Hassan Ferozi sammen med sine skolekammerater i Ribe Domkirke. Han synes, at det med det gode liv og kristendom er spændende at beskæftige sig med

Det med salmer er pissekedeligt

»Min Jesus! du stedse skal være mit smykke, min rose, min ære, de giftige lyster du døder og korset så liflig forsøder«. Hvad siger sådan en tekst dagens unge?

Publiceret Senest opdateret
Eleverne fra Esbjerg og København er ved at afslutte et fem måneder langt forløb om, hvad der gør livet værd at leve. Der er et stykke vej fra de unges umiddelbare svar til de svar, der gives hos de gamle salmedigtere

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Den yndigste rose er funden,

blandt stiveste torne oprunden,

vor Jesus, den dejligste pode,

blandt syndige mennesker gro'de«.

Sådan lyder det i Brorson-salmen »Den yndigste rose er funden« fra 1732, hvor han hylder Jesus og Gud. Mange strofer og seks salmer senere er der godt fyldt op med matte blikke og urolige kroppe hos de mere end 100 teenagere på bænkerækkerne i Ribe Domkirke. Hverken domprovst Torben Bramming, der leder salmesangen, domkirkens imponerende kirkerum eller kunstneren Carl Henning Pedersens legende lette kalkmalerier i korbuen kan ændre på det.

Det er hårdt at være 14 år og skulle koncentrere sig om det hinsides, når man er på udflugt sammen med aldersfæller af begge køn.

Eleverne er ved at afslutte et fem måneder langt forløb om, hvad der gør livet værd at leve, og der er et stykke vej fra de unges umiddelbare svar til de svar, der gives i salmerne.

Hvad skal man for eksempel stille op med linjerne fra samme salme af Brorson: »Min Jesus! du stedse skal være mit smykke, min rose, min ære, de giftige lyster du døder og korset så liflig forsøder«, når man hedder Sitthichai Phuanphimai, helst vil kaldes Boot, er 14 år og ikke skænker kristendom mange tanker.

»Det har bare været pissekedeligt alt det med salmer. Vi kender jo ikke meget af det, de handler om, og de lange fortællinger kan man godt falde i søvn af. Men det har været spændende at lære nogle andre unge at kende og at lave en masse sammen med dem«, siger Boot.

Salmer og det gode liv

Hans familie er buddhister, og havde beretningerne handlet om Buddhas liv og levned, ville interessen måske have været større.

»Det med Jesus kan godt være spændende, men så skal det foregå på en anden måde. Det har været meget sjovt, når vi har mailet sammen om vores egne salmer, men ikke alt det med at snakke om Brorson og Grundtvig og det, som de har skrevet«, siger han.

Hans Adolph Brorson (1694-1764), salmedigter og biskop i Ribe, og Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872), salmedigter og præst i København. To historiske personligheder, hvis tankesæt ikke ligefrem præger nutidens unge.

Boot kommer fra Bispebjerg-området i København, Line Lærke, 14, fra Esbjerg. Hun har en kristen baggrund, men deler synspunkt med Boot.

»Det med at være kristen er bare noget, der følger med, når man kommer, hvor jeg kommer fra. Vi går ikke op i det. Jeg synes også, det har været kedeligt med alle de salmer, og jeg kan ikke rigtig se, at de handler om det gode liv. Et godt liv er for mig noget om at have en god familie og nogle at knytte sig til«.

Hassan Ferozi, 14, ser anderledes på det.

»Det med det gode liv og kristendom har været spændende. Jeg har en anden religion, islam, og min familie er meget troende. Jeg har hørt om kirken og religion, som ikke findes i min tro. De kristne tror for eksempel, at Jesus er blevet dræbt, mens vi tror, at han er blevet sendt op til himlen, og at det er en tvilling, der kom på korset«, siger han.

Gennem en stribe opgaver om Brorsons og Grundtvigs tekster og liv og med udvekslingsbesøg og sightseeing i Grundtvigs København og Brorsons Ribe er målet at få eleverne i fem 7.-klasser til at forholde sig til det overordnede emne om drivkraften i livet og til den underlæggende pointe, at tro kan bruges til meget. Som hos Brorson, for hvem det handler om inderlighed i gudsforholdet og forundring over naturen, og hos Grundtvig, hvor udadvendthed og fællesskab er i centrum.

Om det mål er blevet nået, er et åbent spørgsmål. Lærer Stefan Larsen er dog ikke i tvivl om resultatet.

»7. klasse er konfirmationsår, og arbejdet med Brorson og Grundtvig har givet børnene perspektiv på begivenheden. Det har også givet eleverne noget at få nedbrudt nogle af deres fordomme i forhold til andre danskere og i forhold til andre med en anden etnisk herkomst«, siger han.

Godt at diskutere i dag

Han mener, at de to salmedigtere kan vække tanker hos børn i 2008.

»Lige i øjeblikket siger tro dem måske ikke så meget. Derfor har de godt af at sætte sig ind i, hvordan man så på verden i 1700-tallets Jylland og 1800-tallets København. Hvad der dengang gjorde livet værd at leve, kan godt være relevant at diskutere for en teenager i dag«.

Lærer Lisa Bang Larsen:

»Når vi har haft udveksling, er det at være sammen i centrum, men hjemme på skolerne har eleverne set på religiøse problemstillinger, og de har skrevet en del om dem. De har generelt været meget interesserede i at finde ud af, hvem disse mænd var«, siger hun.

Forbindelsen mellem det religiøse og det gensidige besøg i øst og vest er oplagt.

»Når vi i København arbejder med Brorson, er det en stor styrke at komme over og se de steder, som han er oprundet af, og at møde nogle unge, der har deres opvækst i de samme omgivelser«, siger Lisa Bang Larsen.

I løbet af efteråret bliver forløbet evalueret, og det er meningen, at det fremover skal gentages med andre skoler.

Biblen som tegneserie

Hvis børn og unge skal interessere sig for biblen, gælder det om at fortælle dens historier i et moderne tegneseriesprog, som de forstår.

Det er tankegangen bag Manga-biblen, som netop er blevet udgivet i Danmark.

Som navnet antyder, bliver biblen genfortalt som tegneserie i japansk stil, hvilket vil sige i dramatiske enkeltbilleder og talesprog i bobler.

Hvorfor, forlagschef Johannes Baun?

»Fordi en manga-tegneserie rammer målgruppen. Vi vil gerne have børn og unge mellem otte og 16 år til at inter­essere sig for tro, eksistens og etik«.

Den engelske konceptkunstner Siku, der har tegnet Manga-biblen, mener, at den fortællemæssigt kommer tæt på den måde, biblen blev skrevet og redigeret på for 2.000-1.500 år siden.

»Jeg vil gerne udfordre den traditionelle måde at fortælle biblen på ved at vælge en form, der kombinerer en moderne fortælleteknik med en fantastisk historie. Manga-biblen er underholdning, men som al litteratur fortæller den også noget om vores eksistens. I det konkrete tilfælde handler det om, hvad der sker, når Gud viser sig for mennesker«, siger han.

Målet er, at børn, unge og for den sags skyld alle andre får lyst til at læse selve biblen.

Manga-biblen er udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag og bliver anmeldt på folkeskolen.dk