Blog
0   1379

Kan prøven i matematiske færdigheder digitaliseres?

Abonner på nyt om Matematiklærerforeningen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Pilotforsøg med digital prøve i Matematiske færdigheder i maj 2014. En DEMO-udgave findes på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside.

Ved de afsluttende prøver i matematik i maj 2014 vil et antal elever gennemføre en digital prøve i Matematiske færdigheder.

Ifølge Undervisningsministeriet er der udarbejdet en tidsplan for implementeringen af den digitale prøve.

I 2014 deltager et antal skoler, som har ansøgt om det,  i en pilotafprøvning.

I 2015 kan alle skoler der ønsker det være med og i 2016 er det obligatorisk.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er derfor relevant at diskutere, hvilke fordele og ulemper denne digitale prøve kan have.

Det er allerede muligt nu at afprøve et eksempel på en digital prøve, da der er lagt et eksempel ud her:

eksempel.xn--testogprver-ngb.dk/default

Jeg har prøvet den og har nogle kommentarer til den.

Prøven følger den opdeling af faget der er i Fælles Mål 2009: Matematik i anvendelse, geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Dog er rækkefølgen en anden. Det sker ud fra den begrundelse, at matematik i anvendelse er en god indgang til prøven. Alle elever vil kunne komme i gang.

Allerede i indledningen til prøven gøres eleverne opmærksom på, at de fx nu skal skrive tingene på en anden måde end de plejer ( et computertastatur har visse begrænsninger). De skal skrive 4*2, 4/2 og 4^2 i stedet for det de plejer.  Får det mon konsekvenser for, hvilke notationsformer lærebøgerne fremover vil bruge eller skal eleverne nu til at lære to forskellige notationsformer for det samme, fordi teknikken skal styre elevens tænkning og ikke omvendt?

Jeg har prøvet at løse sættet og mange steder går det rigtig fint og jeg tror ikke det vil volde de store kvaler for børnene.

Imidlertid er der nogle steder, hvor der er nogle uheldige formuleringer, som jeg er overbevist om vil påvirke børnenes præstationer negativt.

I en opgave er der i et koordinatsystem indtegnet et antal rette linjer. Man skal så finde skæringspunktet mellem y= -3/2*x +2 og y= ½*x -2. Der er kun tegnet linjer men ikke skrevet funktionsforskrift ud for linjerne. Det er en urimelig svær opgave, som kun de dygtigste børn kan løse, men det er måske bevidst?

I en anden opgave er der tegnet en skitse af et kvadrat og angivet at sidelængden er 3. Tegningen er af gode grunde ikke målfast. Det  kan den ikke kan være på en skærm. En papirudgave ville gøre opgaven mere konkret og give mulighed for at måle på den. Det forsvinder med digitaliseringen.

I en sandsynlighedsopgave skal Laura trække en kugle fra en pose med 20 kugler, som er nummereret fra 1 til 20. Eleven skal beregne sandsynligheden for at trække kuglen med nr.20 og skal før hun svarer vælge, om hun vil angive svaret i procent, som heltal eller decimaltal eller som brøk. Dette sidste er en forøgelse af opgavens sværhedsgrad og det tester noget andet end det opgaven skal teste. Det er ikke længere blot en sandsynlighedsopgave, men også en test i at kunne jonglere mellem procent, heltal, decimaltal og brøk. Det sker ved en del af opgaverne i sættet. Det er meget uheldigt at teste flere meget forskellige ting samtidigt.

I en opgave er tegnet et rektangel med siderne a+2 og a+3. Omkreds og areal skal angives som et regneudtryk. Jeg har forsøgt mig med mange svarmuligheder, som alle godkendes, men det skal da blive spændende at se om en digital udgave tager højde for alle svarmuligheder. Det er i papirudgaven jo før set, at der dukker overaskende men rigtige løsningsforslag op.

Børnene får i en senere opgave til opgave at afsætte to punkter. I det ene punkt skal x-værdien være større end 5 og y-værdien mindre end 2 og i det andet punkt skal y-værdien være to større end x-værdien. Det hele er formuleret sprogligt, hvilket gør den vanskelig. Kunne det samme ikke testes med mindre sprog eller er det et bevidst valg?

Jeg kunne godt trække flere eksempler frem, men min overordnede bekymring går på, at en digitalisering har den risiko, at eleverne ikke får vist hvad de kan. En programmering af en sådan test må nødvendigvis forudsætte at der kan tages højde for alle tænkelige rigtige løsninger. Hvordan kan man det?

Endelig skal man ikke glemme at lærerne har gode muligheder for at evaluere egen undervisning ved at gennemregne opgaverne og overveje hvilke svarmuligheder der kan være de rigtige og holde det op imod hvad børnene svarer. Men er der ikke en risiko for at det ikke sker i samme udstrækning når prøven er selvrettende?

Der er ingen tvivl om at en prøve der retter sig selv og giver karakter uden lærerens og en censors medvirken naturligvis vil medføre store besparelser på navnlig antallet af beskikkede censorer og forsendelsesomkostningerne. Naturligvis er det ikke en begrundelse i sig selv at der spares ressourcer, men skulle prøven vise sig at være ligeså god som en papirudgave, vil det da være helt i orden at der også spares ressourcer.

Jeg håber at mange vil prøve denne demo-udgave og deltage i diskussionen. Hvad mener I om den?


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.189 andre er allerede tilmeldt