Debat

Den kujonale løgnefabrik (KL) kører på højtryk.

Formand Erik Nielsen medgiver at KL har udsendt et informationsbrev og siger samtidig at KL ikke siger, at kommunerne ikke skal gå i dialog med lærerne samt det er kommunerne selv, der træffer beslutningerne. Når man læser omtalte informationsbrev, er det tydeligt at KL fraråder lokalaftaler, endda henviser KL til at det er i direkte modstrid med den lov et flertal af folketinget har vedtaget.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Erik Nielsen, årsmøde 20/3 14

"Har man opfordret til ikke at indgå aftaler og til, at topstyring og diktat er til gavn for de ansatte og til gavn for borgerne?” spurgte Jette Jensen fra talerstolen.Til det spørgsmål svarede KL's formand, Erik Nielsen (S), at KL rigtig nok har sendt et informationsbrev ud. Men kommunerne bestemmer selv, hvilke aftaler de indgår. ”Det, vi siger, er, at man skal tænke sig godt om, inden man indgår aftaler. Vi siger ikke, at man ikke skal gå i dialog og opnå forståelse, som man skal gøre med alle andre grupper. I må selvfølgelig i den enkelte kommunalbestyrelse træffe de beslutninger, I mener, er de rigtige i jeres kommune. Det skal KL ikke bestemme"

Her er, hvad KL skriver i informationsbrevet til kommunerne:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

"KL fraråder, at kommunerne indgår aftaler, der binder anvendelsen af lærernes arbejdstid, fx ved at indføre et maksimum for lærernes undervisningstimetal eller ved at afsætte puljer af timer til bestemte formål"

"KL fraråder desuden, at kommunerne indgår aftaler, der griber ind i kommunens opgaver, organisation eller personalebehov, hvilket lokale arbejdstidsaftaler, der fastsætter et maksimum for lærernes undervisningstimetal, også vil gøre"

"Og det er i direkte modstrid med bemærkningerne i den lov om lærernes arbejdstid, som et meget bredt flertal i Folketinget har vedtaget, hvis kommunerne lokalt indgå aftaler, der binder anvendelsen af lærernes arbejdstid"

I det sidste link findes 8 kraftfulde argumenter om hvorfor kommunerne ikke skal indgå i lokale aftaler.

Hvorfor disse løgne, Nielsen? Det undrer mig at I hellere vil være utroværdige, end få den respekt, der ligger i at stå ved hvad I siger og hvad I gør.

http://www.kl.dk/menu/Kritik-af-folkeskolereformen-kom-fra-et-parti-id151634/

http://www.folkeskolen.dk/~/4/5/kl-indlaeg-om-lokalaftaler.pdf

http://www.folkeskolen.dk/~/7/6/kl---argumenter-for-ikke-at-indgaa-lokalaftaler.pdf