Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Digital overvågning! Ytringsfrihed! Retten til at være sig selv!
Skal dine elever have nærmere kendskab til disse begreber, samt opnå viden om menneskerettigheder og FN’s Børnekonventionen, så har du mulighed for at booke et besøg fra skoletjenesten på Institut for Menneskerettigheder. Undervisningstilbuddet er gratis og er for alle elevtrin – de yngste til de ældste.
”Er det dig, der er Dorte?” Eleverne fra mellemtrinnet på Islev skole i Rødovre kommer mig ivrigt i møde i skolegården. Sammen med deres lærer går vi ind i klassen og efter et par minutter har alle fundet deres plads og er klar til at høre, hvad der skal foregå.
Efter en kort forventningsafstemning og gennemgang af timens dagsorden, hvor eleverne kan læse, at de både skal lytte og lære, men også lege og se en lille film, falder der ro over 4.klasse. På deres smartboard trækker jeg den store lup hen over forskellige ord for at illustrere, at vi sammen skal kigge nærmere på de mange nye begreber. Gennem luppens glas kan eleverne bl.a. læse: Børnekonvention, menneskerettighedernes historie, film om at bo i en asyllejr, ytringsfriheds-leg.
Efter at have fortalt klassen lidt om Institut for Menneskerettigheder spørger jeg: ”Kan I gætte hvilket dyr, der gemmer sig bag smartboardens sideskærm?” En dreng på første række gætter på, at det er en ugle, fordi den – som han siger – sidder højt i et træ og har et godt kik ud i verden. Et ganske kvikt argument, roser jeg. Sidekammeraten mener, at det må være en kat, fordi den kommer listende og efter mange andre dyregæt, trækker jeg smartboardens skærm til side. Bag skærmen gemmer der sig en hund. ”Nåhh”, kommer det fra eleverne. ”Man kan sige, at vi er Danmarks vagthund på Institut for menneskerettigheder”, fortæller jeg, mens jeg uddyber: ”Vi holder øje med om menneskerettighederne overholdes i Danmark. Og vi arbejder også i en række andre lande.”
Denne fredag i februar står jeg som sagt i 4.klasse i Rødovre. Ugen for inden underviste jeg en hel udskolingsafdeling på en stor skole i Ribe, samt på Ribe handelsskole. Denne uge går turen til indskolingen på Valdemarskolen i Ringsted, og jeg har netop aftalt lignende undervisning i både Hillerød, Aarhus og i Næstved. Typisk går de yngste elever i indskolingen og de ældste elever på en ungdomsuddannelse.
På de ældste klassetrin og på ungdomsuddannelserne er det emner som digital overvågning, LGBT ( Lesbian, gay, bisexual and transgender) og menneskerettigheder i erhvervslivet (CSR-arbejde), der har deres store interesse. På mellemtrinnet oplever jeg, at de ofte er optagede af ligebehandling og ytringsfrihed. Og i indskolingen er det generelt børns rettigheder og retten til asyl, der fylder. Men emnerne er utallige og variationerne på de enkelte trin mange. Jeg bruger både smartboard, almindelig tavle og kridt, men også powerpoints og det aktive læringsrum, hvor eleverne selv er deltagende, reflekterende og diskuterer emnerne.
Tilbage i 4.klasse på Islev skole står der nu flere elever ved tavlen. Vi er kommet til det punkt, der hedder ytringsfriheds-leg og jeg har fortalt eleverne om, hvad der ligger i retten til ytringsfrihed. Vi har været lidt inde på den franske revolution og talt om, at ytringsfrihed er det modsatte af censur. Jeg har tegnet to smileys på tavlen. En glad og en sur. Disse repræsenterer, om man er positiv eller negativ over for det udsagn, klassens elever skal forholde sig til. Et par elever placerer sig under de to forskellige smileys. På tavlen har jeg skrevet et udsagn, som eleverne skal forholde sig til. De må mene, hvad de vil om udsagnet, men de skal lytte til hinanden og huske at argumentere for deres synspunkt. På 4.klasses tavle står der: Drenge og piger kan sagtens lege sammen i det store frikvarter. ”Nej for så tror man, at vi er kærester”, siger en pige, der har stillet sig ved negativ smiley. En dreng på den positive side rækker hånden op og fortæller, at han synes, det er hyggeligt at lege med piger, for – som han siger - så leger man ligesom på en anden måde.
Timen i 4.klasse afsluttes med at eleverne på skift sammentrækker dagens nye ord og begreber på smartboarden. Jeg har åbnet en side, hvor der er gået ”kuk” i ordene og de skal nu sættes korrekt sammen igen. På skift kommer nogle elever til tavlen og sammensætter ordene, så de igen giver mening. Det er i denne time ord som: Op-hold, A-syl, Menneske-ret, Børne-konvention, Rama-dan m.fl. Sammen repeterer vi, hvad det nu var, ordene betød og på denne måde får vi afsluttet timen.
Den overordnede idé med instituttets skoletjenestebesøg er at give eleverne viden om og forståelse for, at børn har særlige rettigheder, samt at styrke deres konkrete færdigheder til f.eks. at kunne fortælle andre børn om børns rettigheder. I løbet af undervisningen får eleverne kendskab til menneskerettighederne og tilegner sig viden om deres rettighedernes vej gennem historien. Undervisningen tager hensyn til elevgruppen, både hvad angår elevernes alder, men kan også tilpasses den enkeltes klasses behov. Undervisningen fra Institut for Menneskerettigheder tager gerne udgangspunkt i et emne, som klassen arbejder med i forvejen. En indskolingsklasse kunne være i gang med et forløb om trivsel og gensidig respekt. En klasse på mellemtrinnet kunne være i gang med at lære om demokrati og om at være nye brugere på Facebook, og endelig kunne en udskolingsklasse arbejde med begreber som krig, ligebehandling eller religionsfrihed.
Læs mere på http://menneskeret.dk/viden/skoletjenesten eller skriv direkte til lærer og projektleder: Dorte Egestad Wegener, dowe@humanrights.dk
