nielsen
Lærere ved ikke, hvad understøttende undervisning rummer
Om godt og vel fire måneder træder den nye skolereform i kraft. Men dem, der skal føre den ud i livet, føler sig ikke klædt på til den. Kun fire procent af lærerne i en ny rundspørge svarer, at de ved, hvordan den understøttende undervisning skal udføres i praksis.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Flertallet af lærerne føler sig ikke klædt på til folkeskolereformen. Kun én lærer ud af 25 føler, at de ved, hvordan den understøttende undervisnings skal foregå, viser en undersøgelse foretaget af 21 Søndag, hvor 842 lærere har svaret.
Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen siger, at lærerne mangler information: "Jeg mener, at kommunerne har fejlet i at informere godt nok om skolereformen til lærerne".
Skolelederne kan ikke give svar
"Lærerne oplever at blive budt inden for af skolelederne til nogle møder, hvor lærerne skal have svar på, hvad reformen indebærer. Men skolelederne har ikke nogle svar".
Det er ikke skoleledernes skyld, siger Bjørn Hansen. Det er kommunerne, der har glemt noget vigtigt, hvis ligningen skal gå op.
Pauser og lektiehjælp æder den understøttende undervisning
"De kurser, som kommunerne har afholdt omkring reformen, har kun været for skolelederne. Men det info, lederne har fået med sig, er ikke til videreformidling på skolerne. Kommunerne har tilsyneladende glemt det led, der hedder lærerne".
Lærerne: Hvordan skal reformen gøre skolen bedre?
Bjørn Hansen tror ikke, der er stor reformmodstand blandt lærerne. Han mener, det er usikkerheden om fremtiden, der fylder. Hvis lærerne får nogle svar på, hvordan deres undervisning kan blive bedre, så er de også med på vognen.
"Lærerne spørger sig selv og hinanden - hvordan kan den nye skoledag blive bedre, end den vi kender? Det vil de vide mere om".
3 ud af 4 lærere svarer i DR's undersøgelse, at de ikke tror på reformen som et kvalitetsløft af folkeskolen. Det handler blandt andet om, at lærerne samtidig med reformen får nye arbejstidsregler, mener Bjørn Hansen:
"Hvordan vil arbejdsgiverne og politikerne have, at en storstilet reform skal fremme kvaliteten af undervisningen, når de samtidig skærer i lærernes forberedelsestid?".
"Lærerne skal til at undervise mere, men der skal stadig afholdes møder med forældre og så videre og så videre, når der samtidig deres mulighed for forberedelse".
Reform og lov 409: Lærerne frygter for undervisningens kvalitet
