Debat

Stemmen - og hvor man kan få hjælp ved stemmeproblemer

Stemmen som arbejdsredskab kræver opmærksomhed. Artiklen gør opmærksom på, hvornår man skal være på vagt, hvad der kan være galt og hvor man kan få hjælp, inc. link til socialstyrelsens oversigt over kommunikationscentre i Danmark.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 v. Logopæd Inge Brink Hansen, CSV København Kommune.

Stemmen, dit arbejdsredskab.

Hvornår har du sidst tænkt på din stemme – og hvad det ville betyde for dig, hvis du ikke havde den? For de fleste mennesker er stemmen ligesom luft for os – vi bruger den hele tiden, men ænser den ikke. Ikke før den begynder at gøre knuder eller helt forsvinder. Som professionel stemmebruger, er din stemme udsat for ekstra stor belastning og du er i risikogruppen for at få ”præstesyge”: at stemmen bliver udsat for mere slid end den kan holde til – og bliver overbelastet og hæs.  Lærere, pædagoger, undervisere af en hver art, sangere, præster, radio-/TV-værter og skuespillere lever af, at stemmen kan klare mere end bare dagligdags brug – men i de fleste andre erhverv er en almindeligt velfungerende stemme uundværlig: receptionister, kiropraktorer, ansatte på callcentre, butiksansatte, stewardesser, sygeplejesker og læger, håndværkere (fortsæt selv) er alle afhængige af, at stemmen fungerer. Faktisk er det de færreste jobs, der kan bestrides, hvis stemmen helt svigter. Desuden påvirkes vi meget psykisk, hvis stemmen ikke fungerer – vi kan ikke give udtryk for, hvem vi er, og hvad vi mener, og det hæmmer os meget personligt og socialt – også fordi andre kan have meget svært ved at sætte sig ind i, hvad det betyder at have et stemmeproblem.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hvad er en velfungerende stemme – og hvornår skal man søge hjælp? 

De fleste er ikke vant til at tillægge stemmens klang en betydning i den henseende. Med de seneste års mange sangkonkurrencer i TV har hele landet fået et stort indblik i forskellige stemmer og klangidealer, og ikke sjældent kan et stemmeideal (både i tale og sang), der lyder som om, man har man slugt et askebæger, score mange point. Men set ud fra et stemme-sundheds-synspunkt er det faktisk et tegn på, at stemmen ikke har det godt og evt. endda har brug for hjælp.

Hvis stemmen er velfungerende og har det godt, lyder den klangfuld, og man mærker den ikke, når man taler. Den kan blive hæs og forsvinde kortvarigt, hvis man er forkølet, men ellers vil den være et lydigt redskab for det, man vil udtrykke.

Hvis stemmen ikke har det godt, er den hæs, grov, knirkende eller rusten og føles træt, øm, svag, klemt, eller anstrengt at bruge, og man kan have trang til at rømme sig meget eller have tør hoste eller kriller i halsen. Hvis stemmen først gør ondt, er man kommet langt ud over grænsen for, hvad man kan forlange af sin stemme. Hvis du kan svare ja til et par af de følgende spørgsmål, og tilstanden har varet mere end en måned, skal du gå til en halslæge, der kan undersøge, om der er organiske forandringer på stemmelæberne.

Er du træt i stemmen fredag efter en uges arbejde?

Orker du ikke at tale mere om aftenen?

Rømmer du dig meget?

Er du hæs?

Har andre kommenteret din stemme?

Har du lidt ondt i halsen uden at være syg?

Er det svært at bruge stemmen kraftigt?

Mister du stemmen efter en aften i byen eller på café?

Kan du ikkelængere komme så højt op/dybt ned i stemmen som tidligere?

Grunden til disse stemmeproblemer kan enten være, at man bruger stemmen forkert, at der er nogle organiske forandringer på stemmelæberne eller begge dele En uhensigtsmæssig, anspændt stemmebrug kan give stemmetræthed, uden at der er noget i vejen med stemmelæberne, men i nogle tilfælde kan det føre til organiske forandringer på stemmelæberne (ødemer (hævelser), noduli (godartede knuder) m.m.).  Også stress kan påvirke stemmen og give stemmetræthed. Andre organiske forandringer på stemmelæberne, der ikke kommer af stemmeslid, men som kan give spændinger og uhensigtsmæssige stemmevaner, kan være svækkelse af musklerne i stemmelæberne (atrofi eller lammelse), Reinckeødemer (hævelser pga. rygning), reflux (irritation som følge af tilbageløb af mavesyre op i spiserøret), papillomer (vorter), en medfødt cyste, eller en sulcus (revne) i stemmelæberne, neurologiske sygdomme, eller irritation af slimhinderne som følge af allergi og høfeber m.m. I værste fald kan der være en begyndende cancer på stemmelæberne – da vil man akut blive sendt videre til et hospital.

Selvom man altid har haft en upåfaldende stemme, kan man udvikle stemmeproblemer hvis man f.eks. ikke holder sig hjemme under en halsbetændelse, men fortsætter med at undervise eller gå i byen eller til koncert og tale i baggrundsstøj og dermed belaste stemmen. Når stemmen er hæs under sygdom, bliver stemmelæberne ekstra følsomme over for overbelastning, og man kan udvikle hævelser eller en akut blødning ved at presse stemmen.  Man kan også sagtens gå gennem livet med en stemme, der ikke er fuldstændig velfungerende uden at føle, at der er problemer med den. Men hvis ens livsomstændigheder ændrer sig, og man begynder at belaste den mere (når man f.eks. har afsluttet sin uddannelse og begynder at arbejde som lærer, præst eller lign.), kan man opleve, at stemmen ikke længere slår til, og her kan man få brug for hjælp.

Hvor kan man få hjælp?

Uanset hvilken årsag, der ligger til grund for stemmeproblemet, er det en rigtig god ide at henvende sig til sit kommunale eller regionale kommunikationscenter (i Københavns Kommune er det CSV, Center for Specialundervisning for Voksne), hvor erfarne logopæder (talepædagoger) kan give den hjælp, der er nødvendig. De har den ekspertise, der skal til for at vurdere, om der er behov for undervisning – og hvis der er, så at give kompetent undervisning og vejledning i, hvordan man kan få en bedre stemmebrug og undgå kompenserende spændinger.  Og logopæderne kan også, hvis det skulle være nødvendigt, give hjælp til hvordan man tackler og kompenserer for en evt. blivende funktionsnedsættelse i stemmebrugen.

Man skal ikke have en henvisning til et Kommunikationscenter, men kan henvende sig direkte. Inden man får en udredningssamtale på kommunikationscenteret, skal man dog have været til en halslæge for, at logopæden kan vejlede og undervise på en så organisk korrekt baggrund som muligt. Link til socialstyrelsens oversigt over kommunikationscentre i Danmark, hvor mennesker med stemmevanskeligheder kan få hjælp: http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/tale-og-sprogvanskeligheder/hvem-hvad-hvor/hvor-kan-jeg-fa-hjaelp.