Professor Doris Jorde talte på Big Bang om vigtigheden af at arbejde undersøgende i naturfag

Naturfagskonference: Undersøgelse af professorens alder

"Vi fortæller, at naturfag er at gå ud i verden, udforske, se hvad der sker og undre os, men det er ikke det, vi gør i klasselokalet. Vi skal sende børnene ud og undersøge noget, der ikke er løsninger på – vi skal flytte os fra teori til praksis", sagde den norske professor Doris Jorde på Big Bang-konferencen og var selv genstand for undersøgelse på scenen.

Publiceret

Big Bang Konferencen

Holdes for 2. gang. Big Bang arrangeres af NTS-Centeret,Sciencetalenter, Økolariet, Danish Science Factory, Friluftsrådet,Københavns Universitet, Center for Undervisningsmidler,Naturvidenskabernes Hus og Universe.

Over 750 deltagere er tilmeldt til de mange workshops, foredragog messe i Vingsted Centret i Vejle.

Følg konferencen på facebook.com/bigbangkonferencen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Doris Jorde er ophavskvinde til Inquiry Based Learning, leder af Naturfagscenteret ved Universitetet i Oslo og kom med en model for al naturfagsundervisning, da hun talte fredag morgen til de 750 konferencedeltagere.

Følg konferencen på facebook.com/bigbangkonferencen

 

Modellen kaldte hun for "5E" på engelsk eller "6F" på dansk. Engage - Explore - Explain - Elaborate - Evaluate. Eller Forudsætning - Fang - Forsk - Forklar - Forlæng - Feedback.

"Skab interesse, motivér og frem nysgerrigheden, rejs spørgsmål og ikke kun til de yngste elever også til de ældre. Start der hvor børnene er. Og når børnene har undersøgt og eksperimenteret, så skal de have tid til at tale sammen - med hinanden og med jer lærere. De skal tale naturfag, det er vigtigt. De skal bygge deres naturfaglige sprog op", lød opfordringen fra Doris Jorde.

Hvor gammel er Doris?

Foredraget holdt hun på engelsk, men hun blev sekunderet af sin samarbejdspartner Majken Korsager, der oversatte til dansk, og sammen talte de norsk og engelsk under den efterfølgende undersøgelse.

Majken Korsager bad nemlig salen om at finde ud af, hvor gammel Doris Jorde er. Lyd var en af vejene til svar på spørgsmålet. En række frivillige fra 25 til over 60 stillede sig op på scenen sammen med Doris Jorde og rakte den ene arm i vejret. Så satte computeren gang i en lyd, der steg, og når forsøgspersonerne ikke kunne høre lyden mere, skulle de sænke armen. Doris Jordes arm var den første, der faldt.

Mennesker kan høre fra 20 til 20.000 hertz, men jo ældre vi bliver, jo dårligere hører vi de høje lyde, så de yngste deltagere på scenen var dem, der kunne høre lyden længst tid - med en enkelt ung undtagelse.

Majken Korsager fortalte, at det er fordi ørets snegl bliver mindre elastisk med alderen. Doris Jorde tog armen ned, da lyden var i det område som 60-70-årige har svært ved at høre.

Næste eksperiment handlede om hendes hukommelse. Her klarede hun sig fint, så hendes kollega måtte fortælle os, at hun faktisk husker temmelig dårligt og har hele kontoret plastret til med gule post-it lapper med alt det hun skal huske.

Deltagerne blev præsenteret for en grubletegning om lyd. Fire børn kommer med udsagn om hvad de mener, lyd er. "Hørelse og lyd er det samme", lyder et udsagn. "Øret laver lyden", siger en anden. "Lyd er trykbølger i luften" og "frekvens og volumen er det samme som lyd", står der i taleboblerne. Ud fra disse grubletegninger kan eleverne tale sammen. De kan vælge det udsagn, de mener er rigtigt, og så er det mindre "farligt" at sige noget, for de vælger jo bare noget, som andre har sagt.

Nå, men resultatet er, at Doris Jorde er 61 år. Så lydprøven viste resultatet med nogen sikkerhed.

Naturfagsdatabase med skrukketroll

Konferencedeltagerne fik et lynkursus i norsk. Ilt hedder oksygen, brint hedder hydrogen, en bænkebider er en skrukketroll, en haletudse hedder rumpetroll og en musvit er en kjöttmeis. Og sådan er det hele vejen igennem.

Kurset er nyttigt, hvis man vil bruge den database med undervisningsforløb på norsk, som de to anbefaler. Det er www.naturfag.no, hvor der er temasider med progression om forskerspirere, grundlæggende færdigheder og gastronomisk naturfag. Der er eksperimenter og grubletegninger, henvisninger til apps og smartphone teaching. Også www.viten.no ville de to give som en lille gave til konferencedeltagerne.

"Vi begyndte med databasen i 2000, så den er lidt gammeldags nu, men den kan altid være bedre end en lærebog", mente Doris Jorde. 

Powered by Labrador CMS