Kampagne breder sig

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nej-sigerne bag kampagnen 'Er 2 og 2 fortsat 4?' har nu også udsendt kampagnemateriale til de amtslige skoler, hvor de også konkluderer, at urafstemningen bør resultere i et nej. De konstaterer, at aftalen ikke i tilstrækkelig grad sikrer lærernes arbejdsvilkår, først og fremmest når det gælder forberedelsestiden. Og lønstigningerne er efter nej-folkenes mening ikke tilstrækkelige til at kompensere for treårige overenskomster, inflationen og det manglende undervisningstillæg, samtidig med at en del af den hidtidige specialundervisningsforberedelse er omsat til penge. Folkeskolen har bedt en af folkene bag det amtslige forlig, formanden for Speciallærerforeningen af 1981, Leif Sort, kommentere kampagnen.

'Når man siger, at aftalen ikke i samme grad sikrer forberedelsestiden centralt, så er det rigtigt. Det gør den ikke. Den sikrer 400 timers individuel forberedelse og 75 timers fælles forberedelse, men det er minimumsgarantier. Hos os lægger vi umanerlig megen vægt på, at disse timer kun er til den snævre daglige forberedelse af den konkrete undervisning. Behovet for møder og konferencer med andre faggrupper og andre forberedelsesopgaver inden for arbejdsplanen er ikke afregnet i de timer. Tendensen er, i hvert fald hos os, at flere og flere opgaver foregår i fællesskab, også med andre faggrupper. Det er også afgørende, at man i henhold til aftalen skal tage stilling til behovet for yderligere forberedelsestid til særligt krævende undervisning eller elevgrupper. Her er der tale om en forbedring i forhold til den nuværende aftale', siger Leif Sort.

Han er også godt tilfreds med lønaftalen, som sikrer en forhøjelse af det generelle tillæg i stedet for et undervisningstimetillæg som på det kommunale område:

'Dermed bortdømmer man ikke fagfordelinger, der betyder, at nogle lærere ikke har så mange undervisningstimer, men i stedet udviklingsopgaver, materialefremstilling og andet', siger Leif Sort og understreger samtidig, at selvom overenskomsten er den samme, er der forskel på voksenspecialundervisning og specialundervisning på folkeskoleniveau. Blandt andet er der ikke et lovgrundlag for voksenspecialundervisningen i lighed med folkeskoleloven.