Blog
0   1619

Oligarkerne og magten

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Om ensretningen i uddannelsessystemet

 

Dansk pædagogik er i dag styret af en lille gruppe mennesker, der deler en række ret spektakulære anskuelser. De vil helt sikkert os alle sammen det godt, og de tror vist nok også fuldt og fast på, at de kan designe et godt uddannelsessystem ved at erstatte kultur, tradition og normativitet med kompetencemål, kontrol og evidens. Jeg skrev lidt om emnet her på bloggen den 19/2, og Thomas Aastrup Rømer har efterfølgende i detaljer redegjort for oligarkiets virke på sin private blog (se links nedenfor).

Artiklen fortsætter under banneret

Hvad er et oligarki? Jo, det betyder blot ”fåmandsvælde”, og er et ord man bruger, når få mennesker har stor magt over et eller andet. Fx kalder man ofte de russiske olie- og gas-milliardærer for oligarker. Her er det så dansk pædagogik, der har udviklet samme magtstruktur.

Hvordan ser det så ud, oligarkiet? Først og fremmest har vi selvfølgelig undervisningsministeren og videnskabsministeren, der som administrative ledere og repræsentanter for den udøvende magt må og skal have en vis indflydelse. Dernæst har vi, og måske vigtigst, en gruppe forskere, KL-folk og repræsentanter for erhvervsorganisationer. I alle betydningsfulde fora er det stort set de samme mennesker, der trækker i trådene. Der er sådan set ikke meget nyt i, at bestemte folk og bestemte organisationer i en periode øver indflydelse på et givent område, men det er til gengæld helt uhørt, hvor markant denne form for indflydelse manifesterer sig i disse år. Særligt er det bemærkelsesværdigt, hvorledes oligarkiet har tendens til at lukke sig om sig selv, og i og med at der er tale om uddannelse og pædagogik, kan det i princippet også bekræfte og genskabe sig selv i en uendelighed som en slags blød totalitarisme. Reformen af læreruddannelsen, reformen af folkeskolen, tildeling af Ph.d.-stipendier, uddeling af A.P. Møller-fondens midler, samt Ny Nordisk Skole er eksempelvis blot noget af det, der er ramt af disse spektakulære personsammenfald. Det værste er dog i mine øjne ikke, at flere af disse tiltag har vist sig problematiske (for den slags kan altså ske for selv den bedste), men derimod, at det nok bliver meget svært at diskutere den slags ting offentligt på lidt længere sigt.

I det nedenstående vil jeg forsøge at illustrere, hvordan det nuværende system ideelt vil fungere, hvis det får lov til at bestå. Dette vil blive gjort ved at sende en fiktiv person gennem konkurrencestatens uddannelsesmaskine - fra fødsel til forskerkarriere. Herved kan vi - med uddannelsesforskningen selv som eksempel - se, hvorledes oligarkiet kan virke:

 

 

Fødsel.

Skrig og skål. Vores lille veninde kommer til verden. Smuk og livskraftig. Vi kalder hende Emma. Få minutter gammel bliver hun målt og vejet, registreret og journalført. Alt er fint, og oligarkiet er tavst.

 

Det første år.

Emma er hjemme på barsel med skiftevis mor og far, men bliver fulgt af sundhedsplejersken, der skal være opmærksom på mulig mistrivsel eller manglende udvikling. Hun bliver selvfølgelig løbende målt og vejet, og hendes journal bliver ajourført med jævne mellemrum. Emma klarer sig fint, og oligarkiet er stadig tavst.

 

Vuggestue.

Her støder Emma på de første handleplaner og effektiviseringsøvelser. Emmas vuggestue er en del af en integreret institution, der arbejder med innovation og målstyring. Emma bliver trykket ind og ud via en Ipad, når hun bliver bragt og hentet. Hun er nu et tal i et elektronisk pædagogisk system. Afledte effekter af oligarkiets virke begynder at kunne mærkes.

 

Børnehave.

Emma skal nu indpasses i en pædagogiske læreplan, og det forlanges nu, at hendes sprog, motorik og opførsel matcher denne. Hendes skoleparathed bliver undersøgt, og det ser fint ud. Hun trykkes stadig ind og ud via en Ipad. (Interessante filosofiske spørgsmål rejser sig nu: Hvis Ipad`en går i stykker, er Emma så tilstede?). Oligarkiet vil nu noget med Emma.

 

Folkeskole.

Som 6-årig starter Emma i skole, og skal nu leve op til nogle måltal. Hun skal også præstere i nationale test og PISA-undersøgelser. Hun bliver god til at trykke på en Ipad, og lærer alt, hvad der er værd at vide om Prezi, Powerpoint, Smartboards og meget andet i den dur: Hun bliver kompetent og uddannelsesparat. Tidligt skal hun indstille sig på livslang cooperative learning og arbejde. Oligarkiet overtager nu Emmas uvisse fremtid, og erstatter den med diverse talværdier.

 

Gymnasium.

Emma starter i gymnasiet umiddelbart efter 9. klasse. Hun arbejder målrettet og tværfagligt, og bliver både innovativ og omstillingsparat. Hun drikker kun øl indenfor de anbefalede talværdier, og deltager i produktivitetsfremmende sociale fællesskaber (fx for at etablere nødvendige, sociale relationer, der bidrager til en høj gennemførselskvotient). Emma har lavt fravær og får flotte karakterer, og oligarkerne er glade.

 

Universitet.

Umiddelbart efter gymnasiet bliver Emma optaget på Århus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Her tager hun en BA i uddannelsesvidenskab, og lærer en masse om evidens, samfundsteknik og administrative forandringsprocedurer. På kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi lærer hun stort set det samme – suppleret med nogle lidt irrelevante alternative betragtningsmåder for videnskabens skyld (universiteterne er endnu ikke blevet reformeret helt i bund). Emma klarer sig godt og får gode karakterer. Oligarkerne er glade.

 

Forskerkarriere.

Emma vil efter endt kandidatuddannelse gerne tage en Ph.d.-grad. Heldigvis passer Ph.d.-rådets opslag rigtig fint samme med alt, hvad hun har lært, og hendes ansøgning vurderes som værende ”kompetent” og ”relevant”. Emmas skole- og uddannelsesforløb har altså været en succes, for hun har jo helt bevisligt lært det rigtige! Emma forsker efterfølgende i ”innovationsrettet læring i en målstyret skole”, og skriver en fin afhandling om det. Hun bliver hurtigt tilbudt en fast stilling på universitetet, og kommer endda også med i mange vigtige fora, herunder Ph.d.-rådet, Ny Nordisk Skoles dialoggruppe, samt diverse arbejdsgrupper i forbindelse med både folkeskole og læreruddannelse. Emma bliver af både politikere og forskerkolleger respekteret for hendes kompetente, konstruktive og målrettede arbejde med skoleforskning. Emma er nu en del af oligarkiet.

 

 

Emma er selvfølgelig en fiktiv person, men historien er ikke det rene pjat. Tilværelsen har dog altid - på afstand - formelt (men aldrig reelt) kunne beskrives i overordnede mønstre, og lige netop det, er der faktisk ikke meget nyt i. Det nye er derimod, at mønstret og omgivelserne ikke længere er et resultat af fx natur, kultur eller traditioner, men af ganske få menneskers arbejde med radikale, strukturelle designs og tilskyndelsesbaseret kompetencemålstyring. Teoretisk er der således tale om noget, man kan kalde nåleøjekausalitet – altså, at det er helt og aldeles afgørende, hvor godt disse få mennesker har gjort deres job. I casen ”virker” systemet fint – Emma klarer sig godt, får mange ”relevante” kompetencer, og hun bliver siden hen en trofast samfundsstøtte.

Men hvem er Emma? Det er måske spørgsmålet? Er hun noget eller nogen? Ved hun det overhovedet selv? I oligarkiets optik er dette spørgsmål måske irrelevant, idet Emma først og fremmest er et tal i en national statistik. Men kunne Emma så ikke bare bevise, at hun var ”nogen” – altså træde i karakter som menneske? Kunne hun ikke læse nogle mærkelige bøger og danne sig sine egne holdninger? Jo, det kunne Emma sikkert godt, men det ville så kræve, at hun uddannede sig selv udenfor uddannelsessystemets måltalssystemer og effektivitetsprogrammer. Tilmed ville forskerkarrieren nok ikke være mulig (en stor del af Ph.d.-midlerne er allerede i dag reserveret til projekter, som oligarkiet de facto rammesætter/ udvælger), og det er uanset hvad helt urealistisk, at hun kunne få reel indflydelse efterfølgende og blive en del af oligarkiet. Altså ville historien blive en helt anden, hvis Emma kom i tvivl og undlod at følge den slagne vej. Emma har derfor al mulig grund til at tilegne sig oligarkiets syn på tingene, og meget tyder på, at hun fremadrettet ikke har mange andre valg alligevel. Der findes allerede nu flere dokumenterede tilfælde, hvor fremtrædende medlemmer af oligarkiet (og/ eller oligarki-tro ledere) har forsøgt at lukke munden på folk, der ytrer sig imod dets vilje, og enhver, der arbejder med pædagogisk forskning ved, at der er bestemte ting, man bør holde for sig selv, hvis man ønsker et trygt arbejdsliv fremadrettet. Fx er stort set alt, hvad jeg har skrevet på denne blog i de forgangne år noget, man efter sigende bør lade blive i skrivebordsskuffen, hvis man har sit job kært (jeg nægter selv at tro på den slags, men man hører det ofte). Derfor er det bestemt en mulighed, at fremtidens Emma`er slet ikke kommer til at tvivle på noget af stor betydning - for de vil stort set ikke høre noget, der ikke er i tråd med oligarkernes vilje. Herved får vi en skoleforskning og en skole (ja, i princippet et helt samfund), der uden kritik eller omtanke bekræfter sig selv igen og igen. Kan vi som potentielt frie mennesker leve med det?

 

 

Relateret litteratur:

Første blog i denne serie: folkeskolen.dk/540969/oligarkerne-og-idehistorien

Thomas Aastrup Rømers kortlægning af oligarkiet: www.thomasaastruproemer.dk/danmarks-paedagogiske-oligarki.html


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
8.651 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!