Hvad sker der nu

De umiddelbare konsekvenser af afstemningsresultatet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Redaktionen kender ikke resultatet af lærernes urafstemning, når dette skrives. Men det gør du, kære læser, når det læses.

Og hvis det blev til et 'ja', så sker der i første omgang ikke ret meget. Forhandlingsfælleskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) skal først tiltræde overenskomsten, og der skal gives besked til arbejdsgiverne, og så bliver det formentlig med lønnen 1. juni, måske først 1. juli, at de generelle lønstigninger per 1. april 1999 kommer til udbetaling, selvfølgelig med tilbagevirkende kraft. Det handler om en lønstigning på 1,12 procent. Lønstigningerne i forbindelse med overgangen til ny løn kommer først 1. april næste år, og den nye arbejdstid først til august 2000.

Blev det derimod et 'nej', er der umiddelbart blevet udsendt strejkevarsel for mellem 5.000 og 6.000 overenskomstansatte medlemmer af Danmarks Lærerforening i udvalgte kommuner. Med fire ugers varsel kan strejken tidligst begynde den 19. maj. Men strejkevarslet sendes ikke alene til de kommunale arbejdsgivere, det sendes også til Forligsinstitutionen. Og her vil Lærernes Centralorganisation og de kommunale arbejdsgivere formentlig hurtigt blive indkaldt til et møde. Forligsmand Mette Christensen vil forsøge at få forhandlingerne i gang igen, og hvis hun vurderer, at forhandlingsmulighederne ikke er udtømt, kan hun udskyde konflikten med 14 dage. Med en begrundelse om vigtige samfundsmæssige hensyn kan hun én gang til udskyde konflikten 14 dage.

Så snart konflikten er varslet, får de berørte kredse besked fra Danmarks Lærerforening. Og den enkelte lærer eller børnehaveklasseleder, som risikerer at skulle i strejke, får meget snart et brev fra DLF med nærmere information om, hvad der skal ske. Heri fortælles blandt andet, at der udbetales konfliktstøtte svarende til et gennemsnit af de seneste tre måneders løn, og foreningen beder om de nødvendige oplysninger for at kunne udbetale støtten. Organisationskontoret arbejder også på højtryk med alle de praktiske spørgsmål, som melder sig for de medlemmer, der skal i konflikt.

Tjenestemænd må fortsat ikke strejke i dette land, så de skal fortsætte deres undervisning, selv om de overenskomstansatte kolleger på skolen strejker. Konfliktvarslet er også et varsel om blokade af ledige stillinger, men heller ikke blokaden vil omfatte tjenestemændene. En konflikt vil berøre alle medlemmer økonomisk, fordi der alt afhængig af omfang og varighed af strejke/lockout vil blive opkrævet et konfliktkontingent. Opkrævningen vil gå i gang, umiddelbart efter at en konflikt er en realitet, vurderer kontorchef på organisationskontoret Laurits Lynge.