Børn giver arbejdsglæde, mener Camilla Holmgren, lærer på Kingoskolen i Slangerup.

»Nysgerrigheden med eleverne giver energi. At få eleverne til at undre sig. Møde dem, hvor de er, provokere dem, stille spørgsmål. Det er dét, der driver mig«.

Hun vil lære eleverne at tænke selv. Teenagere har så meget i spil, der kan bruges i undervisningen, synes hun.

»Man må godt være lidt nørdet som lærer. Sådan - mit fag er det bedste i verden, og nu skal vi have det sjovt«.

Camilla Holmgren er 32 år og har været lærer i syv år. Først på lilleskole og nu her på overbygningsskolen i Slangerup. Hun er lige vendt tilbage fra barsel og har to små sønner.

»Jeg er bevidst om, hvor jeg henter glæde. Man har et ansvar som menneske med at finde ud af med sig selv, hvor man tanker glæde op«.

»For mig er det motion, samarbejde med mennesker, jeg holder af, ro, læse en bog, gå tur, grine. For eksempel at sidde med kollegerne i sofagruppen og grine dumt«.

På Kingoskolen har de en ånd - et lille spøgelse, de lukker ud af glasbeholderen på lærerværelset, når der er krise. For nylig havde de også en krammezone midt i lærerværelset - en firkant af gaffatape - og når man stod dér, fik man fluks et kram af kollegerne.

Camilla Holmgren fortæller om en kollega, der fik begyndt året skævt og havde stress både på arbejdet og hjemme. Hun havde fået nye fag og nye klassetrin og oplevede, at arbejdet tog overhånd.

»Hun blev hjemme en uge, fik noget rådgivning, og allerede første dag var der fem kolleger, der ringede til hende. Teamet tog over, ledelsen var med, og der blev sat struktur på, og hun kom hurtigt i gang igen med støtte og opfølgning«.

Man skal ikke bruge kræfterne på det, man alligevel ikke kan ændre, mener Camilla Holmgren. Og så går hun ind for åbenhed. At man fortæller kollegerne, når man har brug for luft. Så kan andre trække læsset i en periode, til man er oppe igen.

»Hjemmefronten skal også fungere, så den ikke dræner en. Jeg siger til, hvis nogle lige må tage børnene, så vi kan komme ovenpå. Ellers løber jeg om aftenen, når der er ro hjemme. Jeg svømmer, styrketræner og vælger at cykle til et møde, når jeg kan. Jeg tænker også over, at mit blodsukker skal være stabilt. Jeg skal have ordentlig morgenmad og nok vand. Det er basalt«.

»Jeg oplever, at arbejdsglæde smitter. Jeg har ældre kolleger, der stadig brænder, og det er dejligt. De kunne jo bare hente noget i 'kufferten', men de insisterer på at forny sig. Jeg har også lovet mig selv, at når jeg ikke synes, det er skægt at være lærer mere, så stopper jeg«. |