... dengang for 20 år siden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rejsestipendier

Speciallærerforeningen har nu siden 1985 haft en mindre fond, hvor medlemmer af foreningen har kunnet søge om tilskud til studierejser. De første udbetalinger fandt sted i januar 1986. Baggrunden for fonden var, at foreningen ønskede at medvirke til at udvikle det pædagogiske arbejde på vore skoler/institutioner, og der er vist udbredt enighed om, at det at komme ud at se og høre, hvad der foregår andre steder, er en god måde at blive klogere på. Blandt målene for de rejser, der er bevilget penge til, finder man USA, Ungarn, Japan, Norge, Italien, Tyskland og endog Danmark.

aviS nummer 7, oktober 1988

Hip hip hurra - for Forbrugerstyrelsens og Husholdningsrådets nye og vældig inspirerende kampagnemateriale om ældres tilværelse »Længe leve det sunde liv«.

Der er tøbrud på ældreområdet i disse år, og myten om, at pensionister sidder passivt i gyngestole, er ved at blive aflivet. Ligeledes er holdningen hos social- og sundhedsfolk til ældre ved at ændre sig. »Nu skal jeg komme og omsorge dig« er ved at vende til »jeg vil gerne være med til at støtte dig i at kunne leve et aktivt, sundt liv på dine præmisser«. Med andre ord: Pensionisterne skal være aktive og bestemme selv. Kost og motion er væsentlige forhold, der har afgørende betydning for, hvordan man har det.

Husholdningslæreren nummer 16, oktober 1988

Skrækkelige forældremøder

Socialrådgiver Hanne Reintoft på skoleledernes årsmøde: Det er ikke lykkedes at opbygge landets socialforvaltninger som det sted, hvor befolkningen tillidsfuldt søger råd og vejledning. Der er brug for rådgivning, og jeg tror, at man bliver nødt til at flytte den ud i daginstitutionerne og skolerne. Børnenes konkrete problemer må løses der, hvor de er, selv om der selvfølgelig også er lærere, som børnene ikke kan fordrage. Jeg har selv været en frustreret skolemor. Forældrekontakten er lidelsesfuld. På de forhastede konsultationer kan man ikke nå at snakke problemerne igennem. Og så er der disse skrækkelige forældremøder med rødvin og ost, hvor man jo faktisk kun har det sammen, at man har børn i skolen.

Folkeskolen nummer 41, oktober 1988

Powered by Labrador CMS