Uskolet

Kun de populære inviteret til fødselsdagsfest

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der har været heftig aktivitet på intra, efter at det er kommet frem, at en af pigerne til en kommende 200-års fødselsdagsfest kun har inviteret de mest populære fra gruppen. »Det var en klokkeklar aftale, sidst vi mødtes, at man til sådan nogle arrangementer enten inviterede hele pigegruppen, hele drengegruppen eller allerhelst hele klassen«, kommenterer en voksen. »Og så er det altså dybt problematisk, at Christine i fredags kun delte invitationer ud til en lille udvalgt skare«.

Kritikken får opbakning fra flere andre, der henviser til, at klassen i forvejen har døjet med, at nogle følte sig udenfor, og at der har været flere optræk til klikedannelse, men Christines lejr afviser pure, de udtaler: »Sådan er politik«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.